Hvem har spist mine guppyer?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Gro&Rune — 17. juni 2006, 17:54

Hej

I dag skulle jeg til at fodre vores fisk, og så pludselig at der manglede nogle guppyer.
En af mine pansermaller sad og guffede i at kadaver af en stor guppy...nam nam. Der lå desuden 2 halvspiste fisk andre steder i akvariet.
Men hvem er der spiser dem, eller slår dem ihjel? og hvad kan vi gøre for at det ikke sker igen, det er jo lidt dyrt foder...

Vi har:
5 pansermaller
1.2 dværg gurami
1.2 sværddrager
14 neon
4.6 (3.4) guppy
1.2 kampfisk

Der er ikke nogen der genere hinanden på tværs af racer, så vidt vi har kunne se.
Guppy og kampfisk kom i for et par dage siden.

Med venlig hilsen
Gro&Rune

P.S. og nej vi har ingen butler 😉

MagnusW — 17. juni 2006, 18:04

Vil da skyde på at kampfiskehannen har slået dem ihjel...

Mvh.
Magnus

Lund — 17. juni 2006, 19:01

Det kan jo i bund og grund være dem alle. Udover Neon selvfølgelig.

Men det kan være din dværg gurami, sværddrage eller kampfisk. Eller hvis du har en stor Guppy han, så er de også gode til at tage dem. Lært af egen erfaring.

Med venlig hilsen
René

mistral — 17. juni 2006, 19:07

jeg vil umiddelbart give #2 ret - hvis dine guppyer har haft nogen store flotte og farvestrålende haler - så kan kampfisken have anset dem for at være rivaler og så er der ikke meget at gøre end at fjerne enten kampfiskene eller guppyerne...

Mvh.
mistral

Gro&Rune — 17. juni 2006, 20:03

Træls.... Den virker sgu ellers rimelig doven den kampfisk.

Med venlig hilsen
Gro&Rune

Fætter guf — 17. juni 2006, 20:32

Det kan ligeså godt være at guppyerne bare "sygner hen" De fleste guppyer i vores akvarier kommer fra tjekkiet, og det er lisom om at de ikke er modstandsdygtige. Det er helt normalt at købe 10 og ende med 2-3 stykker efter 3-4 uger.
Jeg tror det er stress, fordi de er drevet for hurtigt frem.

Hvor længe har du haft dem?


Mvh.
Fætter Guf

Gro&Rune — 17. juni 2006, 22:12

kune et par dage. Men hvis de dør "naturligt" vil de andre fisk så bare æde dem, for der var ikke meget tilbage på dem her. Synes også 3 døde på 1 dag er rimelig meget, især set i forhold til at de ikke har vist nogen sygdomstegn.

Med venlig hilsen
Gro&Rune

Fætter guf — 19. juni 2006, 09:03

Du skal fiske dem op.
Du bør nok få dig et karantæne-akvarie. Det har mange af os andre også måttet sande.
Du kører i øjeblikket modellen "Rigtige mænd tager ikke back-up" som jo er charmerende, men den går sjældent godt i længden.
Problemet er sådan set ikke at det koster mange penge at medicinbehandle i et større akvarie - det er at filterbakteriefloraen (den der holder akvariet i balance) dør når man behandler, og det kan tage lang tid før sådan en er oppe at køre igen.

Mvh.
Fætter Guf

Gro&Rune — 20. juni 2006, 10:08

Fiske hvad op?
Et karantæne akvarie til hvad?!
"Du kører i øjeblikket modellen "Rigtige mænd tager ikke back-up" som jo er charmerende, men den går sjældent godt i længden." hvad er det da for noget fis at sige, du aner da ingenting om mig, det var da noget underligt noget at skrive.
Jeg takker for din "hjælp", men tror jeg vil søge hjælp andensteds fra.
Desuden er der ikke sket noget siden, de her blev dræbt. Måske er det "survival of the fittest"


Med venlig hilsen
Gro&Rune

Fætter guf — 20. juni 2006, 11:08

Hej igen.
Du skal fiske de døde fisk op. De forurener vandet og/eller spreder sygdom.
Bemærkningen "Rigtige mænd tager ikke back-up" var en spøg, for at forklare risikoen i det du gør. Det var bestemt ikke en fornærmelse. Det er jeg da ked af hvis det blev opfattet sådan.
Et karantæneakvarie bruger man til at have nyindkøbte fisk i i 3-5 uger. Hvis nogen af fiskene dør, så venter man 3-5 uger igen - inden man slipper fiskene over i det "rigtige" akvarie. Hvis man ikke tager den slags forholdsregler, så vil man opleve massedør engang imellem.
Håber du finder hjælp andetsteds, og hold da fast hvor bliver du hurtig sur...

Mvh.
Fætter Guf

Fætter guf — 20. juni 2006, 11:09

massedør = massedød

Mvh.
Fætter Guf

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.