Nogen ideer til ændringer/tilføjelser?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

fnal — 6. juni 2006, 22:01

Nå, nu prøver jeg søreme igen...det her computer ræs er vist ikke min stærke side... Tænkte om der var nogen, der havde lyst til at komme med nogle ideer vedr. mit akvarie. Det er på 528 liter, men baggrunden tager en del plads. Jeg kunne godt tænke mig at det var lidt mere grønt. Har en græsart i tankerne samt ville gerne have noget langstilket, som scalarene og guramierne kunne hygge sig i...



fnal — 6. juni 2006, 22:02

Der kommer lige et par billeder til...



fnal — 6. juni 2006, 22:03

og søreme ét til!



Troels K — 6. juni 2006, 22:04

Det kan jo næsten ikke blive mere perfekt end det er!
- kanon flot. Bare det var mit 🙁

Venligst
Troels Lerke Kristensen

Troels K — 6. juni 2006, 22:06

- Det eneste jeg ville gøre, var måske at tilføje en til høj plante i højre side..? (der ser lidt tomt ud)

Venligst
Troels Lerke Kristensen

fnal — 6. juni 2006, 22:07

I akavariet har vi; 2 par guld guramier, 6 scarlare, 5 kuhli ål, 7 norske flagtetra, 1 hvid pansermalle og 1 rødnæse (ja, de mangler lidt familie), en masse sorte/maleret mollyér samt en håndfuld røde neon. Desuden har vi også nogle ancitrus maller (2 hanner og nogle hunner, der er vist 6 i alt.)

fnal — 6. juni 2006, 22:09

Ok, fedt at få at vide...synes bare at bunden er lidt bar. Tænkte at kuhli ålene ville nyde lidt at "svømme" rundt i....Ja, vi har haft en helt ude til højre, men den er næsten væk...nogen ideer til hvad det så skulle være?

Brian C — 6. juni 2006, 22:15

Lige en enkelt bemærkning til dine Norske flagtetra, sørg for at de får masser af grønt, eller begynder de at voldæde af dine planter, jeg har lige måtte fjerne 30 stk fra mit akv. da de var ved at barbere en 45 cm høj sværdplante helt ned til roden og det gik temmelig stærkt :-(

Mvh.
Brian C

BoBo — 6. juni 2006, 22:15

Jeg ville måske foreslå lidt mere farvespil... måske en Ludwigai repens "Rubin" eller en rotala af en slags.. svære men meget smukke planter...jeg selv er ikke den store tilhænger af det korte græs der fides da det har et langsomt rodnet og vokser derefter; ustabilt og langsomt..

Med venlig hilsen
BoBo

Troels K — 6. juni 2006, 22:17

#7
Evt. en rod med 2-3-4 mindre planter på?

Venligst
Troels Lerke Kristensen

fnal — 6. juni 2006, 22:21

Nå, så det er måske dem (flagtetra) der er synderne.....har fået et råd: agurk, kartofler, sqaush....skal det "serveres" på nogen bestemt måde, eller "dumpes" det bare ned i akvariet (med skræl?)? Tak for de gode råd vedr. planter også...synes bare ikke vi er så gode til at holde liv i dem...javabregne og nanaér kan vi dog ikke slå ihjel :0)

fnal — 6. juni 2006, 22:23

hvor skal roden være, synes du?

fnal — 6. juni 2006, 22:26

vi har snakket om at vi måske gerne ville lave lidt om i det. Tage det hele op og lave det om...synes bare at det egentlig er ok...manden har snakket noget om et bundfilter :0( kan lige se scenariet....det tager jo alligevel noget tid...

Janne — 6. juni 2006, 22:31

En god flok Kæmpe Vallisneria i højre side, så er det superflot! Lad endelig ikke manden få lov at hive det hele op for at lægge bundfilter i, det er det for pænt til :-).

Mvh.
Janne

fnal — 6. juni 2006, 22:49

Tak Janne :0). Tja, de mænd får sku nogle ideer af og til....man kan bare aldrig få det til at stå som det gjorde, igen....lyder godt med kæmpe vallisneria...tror jeg skal ud og kigge..

fnal — 6. juni 2006, 22:53

Hej igen Janne. Jeg var lige inde og kigge på planten...det er faktisk den jeg havde tænkt på (var pludselig ikke helt sikker). Der er nemlig lidt mørkt inde i krogen, kunne ikke huske om den kunne klare det...det kan den! Fedt. Jeg ville nemlig gerne have noget som gav lidt fylde derhenne....kommer nok til at flytte mine små kviste forneden til højre for at få plads (? er det). De er nemme...

fnal — 6. juni 2006, 22:57

Men jeg kunne godt forestille mig at det ville være nemmere med et bundfilter...der bliver nu noget beskidt dernede....er der ikke nogen ulemper med et bundfilter? Synes engang jeg har hørt noget negativt vedr. bundfiltre og kuhliål

Brian C — 6. juni 2006, 23:08

Jeg bruger selv bundfilter, jeg synes der er mange fordele, bla. har jeg altid krystalklart vand, stort filterareal også i mindre akvarier
men der ER også ulemper, skidtet bliver i akvariet, men det kan fjernes med en slamklokke, nogle planter skulle angiveligt ikke bryde sig om at stå med træk om rødderne, det har jeg aldrig oplevet,
bundfilteret skulle trække næringstofferne væk fra planternes rødder, de planter jeg har i bundfilterakvarierne trives rigtigt fint, man kan ikke have gravende fisk, kuhliål skulle være istand til at komme ned under pladerne, men igen ikke noget jeg har oplevet som et problem, jeg har rist på stigrørene

Mvh.
Brian C

fnal — 6. juni 2006, 23:41

???? Tror at "manden" skal tjekke siden her i morgen, når han kommer hjem fra arbejde. Jeg er næsten stået helt af, men tror nu jeg har fattet det meste... slamklokke? Tja, man lærer vel nye ord.. Tak for meldingen, det er vist noget vi skal kigge lidt nærmere på.. Hvilke planter har du? Ja ulemper og fordele er der vel altid. Jeg er nu glad for vores kuhli ål...
mvh Nanna

12walle — 7. juni 2006, 10:13

#13 Så lang tid kan det tage.. http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=2&id=263541

Venligst
claus Pedersen

MOK — 7. juni 2006, 10:24

enig med #14 - det var absolut også den jeg havde i tankerne, da jeg så dit akvarie.

Det er en nøjsom plante, der - når den først får fat - vil blive rigtig lang og lægge sig i overfladen, hvilket dine scalare og i alt fald guramierne vil elske.

Du kunne også overveje nogle rødder, der hænger ned fra overfladen - se:
http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=5156
Udseende på akvariet har godt nok ændret sig lidt - plante mæssigt, men kæmpe valisneria til venstre er nu blevet en hel grøn mur - har lige studset toppen på dem, da de lå som et 5-10 cm. tykt lag i overfladen, men ....

Det er en kanon plante ;o)

Mvh.
Morten

tikl — 7. juni 2006, 11:42

#21 Waaau -det er godtnok flot..!!

Supergodt med de rødder der hænger ned, gir et helt andet spil, meget spændende at kigge på... suk...

De bedste hilsner
Pia

kannegaard — 7. juni 2006, 13:08

Hold da op det ser flot ud Morten.
Hvordan får du de rødder til at hænge ned fra overfladen?
Har du ingen fisk i, eller er de bare meget sky?..
Vh.
kannegaard

MOK — 7. juni 2006, 13:11

Tak - er også ganske godt tilfreds selv *s*

Rødderne - red moor - er monteret med en skrue i toppen - skruehovedet stort nok til at kunne glide i en gardinstang, der er skåret til, så den kan hænge på akvariet kant (fra side til side)

Der er mange fisk i, men jeg er ikke den store fotograf, så de synlige fisk ses vist stort set kun som skygger ;o)

Mvh.
Morten

kannegaard — 7. juni 2006, 13:37

Smart metode. Er ret imponeret... 😮)
Vh.
kannegaard

fnal — 18. juni 2006, 18:50

Fik endelig lavet det foreslået.....sådan ser det ud nu....



fnal — 18. juni 2006, 18:50

et til



fnal — 18. juni 2006, 18:51

endnu et....har også vedhæftet de samme på tråden vedr. planter der bliver spist :0)



Bo Christensen — 18. juni 2006, 19:26

Rigtig pænt akvarie.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

fnal — 18. juni 2006, 19:43

lige 2 mere....



fnal — 18. juni 2006, 19:44

- Ingen tekst skrevet -



Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.