Hvilket akvarie holder bedst?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lomholt — 30. maj 2006, 21:57

Jeg kunne godt tænke mig at høre om det er de små eller store akvarier der oftest går i stykker? Og er der nogen mærker der er at foretrække frem for andre?

Hvad med alu-ramme akvarier frem for helglas - er der noget at anbefale der, eller er det fuldstændig ligemeget i forhold til holdbarhed/brudstyrke?

Findes der noget statistik på det område?

Mvh.
Lomholt

Line — 30. maj 2006, 22:04

Angående silikoneholdbarhed siger man, at sort silikone er bedre en klar silikone.
Gode helglasakvarier er altid med sort silikone.

AkvaStabil har jo altid brugt klar silikone - men de har jo selvfölgelig også ramme på.

Ellers kan jeg desværre ikke hjælpe videre.
Men med over 4500 brugere herinde, skulle man vel nok kunne samle et par oplysninger 🙂

Hilsen
Line Sörensen

Brian C — 30. maj 2006, 22:06

#2 den har jeg ikke hørt før, jeg synes at den klare holder bedre, jeg tror grunden til at du næste altid ser sort silikone på de gode helglas er, at det ser noget pænere ud

Mvh.
Brian C

Lomholt — 30. maj 2006, 22:13

Jeg har hørt at alurammen ikke i sig selv holder glasset sammen, men at det er silikonen. Er det sandt eller falsk?

Mvh.
Lomholt

Brian C — 30. maj 2006, 22:15

sandt :-)

Mvh.
Brian C

Line — 30. maj 2006, 22:16

Sandt.
,,
Men det er rigtig nok med sort silikone. Hvis det passer, hvad der står i forskellige böger osv.
Myter og forudindtagelser dannes jo. Aldrig nemt at vide, hvad der passer.



Hilsen
Line Sörensen

Brian C — 30. maj 2006, 22:20

tjah, jeg synes bare den er sorte er nemmere at pille af igen, bla derfor jeg limer baggrunde fast med den klare og fuger efter med den sorte
men du har ret, der er mange meninger om, og kvaliteter på glas/akvariesilikone

Mvh.
Brian C

Lomholt — 31. maj 2006, 08:30

Lyder interessant med den sorte silikone!

De fleste akvarier jeg har set, som er gået i stykker synes jeg har været med alu-ramme. Kan der være noget om at dem lavet af helglas ikke går ligeså nemt i stykker? Jeg kunne i hvert falde godt tænke mig at høre historier om større akvarier, dvs. 530 liter og op efter, af helglas, som er gået i stykker...

Jeg har virkelig brug for et akvarie der kan tåle rystelserne i det gamle trægulv :-|

Mvh.
Lomholt

Moelskov — 31. maj 2006, 09:13

Jeg mistede mit første 54 liters akvarie - helglas med sort silikone. Det blev (vist) utæt fordi mit underlag var ujævnt..

Line — 31. maj 2006, 11:43

Det er svært at sige, Lomholt.

Jeg kunne egentlig formode, at akvarier med aluramme giver folk et mere sikkert indtryk, hvorfor man måske slækker på sikkerheden.

Et akvarie helt i glas virker mere skröbeligt og usikkert på en måde (synes jeg selvfölgelig ikke mere, da jeg de sidste 7 år kun har haft helglasakvarier), men måske er man så mere hub på sikkerheden.

Hönen eller ægget vel ?

Hilsen
Line Sörensen

Brian C — 31. maj 2006, 13:05

hvordan med tykkelsen på glasset, er der forskel helglas vs aluramme, når man sammenligner akvarier af samme dimensioner

Mvh.
Brian C

Line — 31. maj 2006, 13:13

Jeg tror det ikke.
Alurammen er vel egentlig ikke tillagt nogen funktion - andet end dekor - samt beskyttelse ?
Lige bortset fra tværstiverne - de har jo en funktion.
Helglas akvarier har der istedet påklæbet en langsstiver at glas.

Glastykkelsen burde være den samme.

Hilsen
Line Sörensen

Leif — 31. maj 2006, 14:31

Tillad en bemærkning fra en amatør, der indtil nu ikke har haft vand på gulvet på grund af utæt akvarie:
Der forekommer mig at være et hav af variable faktorer på spil her:
Glastykkelse
Fugebredde og -materiale
Rensning før fugning (= vedhæftning)
Konstruktiv afstivning (tvær/langsstivere)
Støtte fra en evt. ramme
Understøttelse (underlagets stabilitet, præcision ved opstilling)
Trafikbelastning (jeg har gammelt plankegulv, der gynger!)
En del af dem har akvariets producent indflydelse på, men de to sidste er jo vores eget ansvar. Derfor tror jeg, det vil være uhyre svært at give et almengyldigt svar på Lomholt's oprindelige spørgsmål.
Jeg for min del har ikke oplevet at et akvarie er sprunget eller blevet utæt, måske fordi mine akvarier alle er af ældre dato - er glastykkelsen "krøbet" de senere år? Jeg synes, jeg hører om flere og flere akvarier, der springer.
Mine akvarier er i øvrigt Akvastabil.
Mvh Leif

Line — 31. maj 2006, 14:35

Smukt listet op 🙂

Hilsen
Line Sörensen

Lomholt — 31. maj 2006, 14:54

Ja det er korrekt, der er bestemt en masse faktorer som gør sig gældende - og tak for listen ;-)

Glastykkelsen synes jeg virker interessant, da den jo ikke er til at ændre når man først har anskaffet sig akvariet.

LJ: Hvilken glastykkelse har dine størrer akvarier og hvilke mærker er de?

Mvh.
Lomholt

Brian C — 31. maj 2006, 15:00

"er glastykkelsen "krøbet" de senere år? " ja det er jeg sikker på den en er jeg synes ikke en ny 250'er er lige så tung som den gamle, men der er sandelig også forskel på de forskellige mærker mht glasset
på min 530'er er siderne efter hvad jeg kan måle mig frem til 8 mm og bunden et sted mellem 12 og 15 mm


Mvh.
Brian C (der har haft 250 liter vand på gulvet efter en fejl 80)

Leif — 31. maj 2006, 15:37

#15: jeg har ikke målt tykkelsen. Mit største er en 325-er i specialmål (100x50x65cm i lxhxd). Så har jeg en (også gammel) 200 l (100x45x45). De er begge Akvastabil, så vidt jeg kan se.
Har anskaffet mig en brugt reol (også AS) med tre 250 l i, men de er foreløbig tomme.
Det med glastykkelsen kom jeg til at tænke på, fordi vi havde en tråd her om netop det emne i forbindelse med byg-selv, og der er åbenbart meget forskellige opfattelser. Det var vist 250 l der var oppe, og der gik bag- og forglas tykkelsen lige fra 5 mm og op til 10 mm afhængig af hvem der ytrede sig. Det er jo noget af en forskel!
Mvh Leif

Lomholt — 31. maj 2006, 16:20

#17 Ja en forskel fra 5 til 10 mm. må siges at være stor. Jeg overvejer at få lavet mit akvarie i specialmål - og dermed få dem til at bruge noget ekstra tykt glas...

Men kan vi ikke få af- eller bekræftet om alu-akvarier holder bedre end hel-glas akvarier? Som nævnt i #12 så skriver Line at alu-rammen beskytter akvariet, men at den derudover ikke har nogen væsentlig funktion. Dette er for mig lidt tvetydigt, og jeg kunne godt tænke mig at finde ud af hvor "meget" beskyttelse der egentlig er? 😮)

Mvh.
Lomholt

KasperK/Lolland — 5. juni 2006, 14:04

Sort, grå og kridhvid silikone er blot klar silikone der er blevet tilsat noget farve, så teoretisk set burde den klare være den "reneste" og derfor, måske, den mest holdbare.

Personligt tror jeg, at det er de små akvarier der oftest går i stykker, simpelhent fordi de oftere bliver omlagt og renset og derfor bliver udsat for mere hårdhændet behandling.

Alurammen er kun af optisk værdi. Det er kun for at beskytte glaskanterne samt da silikoneakvarierne kom frem i de sene 60'ere savnede akvaristerne en ramme for ligesom at indramme "skidtet". Herhjemme var bl.a ABC-akvarier og Akva-stabil blandt foregangsmændende for at klistre alu-profiler på silikoneakvarier.

Dette har så hængt ved siden. Akvastabil prøvede for nogle år siden at introducere en akvarielinie, hvor der kun var top- og bundramme. Det blev ikke den store succes!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland
( Der bl.a har arbejdet på en akvariefabrik )

Steffen Kbh — 5. juni 2006, 14:23

Jeg vil til enhver tid foretrække et akvarie med ramme. Et uheldigt slag på hjørnet vil give en risse på rammen af ramme-akvarier, mens et helglas-akvarie vil -tjah plask plask.

Vh.
Steffen Kbh

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.