Corydoras paleatus + befrugtning af æg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Danielwj — 21. april 2006, 17:34

Så skete det endelig, efter adskellige vandskifte og mange måneders vente tid kom jeg indtil akvariet her for et par minutter siden og ser en af mine store hunner ser lidt sjov ud, og opdager så hun svømmer rundt med æg mellem finnerne som hun afsætter på ruden, og skete lige for næsen af mig ved et tilfælde.. af erfaring bliver man klogere, og sidste gang åd de selv alle deres æg, så lynhurtigt får jeg fisket de 10 æg over i en fødekasse men hun nåede dog at snuppe et par stykker.. Men nu er spørgsmålet, nu vil jeg vogte lidt over akvariet over de næste par timer og snuppe æggene så snart der kommer nogen.. men er blevet lidt i tvivl om det med befrugtningen, her på siden står der at der er tvivl om hvordan de bliver befrugtet, enten bliver de af hunen som har opsamlet noget af hanens sperm og så befrugter dem mens hun afsætter dem, ellers så bliver de ved et tilfælde når hanne sprøjter spermen ud i akvariet.

Hvis det er hunne som gør det, så er der jo intet problem i at smide dem over i en fødekasse, men hvis det er hannen der gør det er det jo lidt af et problem, for det er begrænset hvor meget cirkulation fra vandet der kommer igennem fødekassen..

Min plan er så desuden at fylde et 12L akvarie jeg har med ca 10cm vand, og smide et varmelegeme der ned i og holde æggene ved en god temperatur, samt en smule atamon og en ilt sten for at skabe bevægelse. Æggene skal ikke blive i fødekassen alt for længe da mallerne går ved en temperatur mellem 15-20grader, og æggene vist skulle have bedre af at have det lunt.

Med venlig hilsenn
danielwj

kim m — 22. april 2006, 05:58

Så vidt vides "sluger" hun, og så kommer der lidt mælk med ud når æggene glider ud mellem finnerne.

Smid du bare æggene i en fødekasse. De dersens netbure med grøn plasticramme ("Net Breeder") er super til formålet.

Lad være med at bruge atamon denne gang. Hvis æggene skimler, så put nogen ellekogler derned næste gang i stedet for atamon. Samme effekt, men ingen kemi og du overdosserer ikke så let.

Mvh.
Kim Mathiasen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.