Nyt akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Peter Hougaard — 19. april 2006, 13:31

Jeg regner med at på fredag får jeg mit 720L hjem i stuen...

Jeg har et 128L med de her fisk:
Trigonostigma heteromorpha - Kileplet rasbora, Kileplet barbe
Epalzeorhynchos bicolor - Ildhale labeo, Rødhalet labeo
Puntius tetrazona - Sumatra barbe, Tiger barbe
Colisa lalia - Dværg gurami
Trichogaster trichopterus - Blå Gurami, Treplettet Gurami
Ancistrus sp. - Almindelig ancistrus, Xenocara
Corydoras panda - Panda malle
Xiphophorus hellerii ? Sværddrager
Poecilia sphenops - Black Molly
Paracheirodon innesi - Neon, Neon Tetra, Almindelig Neon
Hemigrammus bleheri - Rødnæse, Rummy-Nose, Brilliant Rummy-Nose

Så kommer spørgsmålet så og hvor mange fisk der kan være i det nye akvarie når det er små fisk jeg har og gerne vil have flere arter som:

Gnathonemus petersi - Elefantfisk
Pterophyllum altum - Altum scalar
Nematobrycon palmeri - Kejser tetra
Balantiocheilos melanopterus - Balihaj
Helostoma temmincki - Kysse gurami
Danio rerio - Zebrafisk

Jeg skal også lige høre om jeg kan få 2-3 discus fisk ned i sammen med de andre uden problemer?


Mvh.
Peter Hougaard

Peter Hougaard — 19. april 2006, 13:44

Sådan ser mit 128L ud.

Mvh.
Peter Hougaard



Guines — 19. april 2006, 13:57

Der er da noget at se på må man sige....

Kysse gurami, balihaj og sclar er ikke "små" fisk de 2 først bliver omkring de 30 cm.

Men med sådan et stort akvarium skal det nok være muligt med flere, men Discus kan du ikke da de kræver meget varmt vand i forhold til de andre. Men det vil være en god ide at sige hvor mange du har af vær art 🙂

Vh.
Guines

Peter Hougaard — 19. april 2006, 14:21

9-10 x Kileplet barbe
4 x Rødhalet labeo
4 x Tiger barbe
3 x Dværg gurami
1 x Blå Gurami
3 x Almindelig ancistrus
4 x Panda malle
2 x Sværddrager
2 x Black Molly
9-10 x Neon
4 x Rødnæse

Det er en cirka liste.


Mvh.
Peter Hougaard

gibson — 19. april 2006, 14:29

Jeg ville lave det om til:

10 x Kileplet barbe
3 x Dværg gurami
3 x Blå Gurami
3 x Almindelig ancistrus
10 x Panda malle
2 x Sværddrager
2 x Black Molly
10 x Neon
10 x Rødnæse

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

elisabethen — 19. april 2006, 14:32

Et forslag: Et akvarium virker meget mere harmonisk, hvis man kun holder få arter, men til gengæld flere af hver... Jeg vil foreslå dig at skrælle listen ned til 6-7 arter, og så have større portioner stimefisk.. Fx kunne en stime på 40 kilepletbarber se utrolig flot ud i sådan et stort akvarium.

Tigerbarber er finnenappere (især når de holdes i så lille antal), og kan chikanere langfinnede fisk som fx guramier og scalarer noget så gruelig... Hvad med fembåndsbarber? De ligner i udseende og er meget mere fredelige.

Du kunne evt. lave en asiatisk biotop med en masse kilepletbarber og guramier, og nogle få labeoer (disse er meget aggressive overfor hinanden, især når det bliver større, så jeg tvivler på at du kan holde mere end to selvom akvarier er stort)... Hvad med nogle smerlinger? Fx pragtsmerlinger er flotte og passer til den nævnte biotop.

Hverken altumscalare eller discusfisk er begynderfisk, og selv efter 10 år som akvarist tør jeg næsten ikke holde nogle af dem endnu. Det samme gælder elefantfisk, som er meget følsomme overfor ting og sager i vandet.

Mit forslag ville være:

30-40 kilepletbarber
30 zebrafisk
4-5 dværggurami
2-3 blå gurami
2 labeo (hvis du absolut vil have dem)
6-8 pragtsmerlinger (bliver med tiden store.. 25 cm)
6-7 Siamesisk algeæder (sjove fisk og effektive algespisere)

Hvad siger du til det?

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Peter Hougaard — 19. april 2006, 15:34

Jeg har også selv leget med ideen om en Asiatisk akvarie med mange arter af Gurami og stimefisk som Kilepletbarber, Neon, Zebra og så de små søde Panda maller som er jeg helt vild med og nogle andre maller af en eller anden art.

Mvh.
Peter Hougaard

gibson — 19. april 2006, 15:37

Neon er fra Sydamerika :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Peter Hougaard — 19. april 2006, 15:37

Tiger barberne og Labeoerne bliver droppet i mit planteakvarie.
Man skal jo lige prøve nogle fisk inden man ved hvad man er til.

Mvh.
Peter Hougaard

Peter Hougaard — 19. april 2006, 15:37

Gibson -> Ja det ved jeg godt men de passer meget godt ind synes jeg selv.

Mvh.
Peter Hougaard

elisabethen — 19. april 2006, 15:37

Nu er hverken neon eller pandamaller fra Asien, men de kan nok enes de de andre alligevel.
Men jeg synes, at du skal overveje antallet af arter... Et akvarium med få arter er meget kønnere at se på. Et akvarium med 20 fiskearter og 3-4 stykker af hver kommer til at ligne noget rod.. Sådan visuelt.. Selvom fiskene måske godt kan finde sig i det.
Du får også mere glæde af stimefiskenes adfærd, hvis du holder dem sammen med et stort antal artsfæller..

Hvor længe har du haft dit nuværende akvarium?

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Peter Hougaard — 19. april 2006, 15:44

Cirka 2 måneder. Men har haft akvarie i flere år før.

Mvh.
Peter Hougaard

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.