Fisk og fodring, eller mangel på samme

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Green_Cat — 18. april 2006, 15:57

Jeg har løbende læst indlæg her inde omkring fodring af fisk, eller manglen på samme. Dvs indlæg omkring hvor længe fisk kan gå uden mad, hvis fx at folk skal på ferie.
De fleste folk er inde er enige om at fisk sagtens kan gå en uge uden mad, og nogle siger endda to. Så var det jeg kom til at tænke på hvorfor det liige er at dette ikke er synd for fiskene?
Jeg mener, en kat kan også overleve en uge uden mad, men det vil de fleste synes var rigtig synd og dyreplageri...
så hvorfor ikke hos fisk? har de en anden sultfornemmelse end pattedyr eller hvordan?

Dette er ikke ment som en "dyreplageri tråd", men som "bare" som et spørgsmål da jeg egentlig undrer mig meget over det, nu hvor jeg er kommet i tanke om det :-)



Mvh.
Green_Cat

PernilleP — 18. april 2006, 16:02

Jeg synes ikke at fisk skal gå en uge uden mad, højst tre dage, jeg tror det er fordi folk har den opfattelse at det kan fiskene godt, fordi folk ikke kan se på sine fisk at de er sultne, for de kan jo ikke gø eller mjave når de bliver tilstrækkelig sultne. Det er min mening, men der er nok meget forskellige meninger herinde på det område.

Mvh.
Pernille

golfiiii — 18. april 2006, 16:07

fiskene kan finde foder på sten og planter, og der vil også være nogle små dyr som vi ikke kan se, og så tror jeg også at fiskenes maver går i stå når de ikke spiser noget. fisk i naturen her i danmark spiser jo slet ikke i vinter månederne.

Mvh.
Mark

lab — 18. april 2006, 16:36

Det er som regel i forbindelse med at man ikke er hjemme at det kan være aktuelt at undlade at fodre. Det er i hvert fald bedre end at komme hjem til døde fisk, fordi en velmenende hjælper har fodret alt for meget.

Mvh.
Lars Brøndum

elisabethen — 18. april 2006, 16:41

Enig med Brib.. Der er småt med føde i naturen, så fiskene er indrettede til at kunne klare perioder med ringe eller ingen føde.
Jeg mener ikke, at det overhovedet kan sammenlignes med katte eller andre, større dyr, som har en anden form for stofskifte.. Katte, hunde, fugle osv. er som bekendt ensvarme, og skal indtage store mængder energi for at opretholde en konstant kropstemperatur.
Den store energiomkostning har fisk ikke...

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Green_Cat — 18. april 2006, 19:13

Der er jo kommet en masse gode og interessante indlæg, og jeg får da min nysgerrighed stillet lidt.
Men hvad med fisk og sultfornemmelse...? er de sultne ligsom os..? for de virker jo altid super sultne, så det ville være træls hvis de var det på samme måde som os mennesker ;-)

Mvh.
Green_Cat

Bo Christensen — 18. april 2006, 19:56

Et akvarie skal være meget sterilt, hvis ikke fiskene kan finde noget at spise.
Små vandlopper/krebsdyr, planarier, orm, rejeunger, fiskeunger, snegle, alger, bakterier... og der er sikkert meget andet spiseligt i et akvarie.

Jeg har overhovedet ingen dårlig samvittighed over, at forlade mine akvarier i 1-2 uger en gang imellem.

Overbefolkede akvarier og opfodringsakvarier kan det selvfølgelig godt være et problem at forlade i flere dage.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

helene — 18. april 2006, 23:52

#7 .. uden at vide det specielt kunne jeg godt forestille mig, at netop dyr/fisk der ikke kan forvente at finde føde hver dag, er nød til altid at 'være sultne', - de ved jo ikke hvornår der er mulighed for at spise næste gang... så det er bare om at få spist her og nu når muligheden er der ..
Samme princip gælder dog også nogenlunde for min kat :-( ...

Mvh.
helene

fifi — 19. april 2006, 01:00

hej green cat
ja så kan du se med mange meninger ja få i det tilfælde synnes jeg det er mega mega strengt og meget dyrplæri end alt andet også når man bare faster dem en dag mensker skal jo også ha mad hver dag så det skal vores dyr også
mvh
kim sørensen

Bo Christensen — 19. april 2006, 01:09

Jeg synes man skal behandle dyr med respekt, men ikke som om at de var mennesker. Det er sjældent specielt naturligt for dyrene.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

elisabethen — 19. april 2006, 10:57

Nemlig Helene...
Dyr er fra naturens side ofte programmeret til at kaste sig over enhver tilgængelig føderessoruce, da føden ofte er knap i naturen. Derfor kan fx fisk finde på at æde sig til døde.

Selvfølgelig skal dyr behandles ordenligt, men man må også forstå, at der en fundemental forskel på hvordan pattedyr som mennesker, hunde og katte, er indrettet sammenlignet med fx fisk.
Der er sikkert også mange, der går og forestiller sig, at den tropiske regnskov er fuldstændigt smurt ind i insekter, som bare vælter ned i vandet til fiskene. Det er sjældent tilfældet. Netop derfor er fisk udviklede til at klare perioder med ingen eller næsten ingen føde.

Det betyder ikke, at man skal gå og sulte sine fisk til dagligt, men man behøver altså ikke have dårlig samvittighed over at rejse på ferie i en uges tid, når fiskene iøvrigt er sunde og velnærede.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Green_Cat — 19. april 2006, 11:12

så må man vel også gå ud fra at de er designet til at klare det at være sulten bedre, hvis i ved hvad jeg mener. Altså når de i naturen ofte går flere dage uden mad, må denne "sulttilstand" også være mere naturlig for dem og dermed ikke ubehagelig på samme måde som for fx os mennesker.... :-)

Mvh.
Green_Cat

elisabethen — 19. april 2006, 11:14

Jeg tror selv ikke at fisk har hjernekapacitet nok til at kunne reflektere over en tom mave på samme måde som mennesker.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Steffen Kbh — 19. april 2006, 11:17

#1 Meget kort, katten skal bruge energi på at holde kropstemperatur oppe. Fiskene er vekselvarme og skal ikke bruge enertgi på at holde varmen.
Du kan altså ikke samligne katten og fisken i denne sag.
En anden ting er at fisk kan pilde i bundlaget, på planter og rødder efter alger eller mindre organiske fødeemner.

Vh.
Steffen Kbh

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.