Icthyo eller "bare" hvide prikker

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

wlms — 17. april 2006, 17:42

Jeg står op her til morgen og går forbi mit akvarie. Alt ser ved første øjekast fint ud, men så ser jeg nogle hvide prikker på scalares finner. Jeg studerer de andre fisk nærmere og ser at nogle af dem er dækket af tydelige hvide pletter, imens andre ser ud til at være gået nogenlunde fri. Panikken breder sig og jeg går ind og læser artiklen her på siden om "De hvide prikker". Der står at der er to former for "hvide prikker". Hvordan jeg finde ud af hvilken mine fisk er angrebet af?

wlms — 17. april 2006, 17:53

Det skal lige siges at jeg ikke har set nogle af mine fisk gnide sig op af planter/dekorationer endnu. Scalaren svømmer godt nok lidt mærkeligt, men de andre fisk opfører sig ret normalt.

malle — 17. april 2006, 18:29

hej.
det er svært at sige, jeg har ikke vidst at der var to forskellige. jeg ville have behandlet det, da jeg havde hvide pletter i mit akvarie så jeg heller ikke mine fisk gnide sig op af noget men jeg ville nok gå i panik og behandle med det samme...

De bedste hilsner
malle

wlms — 17. april 2006, 18:43

Hvad kan det anbefales at behandle med? Faunamor, som der står i artiklen?

Jacan — 17. april 2006, 18:43

Oodinium pillularis = forkølelses-pletter

Ichthyophthirius multifilis = fiskedræber

http://www.tossehuset.dk/koi-sygdom_parasit.htm#Ich

Hvis der tydeligt ses hvide pletter på fisken er det næsten altid fiskedræber, mens forkølelsespletter giver fisken et gråligt skær.

Det er vigtigt at fastslå hvilken sygdom der er tale om da de behandles forskelligt


Mvh.
Jacan

wlms — 17. april 2006, 18:49

Så må det være fiskedræber. På nogle af fiskene er det små tydelige buler, mens det på andre mere ligner mug.
Hvilket medicin kan anbefales?

SUB-WOOFER — 17. april 2006, 19:26

faunamor eller costapur hvis det er tydelig pletter der ligner sand korn er det næsten helt sikert fiskedræbere

SUB-WOOFER — 17. april 2006, 19:30

det kan også være svamp eller hulesyge

wlms — 17. april 2006, 19:39

De fleste af prikkerne ligner små sandkorn, men der er også en del der bare ligner mug...

wlms — 17. april 2006, 21:17

Så skal jeg bare konkludere at det må være fiskedræber og så gå ud og købe faunamor imorgen?

Annie — 17. april 2006, 21:26

Sært, med den beskrivelse (#5: "Hvis der tydeligt ses hvide pletter på fisken er det næsten altid fiskedræber, mens forkølelsespletter giver fisken et gråligt skær.") må det så osse være fiskedræber mine fisk har.
Da de havde det for ½ år siden, behandlede jeg det ellers (med held) med et svampemiddel.

Venligst
Annie

wlms — 17. april 2006, 21:28

Forvirringen breder sig virkelig. Jeg kan lige prøve at se om jeg kan få taget et ordentligt billede.

XXXX — 18. april 2006, 10:30

sidder de hvide pletter på finnerne
for så er det sikkert fiskedræber

Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen

wlms — 18. april 2006, 17:56

De sidder både på finner og resten af kroppen.
Jeg har nu indkøbt Faunamor. I instruktionerne står der, så vidt jeg kan forstå, at man skal gemme svampene fra sit filter i det nuværende akvarievand i en seperat beholder. Kan det passe? Overlever Icthyo'en ikke på måde? :S

wlms — 18. april 2006, 17:57

Forresten er pletterne så vidt jeg kan se meget mindre udbredt i dag, end de var i går....

wlms — 18. april 2006, 18:10

Jeg har nu læst instruktionerne igennem flere gange, og gjort som der stod. Filtermaterialet (svampene) har jeg gemt i en beholder med akvarievand, som jeg sætter i køleskabet til kuren er på 3. dagen. Dog er der kun ca. 10x så meget vand som filtermateriale, i forhold til de 20x vand som der står skrevet i instruktionerne at der kræves. Håber det går.

Zorglub — 22. april 2006, 19:35

Hvorfor skal man egentligt køre uden filter? hvis det bare er for at køre med så meget flow som muligt kunne de jo bare skrive det.

Jacan — 22. april 2006, 20:49

fiskedræber
http://im1.shutterfly.com/procserv/47b4df30b3127cce866a6110c8c10000001610

forkølelsespletter
http://www.seraitalia.com/educational/guide/immagini/Oodinium3.jpg

Hvis nogen ligger inde med nogle gode billeder så kom med!

#14 Jo Icthyo'en overlever i filteret men kun i et begrænset tidsrum. Grunden til at filtermaterialet skal fjernes kan være at det bare gælder om at skabe så cirkulation som muligt for at der kommer ilt i akvariet, men hvorfor filtermaterialet skal i køleskabet må guderne vide???
Mvh.
Jacan

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.