Vil I hjælpe mig med noget? (haster)

God morgen alle sammen!

Jeg er meget i tvivl! I aftes var en af min sønners venner på besøg! De var alene i stuen som de nu altid er, og kalder når der er noget! Tidligere på dagen legede denne knægt "Mustafa" med een af mine lightere, og vi skældte ham ud og sagde at den er meget meget farlig og at han ikke må røre den igen!

Så hen på aftenen, mens jeg er inde i knægtens værelse og gøre rent, kommer Mustafa ind med lighteren, jeg havde gemt den, men han har åbenbart været inde i køkkenet og fundet een til! (han havde også taget kagepulver) Og jeg sagde til ham, at det ved han godt at han ikke må, og nu synes jeg at han sku ta hjem, men at han igen ku komme næste morgen. Knægtene får sagt farvel

Da jeg endelig er færdig med at gøre rent kommer jeg ind i stuen, og til min store rædsel ser jeg at Mustafa har brændt ter store huller på vores een måned gamle sofa! Jeg er ikke i tvivl om at dette er gjordt med vilje, og det kan jeg se!

Jeg spurgte min søn om han havde set noget, og han sagde at han sad ved computeren og troede at Mustafa legede med sine biler!

Så nu er mit spørgsmål, hvad kan jeg gøre? Jeg kender ikke forældrene, men de bor ca 50meter herfra! Og knægtene er bedste venner! Jeg tænkte om det ville være i orden at bede dem om enten at erstatte sofaen via en forsikring da den er ny, eller jeg kan tilbyde selv at ombetrække den, hvis de betaler for stoffet. De har tre drenge så jeg ved at de må sidde lidt hårdt i det!

Hvis det havde været min søn der havde gjort dette ville jeg erstatte det, og mener også at min forsikring dækker dette, der er dog en selvrisiko på 1700, men det synes jeg er mit ansvar!

Hvad mener I at jeg skal gøre? Jeg må indrømme, at jeg ikke kender invandrere så jeg ved ikke hvad deres kotyme er, eller hvorn de vil reagere????

Hvad så hvis de nægter at tage ansvar? Hvad kan jeg gøre???? Det ser forfærdeligt ud med sofaen, og det er dsv ryglænet. Mustafa må have sat lighteren hen til ryglænet og ladet det brænde , for mærkerne er ret store!!!!! Og grimt!

Jeg havde tænkt mig at gå der over ved ti-tiden med kæresten og knægten!

Jeg glæder mig til at høre fra Jer! Kan I have en dejlig søndag??????

De bedste hilsner
wasabi

Så vidt jeg husker dækker forsikringen ikke for skader forvoldt af gæster der er inviterede, men jeg er ikke 100% sikker.

Jeg ville helt klart tage over og snakke med knægtens forældre, det er da ikke særlig smart at han har så lidt respekt for andres ting og slet ikke for ild i det hele taget.

Med venlig hilsen
Christian

Tj a- jeg vil nu mene, at drengens forældre skal erstatte skaden forvoldt af deres søn. Uanset national herkomst har de ansvar for deres børn, og de kan som alle andre tegne en forsikring. Vælger de ikke at have forsikring, har de også valgt selv at betale evt skader.

Iøvrigt gad jeg aldrig have sådan en knægt inden for mine døre igen :-X

Hilsen
May-Britt N. Christensen

Hej

Det var da noget af et kedeligt besøg... din forsikring dækker ikke skader forvoldt af dine gæster. Det skal deres egen indbosforsikring dække, men så er der lige det problem, hvis de ikke har sådan en. Synes du skal tage fat i forældrene og fortælle dem, hvordan aftenen er forløbet og hvad knægten har lavet - og så bede om en erstatning for ødelagt inventar. Det tror jeg helt sikkert, at de vil kunne forstå - de ville jo nok heller ikke finde sig i at få deres inventar ødelagt selv.

Håber det ordner sig for dig på en positiv måde - ellers må du evt. betale skaden selv eller køre en privat søgsmål på dem. Der dækker din forsikring nok mht. advokatbistand...

God weekend !

Mvh.
mistral

Han er kun 6år, det er jo det der er problemet!

Han kommer hver dag, og min søn er væk hele ugen da han går på en naturskole og er hjemme i weekender og ferier! Men lille Mustafa kommer tøffende og han får lov til at sidde og lege med min søns legesager! Jeg ved at han er den mellemste af tre, og jeg tror at moren har det hårdt med tre drenge i alderen 3, 6 og 7! Det er nu derfor jeg har taget mig lidt af knægten hver dag så hun kan få fri!!!!

Men jeg har aldrig mødt familien, men jeg ved at de ikke er så glade for kristne! (jeg er godt nok buddhist) En dag da jeg stod og røg mine mange smøger spørger knægten om jeg er kristen? Og så spørger jeg hvorfor han troede det. Og han svarer blot" Min far og mor siger at det er krstne der ryger, bander og drikker"...jeg blev godt nok overrasket. og jeg sagde bare "NÅ", for jeg skal ikke opdrage andres børn, men jeg er meget nervøs for at gå der over!

Hvad nu hvis de blir sure? Der bor mange muslimer i området, og jeg har ikke lyst til at blive upopulær! Men jeg har lige givet 3000kr for en hel ny sofa, og er rigtigt ked af at den nu er grim! (jeg får en masse gæster til sønnens fødselsdag næste uge)

Og hvad gør jeg hvis de nægter???? Jeg har helt ondt i maven!

De bedste hilsner
wasabi

Den er svær... knægten kunne jo nægte alt, så står man der... men tag en snak med dem, og tag sønnike og kæresten med, som du selv siger.
Det kan heller ikke passe, at de ikke ville gøre det samme.

Med venlig hilsen
Martin

Hej

Tja - det er noget af et problem du har fået dig der, men så igen, fordi de er muslimer, så skal de jo ikke bestemme hvordan og hvorledes verden hænger sammen. Jeg er på ingen måder racist, men træt af at muslimer "kører" på folks angst for terror og div. angreb fra dem af. Må indrømme at jeg ikke er bange for dem, men træt af al den ballade der kommer ud af ingenting, fordi de lige føler sig forudrettet og dårligt behandlet. Det er jo faktisk det, som du også bliver pt. mht. din nye sofa.

Sig det på en pæn måde og tag den derfra... men du må ikke vise, at du er bange/nervøs for at forlange erstatning, det er ligesom rovdyr - kan de lugte blod, så slagter de én. Sådan er det også med mennesker, muslim eller ej.
Får du brug for det, så er min mand jurist - så der kan du evt. få lidt gratis bistand... hvis du skulle få brug for det?!
Den ene hånd vasker den anden... :-)

Mvh.
mistral

http://www.tryg.dk/netinsurance01/notes.do?uniklink=HvisLivBoernSkadeEks

http://www.tryg.dk/netinsurance01/notes.do?uniklink=HvisLivBoernSkader

http://www.forsikringsoplysningen.dk/Forsikringstyper/Indboforsikring/Erstatningsansvar.aspx

Med venlig hilsen
Martin

#7 tusinde tak for tilbudet....det kan jo være at jeg kan få brug for det!

Jeg overvejde først at tage min kæreste med, han er dog ikke jurist, men han ligner en rocker (han er skaldet,stor og har tatoo) Men det tror jeg at jeg lader være med første omgang, jeg vil nemlig ikke have at de føler sig bange eller provokeret!

Nu er jeg jo af asiatisk udssende, og jeg tror at det hjælper lidt? Og hvis de ikk engang vil med hjem til os og se skaden, må jeg jo pudse kæresten på dem???

Nu er jeg ikke racist, det kan jeg ligesom heller ikke tillade mig at være, eftersom jeg er japaner! Og jeg ved også at medierne er med til at putte diverse fordomme oven i mit hoved! Men jeg er hamrende bange for deres reaktion! Og må indrømme, at det havde været rart hvis det havde været een af sønnens danske venner! "for så ka vi snakke om det"

Nu gør jeg mig istand og går der over....! Og jeg vil skrive igen, når jeg har fået et svar fra dem!

Jeg er glad for Jeres svar, det gir mig nu modet til at gå derover! Kryds fingre for mig,oki!

Kan I have en dejlig lørdag!

De bedste hilsner
wasabi

Det er en trist sag for dig.Håber i finder en god løsning.
Har du husket at tage nogle billeder.

Med venlig hilsen
Villads

"din forsikring dækker ikke skader forvoldt af dine gæster" Det passer ikke , det er noget folk tror !

Med venlig hilsen
Kent Larsen

Hvis de er flinke så er de til at snakke med, men kender for mange indvandrer, er selv ikke dansk, så er det nogen der vil være ligeglad, da man ikke kan bevise en skid.

Mvh.
gabo

Jeg ville som mange skriver helt sikkert tage på hygge besøg og få en lille snak med dem om det, uanset hvad er det dem der står med erstatnings pligten.
Men ikke for og komme til og lyde racistisk - Ja så kan deres evt. kommune vel hjælpe i sådan en situation, når de nu allerede har 3 drenge og sikkert ikke det store økonimiske overskud i det daglige.

Mvh.
Hr. Jonas Erbs

Hvorfor sådan en berøringsangst
Spørg dig selv hvordan du ville reagerer hvis de var dansker og gør så på nøjagtig samme måde over for dem

Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen

Jeg er helt enig med Thomas, hvis vi ikke behandler folk ens hvordan skal de så nogensinde komme til at opfatte os som værende det?

Med venlig hilsen
Christian

Ja.. Netop! Hvorfor sådan en berøringsangst.
Knægten har ødelagt din sofa og så må forældrene erstatte sofa'en uanset hvor pokker de kommer fra!
Det har ikke en disse med racisme at gøre. Det er kun naturligt at man må erstatte det man selv - eller ens børn ødelægger - uanset om man er kristen, muslim, jøde eller ateist.

Mvh. Lars.

glæder mig til at høre hvordan det gik..

mvh
Michael

Venter spændt på foresættelsen...

Det er da ikke noget godt tegn hun ikke er tilbage endnu :-)

Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen

Jeg har nok berøringsangst, men det handler lidt om at jeg kan mærke hvordan lille Mustafa er opdraget! Mon ikke at det hjælper lidt på det at jeg er japaner? Og ikk kristen?

Nå skal I høre?

Jeg ringede på deres dør med min søn, og de åbnede.....og så forklarede jeg hvad der var sket! Og da faren hørte det sagde han højt "Er det rigtigt?" og knægten hopper næsten halv meter op i luften af skræk...og jeg fik en meget dårlig smag i munden! Men vi aftalte at de kom senere og så på det.

Og det gjorde de, og de var villige til at betale for en ny sofa. Men jeg fik så ondt af dem især lille Mustafa, så jeg sagde at jeg sagtens kan sy et betræk selv så det ikke blev så dyrt! Og vi aftalte at jeg kommer med regningen på stoffet! Så det endte jo godt, om ikke andet for mig!

Men men....da Mustafa hoppede op på den måde, synes jeg at jeg ku kende det fra mig selv...nemlig at han får bank....og selv min søn ku ane uråd!

Senere på dagen kommer mustafa og hans bror og de får lov til at lege i stuen for sig selv, mens jeg tager mig en lille lur i soveværelset. Min søn kommer ind til mig og siger "mor du har ret, han og hans bror får tæsk af deres far når de har lavet ballade, og mustafa fik tæsk for sofaen" og min søn legede videre i stuen!

Nu sidder knægtene i sønnens væresle og leger, så uskyldigt, og jeg ville ønske at jeg havde været klar over dette, for så havde jeg aldrig bedt om erstatning!

Den lille dreng er aldrig kommet her med synlige skader, men det har da undret mig at han altid var her, selv når min søn ikke var, men han søgte vel at komme til et roligt og trygt hjem?

Så nu står jeg overfor et nyt dillema. Men problemet er at det bliver ikke bedre af at jeg sladrer til systemet, da systemet svigter børnene mere end børn fra voldeligt hjem. Jeg ved heller ikke den grad volden er der hjemme. Og det er en anden kultur! Fx. i japan er det "normalt" at få en flad hvis man har lavet ballade.....!

Så jeg er slet ikke glad for at kan få penge til at ombetrække denne sofa, når jeg ved at en lille dreng har fået ballade! Sikke en dag! Hvad kan jeg gøre????

Kan I have en god lørdag, så vil jeg fortsætte med at have det eledigt med mig selv!!!!

De bedste hilsner
wasabi

Jeg ved ikke meget om hvordan og hvorledes du bør tackle sagen. Men du bør ihvertfald ikke have det elendigt med dig selv, du kunne på ingen måde vide at drengen ville få tæsk!

Med venlig hilsen
Frederik

#20 Ahhr Wasabi... der findes også danske børn der får tæsk!
...Jeg synes du har handlet rigtigt. Dog havde jeg fortrukket en ny sofa, -det er jo ikke din fejl at drengen brænder huller i den.

Med venlig hilsen
Lola

Uhh, det er ikke en god omgang.
Det er da forfærdeligt at finde ud af.
Én ting skal du dog huske, at det er drengens forældre der slår, det er deres valg,
og at drengen brænder hul i sofaen er ikke en grund til at slå, og det er
bestemt IKKE dig der er skyld i det, da det er deres valg og gøre det, og det hører til deres "opdragelse" af børnene.
(muslim eller ej).
Det er da forfærdeligt at de vælger dette, og folk som dig og mig, + en masse andre kan ikke sætte sig ind i at de kan slå deres egne børn.
Drengen kunne lige så godt blive slået hvis han havde glemt at skylle sin tallerken af efter sig.
Sådan er det desværre tit, ikke alle steder, men kender personligt til andre der fik bank over sådanne ting.

Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg ville gøre hvis jeg fandt ud af det.
Min samvigttighed og sunde fornuft ville ringe til kommunen eller børns vilkår osv.
Men jeg ville også være bange for som du selv siger at de bliver svigtet af systemet.
Jeg har været i systemet siden jeg var 13 år (dog ikke pga. vold i hjemmet) og det har bestemt ikke gjort noget godt for mig.
Drengen er 6 år, så en plejefamilie kunne være på tale mht. alder. Og søskende kunne også få noget ligende.
Meen... Ville kommunen sige god for det?
Det er et godt spørgsmål, der skal jo også være tegn på vold, i adfærd, eller fysiske mærker.
Jeg er lidt mistænksom hvordan kommunen ville reagere over de er muslimer.
Jeg personlig er ikke racist, men man skal ihvertfald have fat i en i kommunen der heller ikke er det.
Jeg synes desværre at der er mange der bliver dømt på religion og hjemland.
Jeg kunne lige forestille mig det "Han er muslim så han bliver nok kriminel og terrorist, lad os anbringe ham i et hjem for voldelige børn"
og det ville jo være FULDSTÆNDIG FORKERT.
Så hvis det kommer så langt skal man sørge for at få en ordentlig sagsbehandler til det, og ikke en der dømmer på forhånd.
Når han er 6 år kunne man godt adfærdsobservere ham, en psykolog ell. ligende, så de kunne få et indtryk af hvordan han er blevet opdraget. F.eks. "Du kommer til at ødelægge din mors fine vase ved et uheld, og hvad sker der så bagefter". Der kan man observere hans svar, og som seksårig vil han sandsynligvis godt kunne svare fint på dem, en 17-årig ville måske lyve for at beskytte sine forældre.

Til sidst, du må endelig ikke tro du står til ansvar for deres handlinger!

Næh, det er en svær situation. Både fordi det jo er ulovligt at slå sine børn, men også fordi jeg synes egentlig at det kan være ok med en endefuld hvis den er velfortjent, jeg har da ikke taget skade af de måske 5 gange jeg har fået en.
Det er også svært at vurdere hvor slemt det er, men jeg mener at man har et ansvar til at reagere hvis man er vidende om egentligt misbrug af børn jeg synes dog ikke det helt lyder så galt her.

Med venlig hilsen
Christian

det er nu også derfor at jeg IKKE vil ringe til kommunen, helt sikkert at de vil blive bedømt af forkerte grundlag. for det er korrekt uanset nationalitet er der børn der får tæsk. Jeg har dsv oplevet systemet inde fra, og mange børn får det langt værre af at blive fjernet!

Han virker som en glad dreng med fut i, og det jeg kan gøre er at lade ham få lov til at væer her hos mig, når han kommer, og for det meste sidder han bare på sofaen og kigger tv med os! Så får han lidt slik og saft!

Jeg har ikke set tydelige mærker, men gør jeg det nogensinde vil jeg gå over og snakke med moderen! Og så tager vi den derfra!

Jeg kan ikke gøre meget andet end at give mustafa lidt fred når han er hos os...! Jeg havde selv en nabo jeg ku gå til, når det blev for slemt hjemme hos mig...og hos dem fik jeg også bare fred, lidt kiks og saft. Og jeg husker det som nogle af mine bedste barndomsminder, så det samme kan jeg nu gøre for mustafa!

Men jeg er meget glad for Jeres råd og støtte, for jeg havde næsten ikke lyst til at gå der over i morges, og de er nogle flinke mennesker, så det var en positiv oplevelse....udover selfølgelig det med knægten!

#8 takker for linksene, det er jeg glad for at vide, så er jeg også parat til hvis min søn en dag sku finde på at lave ballade (7,9,13) og på mandag vil jeg høre alka hvad det dækker at ha en forsikring,hvis uheldet sku være ude! Takker for det!

Kan I alle have en fortsat god aften!

De bedste hilsner
wasabi

(Sorry Wasabi, det blir lige til et sidespring...)
#24 Det var dog et imponerende Profilbilled du har Zardor! Findes det også i en større version i en anden tråd??

Med venlig hilsen
Lola

Ja rigtig svær situation som alle skriver her, men jeg syntes lige at man også skal tænke på følgende:

- Hvad hvis Mustafa en dag ikke kommer længere hos dig. Du finder ud af han er blevet banket ihjel af sin far. (ikke så længe siden en 8 årig døde af vold i kbh)Kommunen går fri, der er aldrig nogen der har indberettet, at der var vold i hjemmet, børnehaven /skolen går fri, de har aldrig lagt mærke til noget. Hvordan vil Du have det i den situation?
- Hvad hvis Mustafa er hos dig så meget fordi han er bange for at være derhjemme. Er det så også bedre for ham at blive boende derhjemme end at komme i en plejefamilie/institution?
- Hvad hvis Mustafa, når han bliver voksen er så påvirket af alt den vold han er blevet udsat for i barndommen at han selv ender med at være på samme måde over for sine børn, eller værre endnu, er så skadet at han begår mord.
- Hvad hvis Mustafa er en af den mange børn der som voksne sige "bare der var nogen der hørte mit råb om hjælp"

- Hvis du så en dansk mand sparke sin hund gul og blå, ville du så ringe til dyreværnet?
- Hvis du så nogle unge mennesker skyder med sten efter gårdens katte, ville du så gøre noget?
- Hvis du kan svare ja til de sidste to spørgsmål, så bør du også kontakte kommunen.

Jeg ved ikke om det er lidt provokerende at sætte det op på denne måde, men jeg syntes denne berøringsangst tager overhånd. Selvfølgelig fjerner kommunen ikke Mustafa på baggrund af én hændelse, så drop frygten om den stakkels dreng kommer på et frygteligt børnehjem med store farlige pædagoger. Det er da en dårlig begrundelse for ikke at gøre det. Tværtimod kan man give familien noget hjælp, hvis man vurderer at de har behov for det.

Det er altid et problem at melde nogen man bor tæt på hvad enten de er danskere eller har en anden herkomst, men jeg syntes at man skal overveje om man kan se sig selv i øjnene, hvis der virkelig skulle ske drengen noget, både nu hvor det står på, men også eftervirkningerne resten af hans liv.


Med venlig hilsen
Charlotte

Sgu' vi nu ikke liiiiiige spise brød til!?

Wasabi har fra sin søn, at Mustafa siger at de får tæsk når de har lavet ballade.. og uden egentlig at definere hvad "tæsk" er, er i ved at melde far'en til både politi og sociale myndigheder.
Er Mustafa's definition på "tæsk" at de har fået et klap i måsen, en syngende lussing eller han er blevet slået til lirekassemand. Der er forskel - og selvom jeg bestemt ikke går ind for at man skal slå sine børn, er det nu lige i overkanten at melde en far for at have givet sønneke et klap i måsen (hvis det er det, der er tilfældet!).

Når en knægt kan finde på at lege med en lighter på en sofa, så er det f..... på tide at han får lidt opdragelse. Ja, undskyld jeg siger det - men han bliver nødt til at lære at sådan en handling medfører konsekvenser og derfor kan jeg slet ikke tage den hvor-er-det-åh-så-synd-for-drengen-holdning, der hersker her.
Havde det været min søn, havde han fået jordens største skideballe! Hvad kunne der ikke være sket, hvis der virkeligt var gået ild i sofaen!!?

Nu skriver jeg jo også at jeg stiller det lidt provokerende op. Og ja det er ikke mange fakta der er i denne sag. Men Hvis du vidste hvor mange børn der bliver ladt i stikken fordi offentligheden ikke indberetter det de ser, hvis du vidste hvor mange børn der dagligt får tæv, bliver misbrugt, ser deres forældre få tæv, lever med psykisk syge forældre, lever med druk, er mor for deres egen mor i en meget tidlig alder eller simpelthen bliver overladt derhejmme alene i flere dage fordi mor og far er væk.

Jeg syntes man skal gøre op med sig selv, hvilken holdning man har til den vold man ser og hører om. De fleste herinde er parat til en masse hvis de ser fisk som er sprøjtet med farve, men som ikke rører en finger hvis "volden" går ud og rigtige mennesker. Så er det sgu da let at være rap i kæften.


Med venlig hilsen
Charlotte

#27. Mht til den dreng "der blev tæsket ihjel" viste det sig, at han var autist og retsmedicineren kan bekræfte moren og famliens historie om, at drengen faktisk bankede hoved mod muren så meget, at hjernen blev til gele, og han døde, moren fik en undskyldning af politiet, og hun er nu fri! Men kommunen skulle have sørget for at moren havde fået den nødvendige støtte. Men dsv skete dette ikke!

Mht Mustafa må jeg gi #28 ret i, at jeg på nuværende tidspunkt ikke ved på hvilket niveau knægten blir 2tæsket" på, men det har jeg selfølgelig tænkt mig at finde ud af!!!!! Og derfra kan jeg fortage en handling, men indtil da kan jeg go knægten lidt fred og ro hjemme hos mig.

Hvsi der er tale om klap i måsen ,en lussing når han laver ballade, men er jeg 110% at det bedre for ham at være der hjemme end i en plejefamilie!!! Jeg er selv et produkt af det danske system, fordi jeg havde en mor der opdragede mig for hårdt ifølge min kære dansk lærer! Og tro mig, det danske plejefamilie/børnehjemssystem er totalt rådden. Mange ender på som alkoholikere, narkomaner og for at sige det mildt tabere. De får ikke den opvækst der er behov for! Og sagsbehandlere idag har omkr 50 børnefanilier pr næse, og over halvdelen af børnene sér sagsbehandleren ikke engang!

Så hvis jeg skal veje for og imod, vil jeg sige at det jeg indtil videre kan mærke og se, vil knægten have det bedre derhjemme med hans tre brødre end i det system der er til rådighed for de stakkels børn!

Jeg har før i tiden været behandler for misbrugere, og største delen af dem kommer fra plejefamilier mv. og det er rystende at høre hvad disse mennesker er blevet udsat for og og blven svigtet! Og ikke bare en gang men gang på gang på gang!

Det vil jeg ikke udsætte Mustafa for! Så vil jeg slet ikke kunne leve med mig selv.

At være araber,asaiter er lidt anderledes end at være dansk, mange familier bruger fysisk afstraffelse, og det er noget danskere har svært ved at forstå, og jeg også, jeg ku ikke finde på det, men indrømmer at jeg har tænkt på det ind imellem!

Jeg holder godt øje med Mustafa, og så længe at han er glad, taler frit fra leveren og ingen tydelige skader vil jeg ikke gå videre med dette, for når man først indblander systemet er helvedet brudt løst!

Men ser jeg en forandring hos ham eller tydelige mærker har jeg i sinde at tale med forældrene, og give dem en chance for at holde op med det, men gør de ikke det eller lader knægten blive hjemme, ved jeg hvilke mennesker jeg kan henvende mig til!

Jeg er ikke pædagog, men jeg ved selv hvorn det er og kender alle de tegn der er når det er gået for vidt! Så jeg lover Jer for, at jeg holder øje med ham!

Jeg er også sikker på at der er mennesker der kender familien og er klar over dette. Jeg har ikke i sinde at pasere mit viden el ansvar videre på en anden , men på nuværende tidspunkt gør jeg ikke noget!

Det jeg kan gøre er, at skabe en tillid mellem knægten og mig, og så kan han få talt ud om det! Storbroderen kommer her også ind i mellem, og han beskytter sin bror! Jeg blir nød til at skabe så stor tillid med drenge, at er der noget galt vil de komme til mig!

Det var så mit syn på det!

De bedste hilsner
wasabi

#30
Du skriver:
Hvsi der er tale om klap i måsen ,en lussing når han laver ballade, men er jeg 110% at det bedre for ham at være der hjemme end i en plejefamilie!!! Jeg er selv et produkt af det danske system, fordi jeg havde en mor der opdragede mig for hårdt ifølge min kære dansk lærer! Og tro mig, det danske plejefamilie/børnehjemssystem er totalt rådden. Mange ender på som alkoholikere, narkomaner og for at sige det mildt tabere. De får ikke den opvækst der er behov for! Og sagsbehandlere idag har omkr 50 børnefanilier pr næse, og over halvdelen af børnene sér sagsbehandleren ikke engang!

Jeg bliver temmelig provokeret over at man altid giver børnehjem/behandlingshjem/plejefamilier skylden for at de fjernede børn ender som alkoholikerer, narkomaner, tabere osv. Faktisk bliver rigtig mange børn fjernet så sent fra deres familier, at de ting de har været udsat for har sat så dybe spor, at det er meget svært for dette barn/unge selv med den rigtige behandling at bryde den sociale arv. Når vi får børn på mit arbejde har de igennem 5-10 år været udsat for omsorgssvigt. Det mangler sociale kompetencer, de er udadreagerende, de har mistet troen på at nogen vil dem det godt, de er bagud i skolen, de mangler kammerater, hobbyer. MEN de elsker deres forældre fordi de er loyale. Og ja hvis det stod til dem selv, ville de til enhver tid vælge at blive hos deres alkoholiseret mor eller incest ydende far, fordi det er det de kender til. Men betyder det, at det er det der er bedst for dem?
Hvis at barn bare i de første 3 måneder af sit liv oplever at blive understimuleret, ikke bliver hørt når det er sultent, trænger til at blive skiftet, fryser, så sætter det ekstremt dybe spor.
Hvis et bare inden for det første år ikke er blevet stimuleret nok, så er dets nervesystem så umodent at det bliver et stort problem senere hen. Så de narkomaner, alkoholikere, tabere man ser på gaden er for hovedparten af alle tilfælde ikke pga. et dårligt børnehjem, plejefamilie, men fordi forældrene har været rigtig dårlige forældre. Men igen det er jo altid nemmere at skyde med skarpt overfor dem der sidst har haft med børnene at gøre, men hvis man sætter sig og læser om neurologi på at ganske simpet stadie, så står der hvad jeg har skrevet ovenover.
Jeg kender systemet temmeligt godt og ja ingen tvivl om at sagdbehandlerende har meget at se til og det har de især fået efter vi har fået ny regering, som vælger at skære ned på det sociale arbejde. Men det er dem der bliver syndebukke.
Hvis man er så sikker på at det er en ren pine for børn at blive fjernet hjemmefra, så syntes jeg da man skulle læse nogle af de beretninger som disse børn som voksne har skrevet.


Med venlig hilsen
Charlotte

Nu mener jeg jo heller ikke, at et barn skal være i et hjem med alkohol, stoffer ,incest vold m.m. Så er det bedre at komme ind i systemet.

Men her er der tale om at jeg ikke er sikker på hvilket niveua volden er, og så hellere "det" end det rådne system.

Der findes mange gode og velmenende pædagoger, scialrådgivere osv, men så længe at der er ikke er ressourser, tid m.v. nok, er der ingen inden for systemet der kan lave forandringer! Utrolig mange pædagoger,soc.rådg, inden for systemet holder op, for de kan umuligt arbejde inden for de rammer de er!

Børnene på diverse familier og institutioner svigtes, enten fordi der ikke er penge eller mande timer nok til at følge op på dem. Og det er hverken socialrådg. pædagoger eller plejefamiliernes skyld. Det er systemet! Systemet er råddenet!

En af de grundlæggende problemer på institutionerne er, at mange børn og unge bliver stuvet sammen, og de blir påvirkede af de andre dyfunktionelle børn. de lærer fx. at ryge, drikke, bande osv osv. Når der er et råddent æble i kassen blir mange af de andre det også!

Jeg har arbejdet i flere år udenfor systemet hvor jeg har sku samarbejde med kommunen, og jeg har bare været rystet! Standart sætningen man får er"det har vi dsv ikke ressourser til"! Og så sidder barnet, den unge el den voksne ladt alene, og må forsøge at klare skærerne selv!

Jeg har været med til at lave statestikker i kbh. Hvor vi bl.a. skulle undersøge hvor mange af de narkomaner der er i kbh kom fra dysfunktionelle familier, børnehjem, institutioner og plejefamilier, og tallene var meget overbevisende, de børn der er inde for systemet ender med at blive i systemet i meste af voksenårene som enten misbrugere, alkoholikrere og kontant hjælps modtagere!

Jeg ved at alle der arbejder inden for systemet gør hvad de kan for at hjælpe, men så længe der ikke er ressouser, er der inetet de kan gøre! Det er ikke socialrådgiveres, pædagoger og andre behandleres skyld, emn at systemet svigter pga manglende ressoucer!

Selfølgelig starter det med at det er forældrene der svigter, og derfra kommer børnene videre til behandlingssystemet, men så blir de atter svigtet igen, og der er sgu ikke noget at sige til, at mange ender som de gør!

De bedste hilsner
wasabi

Der hvor det virkelige problem er syntes jeg, er at der er for lidt fokus på familiebehandling.
Mange eksempler jeg har set er følgende: Et barn har problemer derhjemme, i skolen og fritidshjemmet. Det har en dårlig adfærd, kommer ofte op og slås, lokker de andre børn til ballade. Kommunen ved at far drikker og mor er psykisk syg. De vælger at fjerne barnet til behandling, hvor det kan få nogle sociale kompetencer som gør det i stand tril at færdes på en positiv måde med andre børn og voksne. MEN anbringelser er dyre og når nu barnet har lært de ting, så sender man det hjem igen til en familie som har samme problemstillinger som før barnet blev fjernet. Hvor lang tid mon der går før barnet er tilbage i sig gamle mønster?
Hvem bliver syndebukkende i denne sag?

Er det barnet?
Ja for det bliver igen gjort til syndebuk at det offentlige og må højstsansynligt fjernes igen senere

Hvad med institutionen?
Ja den bliver også syndebuk, "for nu har de sgu haft barnet i to år og intet er sket"

Hvis man i stedet fokuseret på familiebehandling noget mere, så ville far og mor skulle have sideløbende behandling med barnet, hvis de ville have mulighed for at få barnet hjem igen.

Nu sidder der tonsvis af børn rundt om i dk og tror at det er deres skyld at de er fjernet hjemmefra, selvom deres adfærd er en direkte reaktion på forældrene. Det er sgu da synd.

Med venlig hilsen
Charlotte

#33 Her er vi fuldstændige enige! Familiebehandling er løsningen på mange problemer. Så længe at man ikke hjælper både famlien og barnet, sker der intet. Børn blir idag fjernet for et godt ord, og derefter efterlades barnet! Og imens går familien helt ned!

Socialrådgievren der gerne vil hjælpe får at vide er der er en vis antal kroner til at hjælpe denne familie, og det er bare ikke nok!

Familien og plejefamilien blir sur på socialrådgiveren, der gør det han/hun kan inden for de rammer vedkommende får!

Jeg har i 7år arbejdet med misbrugsfamilier! Børnene blir fjernet og familien er overladt til sig selv! havde man (visse tilfælde) kunne tilbyde at hele familen kunne få hjælp, fx. familiebehandling, kunne barnet trygt og roligt blive hos familien, som man selvfølgelig skal overvåge.

men istedet bliver barnet fjernet og efterladt, og familien fortsætter deres desruktive adfærd. Og det er en ond cirkel der bare forsætter!

jeg kan mærke at mit hjerte pumper og jeg blir både vred og ked af det, når jeg skriver alt dette. Jeg gik selv ned med flaget efter 7år. Hvor jeg til sidst følte at jeg ikke kunne gøre en forskel, igen og igen bankede jeg panden mod muren! Og var vidne til at barnet og forældrene blev svigtet i så høj en grad, at man sku tro at dette ikke ku ske i dagens danmark!

Så jeg brød sammen, og har gået hjemme i nu næsten 5år og har måttet modtage psykolig hjælp og hvad ved jeg! Jeg kan forstille mig at mange socialrådgivere,pædagoger har fået det på samme måde som jeg!

Nu skal jeg starte helt forfra med uddannelse fordi at jeg ikke kan eller vil arbjede i det system, for det orker jeg ikke mere! Det er pisseærgerligt, men sådan er det bare!

Jeg kan ikke redde verdenen, men jeg kan redde mig og mine børn, og det må så være det.

De bedste hilsner
wasabi

Nu bryder jeg lige ind.
Jeg ER i systemet, jeg ER på behandlingshjem i dette øjeblik. Jeg har været på kostskole, opholdssted og utallige hospitalsindlæggelser.
Det er IKKE kun familiens opdragelse, det er IKKE kun behandlingsstedet skyld, det er en sammenblandning.
Jeg er blevet svigtet lidt af familien og derfor kom jeg i systemet (ikke på grund af vold el. incest),
men da jeg kom i systemet blev det meget værre, der er ikke god nok tid til at tage sig af børnene/de unge, og
det har resulteret i at man bare bliver overladt til sig selv, jeg har måttet kæmpe for at komme væk fra mit gamle opholdssted, hvor deres morale var "Gør det eller vi tvinger dig", jeg kæmpede i 11 måneder for at komme væk,
jeg fik det så dårligt af at være der at jeg nu er på et hjem for psykisk syge unge. Jeg udviklede ocd på opholdsstedet fordi det var forfærdeligt der.
Jeg ønskede ikke at flytte hjem til forældre igen. Og jeg kunne ikke være der på opholdstedet fordi jeg fik det værre og værre.
Kommunen og sagsbehandleren svigter i disse sager. De kunne tydeligt se at jeg ike havde det godt.
Det var min psykiater der måtte fjerne mig derfra og give sagsbehandleren og opholdsstedet en skideballe.
Blev jeg flyttet derfra tidligere, hvis de havde hørt på mig da jeg sagde det gik dårligt, havde det ikke gået så langt ud som nu

Jeg ved ikke om det nødvendigvis hørte under emnet, men jeg kunne ikke bare se på at det blev diskuteret uden jeg fortalte en lille del af min erfaring.

Systemet er langtfra en dans på roser.
Og det vold i hjemmet heller ikke.

Så jeg synes også man skal vurdere omfanget af problet, og derefter handle efter det.
Begge ting kan skade et barn utroligt meget, og man skal virkelig tænke sig godt og grundigt om.

Meget firkantet set, så har drengen gravet sin egen grav. Han ved faderen slå og aligevæld brænder han jeres sofa af. Hvad tror du der ville havde været sket, hvis det havde været hans forældres sofa han brændte af?

Jeg kan godt se dit problem Wasabi, drengen har ødelagt jeres sofa og det skal du ikke betale for!
Drengen skal ikke have tæsk, men opdrages med ord. Hvis han ikke vil høre eller ikke kan forstå at andres ejendom ødelægger man ikke, så er det jo knægten der har et problem. Det er nemlig IKKE normalt et brænde andres ting af.
Hvis han ikke havde leget med lighter, og ikke brændt jeres sofa af, så ville han ikke havde fået tæsk af sin far. Spørgsmålet er så om han forstår hvorfor faderen slår ham, og om det hjælper- du kan bare være glad for at jeres søn ikke leger med lighter og brænder ting af.



Vh.
Steffen Kbh

Jeg tror at knægten tror at det er "normalt" at få tæsk (det skal understrejes at jeg ikke ved hvilken grad af tæsk han får,det ku bare være en lille røvfuld) det er hans verden! Da jeg var barn troede jeg også at alle andre blev diciplineret på denne måde!

Der kan være flere faktorer i dette.

Var det hans måde overfor mig om at råbe om hjælp på?

Ville han have opmærksomhed fra faren (søskendeflok på tre)

Regnede han med, at jeg ikke ville reagere?

Eller er han bare ualmindelig uopdragen?

Jeg har en fornemmer af at det er det sidste, han har utroligt svært ved at forstå et nej, ofte må min søn sende ham hjem, fordi mustafa blir ved med at gøre noget min søn ikke vil ha, og stopper ikke

Han går ofte ud i køkkenskab, køleskab og tager for sig uden at spørge.

Han kan finde på at sprøjte os med vandpistol og lign.

Han slår på marsvineburdet for at få en reaktion fra marsvinet!

Og han vil hele tiden ha et eller andet, slik, saft, legetøj osv. Jeg tror at han som er den mellemste i flokken og med en lillebror på kun tre, får for lidt opmærksomhed. Og når hans far diciplinere ham på koporlig måde, tror jeg ikke at han fatter når jeg skælder ham ud, for han har ingen respekt for mig el kæresten!

Men han er jo også kun fem, og da min søn var fem drev han mig til vanvid, og han har endda ad/hd....!

Jeg tror at nu hvor han kommer så tit herover, kan han forstå at her hjemme får man skæld ud, ikke tæsk. At når man laver ballade er der konsekvencer! Og på et eller andet tidspunkt må han da forstå at man ikke bare kan gøre hvad der passer een, at man ikke behøves at lave ballade for at få opmærksomhed!

Min søn er god til at snakke med ham om de ting der forgår hjemme hos mustafa, og det er godt. Og jeg håber at tiden gør at det blir i orden!

Jeg kan da godt ærger mig lidt over at jeg ikke bad om en hel ny sofa, men jeg tror bare at mustafa ville have fået meget mere ballade, hvis de sku erstatte den. Så jeg har nøjes med at bede om ombetrækning som jeg selv gør, det gør det billigere og forhåbentligt mindre tæsk til knægten?

De bedste hilsner
wasabi

Det lydder på mig som om han "bare" er ualmindeligt dårligt opdraget og mangler total respekt for andre.
Der er dog et ord der trænger sig på efter at have læst dit sidste indlæg- Damp!

Vh.
Steffen Kbh

# 35
Dejligt at du blander dig i debatten, det er altid nemmere at forholde sig til, når der kommer så klare eksempler som du giver. Jeg er selvfølgelig trist over det du går igennem i dit liv, men kan også mærke at du figther for at få et bedre liv.
Det som jeg lækker mærke til i det du skriver er, at der var for lidt tid og at man bliver overladt til sig selv. Og det er her min pointe kommer med det jeg har prøvet at få frem i alle mine indlæg. Når man oplever at der er for lidt tid til en, bebrejder man dem der er tættest på, nemlig pædagogerne. man bebrejder sagsbehandlerne, når de ikke høre ens råb om hjælp. Men hvad med at bebrejde dem det virkelig handler om, nemlig politikkerne, som konstant skærer ned på de ressourcer man har på behandlingshjemmene, som konstant giver sagsbehandlerne mere at lave.

Jeg er pædagog på et behandlingshjem og jeg ville klappe i hænderne hvis jeg kunne få mere tid til det enkelte barn, det samme ville alle mine kolleger. Hvis sagsbehandlerne ikke var så overlæsset i opgaver, så ville de da utroligt gerne komme på hjemmebesøg og snakke med børnene/de unge. Det er ikke mangel på vilje i nogle af tilfældene, men vi lever i et system, der lige nu strammer grebet på sociale ydelser, på trods af at der kommer flere og flere børn og unge med problemer.
Men dem der ikke har problemer i deres familier opdager ikke de nedskæringer og stemmer troligt på Venstre. Det er et spørgsmål om år før vi har amerikanske tilstande. Børnebander bliver mere og mere almindelige, det samme gør våben. Men hvad gør Hr. og Fru Danmark? De stemmer på venstre. De opdager det først den dag de selv bliver overfaldet, den dag deres eget barn kommer med i en bande, den dag deres eget barn bliver stukket ned. Det er trist der skal ske så meget skidt før folk får øjenene op og til den tid er det for sent.

Malou jeg håber du får det meget bedre det nye sted du bor og jeg ønsker dig alt held i fremtiden.

Med venlig hilsen
Charlotte

#39
Det er fuldstændig rigtigt at det selvfølgelig er fordi de skærer ned på ressourcerne at der ikke er mere tid.
Nu tænker jeg generelt også på når de ansatte ikke overholder reglerne på sådanne steder.
F.eks. så sent som i går havde en ansat sin søn med og overnatte her, hvilket de overhovedet ikke må, da alle beboere her er psykisk syge på hver sin måde, og slet ikke kan forholde sig til at der er fremmede mennesker man ikke kender der render rundt i det der burde være ens hjem. Noget de går meget op i her at fortælle om steder, er at man altid er forberedt på hvis der sker noget der ikke plejer at ske, feks. hvis der er nogen gæster der kommer.
Ikke et eneste ord fik vi at vide. Pludselig sad der en lille dreng ved siden af mig og jeg anede ikke hvem det var.
Det var så en ansat søn og han skulle (imod reglerne) overnatte her.
Eller når de bruger fysisk magt imod én når man hverken er til fare for sig selv eller andre.
Det må de ikke gøre sådanne steder, med mindre man står med kniven for struben eller imod andre, hvilket jeg ikke har gjort da de har brugt fysisk magt.
Også det med de siger at stedet man bor på er "frivilligt". Men der er bare lige den ene ting, at ma må ikke flytte.
Det hænger jo ikke rigtigt sammen, hvilket de også godt selv ved.
Og sådan kunne jeg komme med utallige eksempler på hvordan de gør det de faktisk ikke må.
Hvis jeg bare havde haft skjult kamera på i den tid jeg har været i systemet ville mange ansatte blive fyret, og især det sidste sted jeg var, ville få en anmærkning ("klip i kortet") af kommunen er jeg sikker på.

Jeg siger ikke at sådan er det alle steder, men da det er ustabile unge der har været på de steder som jeg var,
så tror ingen, virkelig ingen på at man fortæller det til sagsbendler, og siger at man gerne vil anmelde det.
Det er som at tale for døve øre.
Det sidste sted var dårligt nok, en leder som havde 2 af sine familie-medlemmer ansat.
Man kan jo næsten høre gyset ved hvor mange ting de gerne må gøre galt, for det er jo hendes søn + bror.
Så giver hun dem lige et job uden de overhovedet er uddannede til at være på opholdssted.
Især den éne af dem har gjort mange ting forkert, og det var ham jeg snakkede om at anmelde med sagsbehandleren.

Det er rigtigt nok at regeringen skulle give flere ressourcer til sådanne steder, så også der kunne blive overholdt de regler som de ansatte skal på behandlingshjem, og der kunne blive mere kritik ved deres måde at gå uden om reglerne på.
Det gør også, ja 95% af dem jeg har mødt der er patienter i systemet (har mødt virkelig mange),
får meget svært ved at stole på folk, inkl mig selv.
Da jeg kom ind i systemet der stolede jeg på det de ansatte sagde 100%, jeg gjorde ingen tvivl på at de ville overholde det de sagde.
Det gør jeg ikke mere. Jeg er blevet svigtet så mange gange af ansatte disse steder, at jeg nu ikke engang kan stole på min egen mor eller andre udefra. Det har jeg altid gjort og det høre ikke til min sygdom, det er noget som er kommet af at være i systemet, hvor de hvert nyt sted siger >Her kan du stole på os< og det viser sig jo at man ikke kan det.
Jeg er blevet meget kritisk på hvad jeg fortæller, bare hvem jeg henvender mig til.
Det er også noget de ansatte hurtigt finder ud af, som de siger selv, Så ved de jo faktisk aldrig hvad der sker med mig, jeg firtæller det ikke, og det gør jeg nemlig ikke fordi jeg er blevet svigtet af dem hver gang jeg siger noget der er af betydning.
Jeg har prøvet, tro mig det har jeg virkelig, og hver gang er jeg blevet svigtet på en eller anden måde,
og derfor er jeg blevet så kritisk.

#35 Jeg tager hatten af for din ærlighed. Og det er dejligt at til trods for at du har så meget at kæmpe med fighter du videre!

Jeg bliver så fandens harm og jeg dirrer af raseri når jeg læser igen, om een der er svigtet, for du har ret. Det starter hos familien, og så tager kommunen over, og så eskalerer det! Det er dsv ikke alle der er så stærke som dig der kan banke i bordet, og mange går i glemmebogen.

Der er velmenende pædagoger, psykologer,social rådgivere m.m. men når der ikke er ressourcer, er der intet man kan gøre, der er hverken tid eller råd til individuelt behandling. Folk blirver stuvet sammen og behandles ens, men det kan man bare ikke, for alle er forskellige.

Der er ganske få der kommer ud af dette system helskindet, og det er dem der enten været heldig med gode mennesker omkring sig, eller dem der har albuerne. Men sådan bur de det bare ikke at være!

Jeg håber inderligt, at du blir ved med at kæmpe, for jeg ved at hvis man hele tiden minder de der sagsbehandlere om at man existerer og man er een værd at kæmpe for er der en chance for at komme frem! Og det ser da ud til, at du een af dem!

Held og lykke med din fremtid!



De bedste hilsner
wasabi

#40 Jeg kan fuldstændigt godt forstå dig. Jeg har været på flere institutioner der var mere eller mindre sammenspist, hvor behandlerne dækkede over hinanden, og det samme gjorde sagsbehandlerne!

Jeg har haft alt fra klamme plejefædre til hårdhændede pædagoger, og de sagde altid "du kan bare komme til os" men oftest blev de fortrolige ting jeg fortalte dem brugt imod mig selv.

Dr er ingen stder man kan gå hen og klage, socialrådgiverne tror bare at man brokker sig osv. Og så er man helt alene. Og du har ret, hvis de bare havde et camera.

Nogle af de steder jeg var blev jo overvåget af amtet, og jeg husker at dagen før skulle vi plejebørn (ikke deres egne børn) gøre hovedrengøring, og vi fik også at vide hvad vi skulle sige!

Jeg husker også hvordan det var når pædagoger tog deres unger med på job (og nej det må de ikke) det knuste mit hjerte, jeg var et institutionsbarn,men det var barnet ikke. Barnet fik den kærlighed jeg ikke ku få, og ikke nok med det, det skulle jeg så også glo på.

Penge jeg aldrig fik udbetalt, men datteren der fik ny bil.

Og gik man til socialrådgiveren der i sin tid sagde, du kan altid komme tilo mig, sagde bare at der ikke lige kan ændres ved situatioenen, og rysten på hovedet,. Den ene svigt efter den anden og til sidst tror man ikke på nogen længere, man lader til sidst være med at bede om hjælp, og man går bare i stykker!

Møder man så endelig en sød, ærlig pædagog flytter han/hun eller det gjorde jeg, og jeg hørte aldrig fra vedkommende igen.

Ikke nok med at man havde problemer der hjemme, så får man meget mere oven i, når man kommer på institutioenen!

Føj, hvor jeg dog bare hader systemet. Og jeg der var så naiv brugte som voksen adskellige år, på at hjælpe og forsøge at gøre noget godt, men manglende ressoucer gjorde at jeg bare spildte min og abdres tid!

De bedste hilsner
wasabi

# 40
Nu kan jeg høre du er godt inde i reglerne om magtanvendelse og det må jo betyde du har været i berøring med disse. Vi har også en del magtanvendelser på min institution, men de skal altid skrives og indberettes til kommunen. Gør de det der hvor du bor? Faktisk så er reglen ( ihvert fald i kbh kommune) at barnet skal se den magtanvendelse som bliver skrevet og barnets kommentar skriver vi så på bagsiden af den. Hvis du er blevet holdt, er de personer der har holdt dig ansvarlige for at der bliver skrevet magtanvendelser og så vidt jeg ved, har du ret til at se dem og give din kommentar med.

Desværre er man som pædagog på disse institutioner forpligtede til at indberette de ting som er af betydning, som barnet/den unge fortæller en. Derfor siger jeg altid til dem jeg snakker med at de kan fortælle mig alt, men at de skal vide at jeg er nødt til at gå videre med nogle af de ting de sige. Grunden til at jeg siger det, er for at barnet ikke skal blive overrasket over jeg har sagt det. Jeg har fuld forståelse for at man bliver skuffet hvis man har en opfattelse om at ens hemmeligheder ikke kommer videre fra pædagogen hvis de har sagt de holder det hemmeligt. Men det kan en pædagog aldrig love. Tænk hvis at barn siger til en pædagog som har lovet at holde hendes hemmeligheder, at hendes far begår seksuelt overgreb mod hende hver weekend når hun er hjemme. Det er pædagogen forpligtet til at indberette.

Iøvrigt syntes jeg det er vanvittigt spændende at læse det du skriver, jeg er jo på den anden side af bordet i forhold til dig og jeg kan bestemt lære noget. De er en del yngre dem jeg arbejder med, men jeg er sikker på de til tider kan genkende meget af det du beskriver, selvom jeg syntes vi gør et fantastisk arbejde der hvor jeg arbejder, sammenlignet med de ressourcer vi får tilført.

Men klø på og find én du kan stole på, det kan jeg høre du harbrug for.

Med venlig hilsen
Charlotte

wasabi - Det er nemlig fuldstændig rigtigt at behandlere og ansatte dækker over hinanden, de skåner dem alle for adskillige påtagelser. Jeg har virkelig seriøst overvejet at få fat i overvågningsudstyr til at få beviser for det.
Jeg ved bare det aldrig bliver til noget, for jeg skulle rende og være opmærksom på at jeg ikke ved uheld ville få andre patienter med, det vil jeg ikke for deres egen skyld. Er stadig i overvejelses fasen om at få fat i noget mickrofon man kan have på ved møder, så man kan fange dem "på ordet".
(har flere gange oplevet min sagsbehandler sige og love mig noget, for derefter at sige til personalet >at det har hun da aldrig sagt<)

Og ja det er så klamt at se på når de sidder og giver forældre kærlighed til deres børn de imod reglerne har taget med på arbejde. Bare igår der sad ham pædagogen og krammede sin søn og gav helt andre regler. Som >Man må være på computeren ligeså længe man vil< Jaa, ingen af os andre beboere måtte komme til hele aftenen. Jeg satte mig, 3 min. efter kom drengen >hvornår du færdig, stopper du nu med at være på, logger du af nu, må jeg komme til<,
jeg gik opgav at forklare man ikke bare måtte sådan, men faderen er kendt her for at være den der ikke overholder reglerne. Vi er flere beboere der har klaget til bestyrelsen over ham, intet bliver gjort. Vi har en meget stor mistanke om at han kender ledelsen, eftersom det han gør er uacceptabelt. Han bliver "dækket over" som de andre.
Jeg skulle have snakket med socialrådgiveren i dag, og havde planlagt at klage over netop denne episode, men hun var syg.

Penge du aldrig fik udbetalt men datteren der fik ny bil. Det er typisk systemet.
Jeg er i øjeblikket (læs:sidste 4 måneder) stadig ved at diskutere om de penge jeg havde med fra mit gamle opholdssted at jeg har ret til at få dem udbetalt, da det er penge jeg skulle have haft i hånden.
(i mit tilfælde ville de ryge direkte i banken, har samlet store summe penge siden jeg kom på opholdssted, det er en måde jeg føler jeg har styr på mit eget liv, man har ikke meget at sige om det sådanne steder her, og det er da en måde at kontrollere det lidt på selv)

Ja man havde problemer derhjemme og får endnu flere i systemet.
Fuldstændig korrekt. Hmm... Vi kender alle de forvirrede teenagere der "Hader deres forældre og ønsker at de aldrig havde fået dem", Jeg har mødt mange af dem i systemet, og har sagt til dem jeg mente skulle være glad for dem,
at de virkelig skulle tænke sig godt om., (det skal lige siges det IKKE har været nogen der er udsat for vold ell. incest, alkoholiserede forældre eller lign.,) Jeg har fortalt dem om det snyd og bedrag der er i systemet, og hvor mange problemer man får oven i hatten af det. At de skulle se tiden an, og bare prøve at være i systemet én gang, så ville de ønske de havde været blevet hjemm selvom >Deres mor tvinger dem til at gøre rent, ellers får de ikke lommepenge<
Eller >Det jo er så uretfærdigt at de ikke må feste ude til klokken 3 om natten i hverdagende som 13-årig<.
Nogen af dem tænker sig en ekstra gang om når jeg fortæller lidt om hvad jeg har oplevet i systemet,
og håber det skåner bare én af dem.

C-Lotte - Her hvor jeg bor, der skriver de magtanmeldelse.
Det er mest på mit gamle opholdssted hvor de brugte det uden begrundelse, og uden at skrive magtanmeldelse.
Jeg har oplevet mænd der har siddet oven på mig og holdt mig nede på min egen seng.
Uden begrundelse. Og det var selvfølgelig liige i weekenden hvor der kun var 1 på vagt.
Jeg har oplevet de holdt mig nede, uden jeg var til fare for nogen som helst.


Jeg er godt klar over at ansatte skal indberette ting der er vigtige. Og det er jeg ikke imod.
Det jeg er imod er dem der lover at de gør en bestemt ting for mig, f.eks. ringer til sagsbehandleren og nok skal få et klagepapir ell. lign. til en. og aldrig gør det. Alt i den dur.

Da jeg boede på mit sidste opholdssted, var der en der fortalte mig at det var en god ide, at ha en lille båndoptager med til de vigtige møder, jeg skulle dog huske på at fortælle de tilstede værende at jeg havde en på mig og ville bruge den!

Til det møde hvor jeg skulle udringes var tonen pludselig en anden. Og de kunne heller ikke løbe fra de aftaler man havde lavet med mig. Senere har jeg også fundet ud af, at der findes forskellige centre rundt omkring i landet, hvor man kan få en uvildig socialrådgiver med, som bisdder! Dette er en rigtig god ide, for det første er de vidne til det der forgår, og så kender hun lovgivningen så meget, at hun kan gå ind og sige "hallo" hvis der skulle forgå noget uhensigtsmæssigt!

Det er korrekt at man har indberetningspligt. Men det er ikke altid det kommer videre fra institutioenen, fordi mange chefer dækker over deres medarbejdere. Og hvad er fysisk vold? At rive een i armene for at holde fast? At sidde på een? For det er sjældent at man får egentlige tæsk på institutionerne, men mange bliver meget hårdhændet og dette kategoriseres dsv ikke som vold!

Endnu værre bliver tingene når det er en privat ejet institution, der er det meget mere indspist end en offentlig institution!

Det vigtigeste er at man har en god socialrådgiver, og loven siger at hvis man ikke har lyst til at have den man har, kan man få lov til at skifte!!!!

Og Malou....øv, hvor jeg bare kender det der med socialrådgivere man ikke kan få fat i, "dsv ring på mandag,hun er på kursus" "hun er sygmeldt" "hendes barn er syg" og så er der selfølgelig "hun er på ferie, men jeg lover at give beskeden videre" Og det gør de aldrig! Det er bare så frustrerende! Hvis man står med et akut problem, kan man sgu ikke vente til "hun er tilbage fra kursus"

Øv, hvor blir jeg rasende når jeg hører din sag! Man skulle have troet, at det er blvet lidt bedre end da jeg var på institution (ca 15år siden) men nej!

De bedste hilsner
wasabi