Ændret adfærd hos apistogrammer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

splma — 6. april 2006, 19:03

Hej
Jeg et par apistogramma hongsloi. De har gennem længere tid været i leg, hvor hunnen har haft flotte gule farver. der er dog ikke kommet noget ud af legen. Her de sidste dage er både hannen og hunnen blevet helt grå i farverne. De opholder sig hovedsagdeligt på bunden, hvor de ligger helt stille side om side. Indimellem bevæger de sig dog lidt rundt i akvariet. De får også lidt at spise, men ikke meget. De har også gnubbet sig lidt på sten og trærødder, men der er ingen synlige tegn på evt parasitter. Ingen af akvariets øvrige beboere har nogen som helst symptomer.
Er der nogen der har en ide om hvad det kan være, og hvad jeg evt kan gøre?

Med venlig hilsen
Linda Kirk Madsen

splma — 7. april 2006, 08:03

Er lige kommet hjem fra nattevagt, og skulle selvfølgelig straks se hvordan det gik med mine to ynglings, og hvilken gru!!! . De lå begge på bunden og var døde!!! snøft - hvor er det bare trist!!. Nu må jeg jo de næste dage holde ekstra øje med de øvrige fisk
Med venlig hilsen
Linda Kirk Madsen

helene — 7. april 2006, 18:49

øv, det var trist. Det lyder umiddelbart lidt underligt, men jeg har før oplevet at apistogrammaer er modtagelige for en sygdom, som de øvrige fisk tilsyneladende ikke er påvirket af, f.eks. odinium. Tænker lidt på om det kunne være det, når du siger de så grå ud, - men det kan være det blot var farverne som var mere grå.
Var der noget specielt at se på de døde fisk

Mvh.
helene

splma — 8. april 2006, 00:42

#3 Ja jeg syntes også det var trist. Det var ikke kun farverne der var blevet grå. Fiskene var simpel hen blevet helt grå. Jeg har læst lidt i nogle andre tråde, hvor der er skrevet noget med at apistogrammaer er følsomme overfor temp skift. Jeg skiftede vand for 4 dage siden. Normalt tempere jeg vandet, men efter at have læst om hvor mange der bruger koldt vand fra hane, gjorde jeg det samme. Kan det måske være det? - Det er nu ikke fordi temp falder ret meget - højest en 3-4 grader.
Heldigvis er der ikke noget at se på de andre fisk.
jeg kan se du har mange apsitogrammaer i dine rigtig mange akvarier!!! - er helt misunderlig!!!! - Er der en bestemt du vil anbefale til en nybegynder?

Med venlig hilsen
Linda Kirk Madsen

splma — 8. april 2006, 00:43

#3 Nej der var ikke noget specielt at se på de døde fisk - udover den grå farve

Med venlig hilsen
Linda Kirk Madsen

helene — 8. april 2006, 15:27

ja, vil anbefale dig apistogramma borelli, gerne den som hedder OPAL- det er en ret nem og lidt mere hårdfør apistogramma end mange af de øvrige, - og så er den bare dejlig :-)
Det er svært at sige hvad det andet kunne skyldes, nogen gange finder man jo ikke rigtig ud af det. Men jeg ville ikke udelukke at det kan være det jeg skrev - odinium - og at dette kunne være udløst at større temperatur sving, - men det kan ikke siges hundrede procent. Fisk som bliver syge er som regel stressede eller har lavt immunforsvar af anden grund (opvækst, foderstand osv) og de kan have haft det fra starten hvor du fik dem. Hvilket også er grunden til at øvrige fisk ikke nødvendigvis bliver smittet (selvom odinium skulle være en smitsom sygdom) ... Jeg har ikke meget erfaring med sygdom, men har som sagt oplevet med apistogrammaer at de kan få ligesom et lag hvidt/gråt meget fint støv på siden (odinium), klø sig, blive passive og dø af det. Også uden at andre fisk bliver smittet, men det skal man selvfølgelig holde godt øje med. Og holde godt øje med vandkvalitet, sørge for at skifte nok vand osv, stress-niveau.
Måske kan stresset også være udløst af at de har været i leg ..

Mvh.
helene

splma — 8. april 2006, 15:36

Hej - og tak for svarene!
Jeg vil prøve om jeg kan finde apistogramma borelli i nærheden af hvor jeg bor. Den ser godt nok dejlig ud:-)
Må indrømme at jeg er blevet meget facineret af apistogrammaerne, så jeg er simpel hen nødt til at skal på den igen:-)

Med venlig hilsen
Linda Kirk Madsen

splma — 8. april 2006, 15:40

Lige et spørgsmål mere:-) Hvordan behandler du for odinium? - og hvordan konstatere du det helt sikkert?

Med venlig hilsen
Linda Kirk Madsen

helene — 8. april 2006, 16:51

der er en beskrivelse her fra en akvariebutik i odense ..
http://www.fynsakvariecentrum.dk/sygdomme.htm

Når jeg selv tror det er det som jeg har haft med et par af mine, så er det når jeg kan se de ligesom bliver grå /matte på siderne, - og der har ligget et meget meget lille lag af fint pulver, hvidligt, gråligt - ikke pletter, eller prikker, men ligesom hvis de var rullet i lidt mel :-/ .. og så har de kløet sig, samtidig med at de er blevet inaktive, har stået i et hjørne ...
Jeg har en enkelt gang behandlet med det som hedder odimor + lidt salt - det hjalp faktisk, og fisken blev frisk igen, (sommerfuglecichlide), en han, men hunnen i parret døde. Men hannen var frisk i nogle måneder, da jeg så satte en ny hun ned til ham blev han helt ophidset og jagtede hende rundt, og en uge efter brød det samme frem igen hos hannen, ikke hos den nye hun.
Så det er sådan lidt en dum sygdom, tror det kan være svært at slippe helt af med det, - men sådan er det nu med de fleste sygdomme, - og det betyder blot at man skal bruge noget energi på simpelt hen at sørge for at ens akvarie har det 'optimalt', - så skal fiskenes immunforsvar nok sørge for resten ...
Hvis de to fisk er døde nu, og de øvrige ikke virker påvirkede, så ville jeg nok ikke medicinere, selv om der står i linket at det skal man, - men jeg ville ikke komme nye fisk i lige den første måneds tid.

Mvh.
helene

helene — 8. april 2006, 16:54

har lige 'nærlæst' linket :-) ... det kan nok være svært at se forskel / diagnosticere rigtigt mht. om det er forkølelsespletter eller odinium ... ihvertfald i henhold til den her beskrivelse ..

Mvh.
helene

splma — 8. april 2006, 17:57

Tak for tipsene Helene. Havde også selv tænkt mig at vente et stykke tid med nye fisk. Hvor er det dejligt når man kan hente hjælp fra erfarne akvarister:-)

Med venlig hilsen
Linda Kirk Madsen

helene — 8. april 2006, 18:46

det var så lidt, - er jo selv bare en nybegynder som er blevet lidt mere erfaren efter at have haft fisk (godt nok på fuld kraft :-) ) i lidt mere end to år nu ... :-)

Mvh.
helene

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.