Eheim hjælp

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Troels K — 3. april 2006, 20:46

Så har jeg ofret 6000 kr på nyt akvarie og tilbehør. - bl.a. en Eheim 2224 spandpumpe.
Mit problem er at jeg ikke kan få den sat ordenligt til??
Jeg har fyldt den med vand, helt til kanten, men den vil hverken det ene eller det andet...?!
Håber i kan hjælpe mig?

Hilsen
Troels L. Kristensen

Peter Jensen DGK — 3. april 2006, 20:48

Jamen du starter med at give den noget strøm..... He he

Nej, sug i udstrømmeren til vandet vælter ud, så er du kørende :-)

Venligst
Peter Jensen DGK

Troels K — 3. april 2006, 21:07

niks. hjælper ikke?

Hilsen
Troels L. Kristensen

torben_l — 3. april 2006, 21:34

Du har sandsynligvis luft i systemet..her er hvad jeg ville gøre: Tjekke om indsugningsslangen er tæt..derpå som Peter siger: tag udstrømmeren og giv et par sug, lad vandet løbe ned i en spand..vip pumpen fra side til side så eventuel luft kommer ud..når så vandstrømmen er stabil tænder du for pumpen og nu skal vandpresset øges betragteligt.. når det så funker slukker du for pumpen og sætter udstrømmeren på plads ..og tænder igen, så skulle den gerne virke.

TL

ChristianHansen — 3. april 2006, 21:56

Det skal lige siges at du vil have svært ved at suge i slangen når pumpen er fuld med vand. Hvis jeg var dig ville jeg tømme pumpen for vand og sætte indsugningen ned i akvariet og så suge i udstrømmeren. I fremtiden når du renser pumpen vil dine slanger være fyldt med vand da du lukker ventilerne ned ved pumpen. Når du så tilkobler den tomme pumpe igen og åbner ventilerne vil det første der sker være at vandet vil blive lukket ud af slangerne. Dette vil så starte hævert effekten automatisk, dvs. du behøver ikke at suge i udstrømmeren. Du skal dog sørge for at udstrømmeren er over vandoverfladen idet du åbner ventilerne.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Troels K — 3. april 2006, 22:23

Mange tak.
Funker fint nu.

Godnat, og sov godt 🙂

Hilsen
Troels L. Kristensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.