Akvarie inkl. udstyr og andre spørgsmål.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Malou — 1. april 2006, 22:01

Spørsmål nummer 2 vil jeg specielt gerne have råd/svar til.



1) Jeg skal forhåbentlig have et akvarie,
og da det er første gang jeg skal købe ville jeg gerne have at det var akvarie inkl. alt udstyr og helst ikke alt for dyrt.
Min "plan" er at starte med et akvarie til en rimelig pris (ved godt det så ikke kan fås i kæmpe), for at se hvordan jeg bliver knyttet til det, og så når pladsen og interessen vokser vil jeg gerne have et stooort akvarie, da jeg ikke bryder mig om dyr der har for lidt plads.

? Er der nogen der ved hvor jeg ville kunne få et akvarie gerne omkring de 100 liter ??plus, minus?? med filter, lys forskelligt tilbehør og ellers det meste man skal bruge til en nogenlunde billig pris?
Jeg skal også have et sted det skal stå.
Skal man have et specielt bygget akvariebord, eller kan man nøjes med andet? Med de flamingo plader som der er nogen der beskriver.

Jeg overvejer også at købe et brugt akvarie med tilbehør, men nu må vi lige se, jeg kender ikke lige et sted hvor man trygt kan købe brugt akvarie-udstyr og har luret lidt i salgsannoncer, men alle dem jeg "falder for" er enten i jylland eller fyn.
Jeg har ikke mulighed for at komme og først se, evt hente akvarie på privat-adresse, det kan godt lade sig gøre, men det er sjældent, så det ville selvfølgelig være nemmest hvis alt var pakket forsvarligt ind fra fabrikken og nemt at transportere.

Jeg har 3 akvariebøger jeg har gennemlæst, læst på nettet, og snakket med folk der har interesse for fisk, så jeg har litteraturen i orden ;-) (plus at jeg har planer om at skaffe flere erfaringer igennem flere bøger, og gerne folk herfra der vil dele ud af deres erfaringer og råd.)

2) Jeg vil rengøre akvariet iført plastik/gummi handsker, men man kan jo ikke nå helt ned til bunden med dem på uden der kommer vand i dem.
Kan man godt rense akvariet selvom man kun kan få hånden ikke så langt ned i akvariet, tænker på det der slamsugning eller hvad det kaldes. Eller andre ting der skal ordnes længere nede i akvariet.


Er gald for denne side er her, så man kan få råd og vejledning 😀

zardor — 1. april 2006, 22:23

Hvorfor vil du bruge gummihandsker til at rengøre? Der vil jo næsten altid være ting du lige skal fjerne eller flytte på bunden, du kan måske finde en tang eller noget, men det er lidt bøvlet. Det er meget nemmere at have et håndklæde og så lige ordne hvad der skal ordnes.

Et 100 liters akvarie kan du sagtens have stående på et solidt møbel af forskellig art, mit 128 liters står på en kommode fra IKEA. Det du skal kigge efter er tykke plader, en topplade der hviler på siderne istedet for at sidde ned imellem dem og afstivning mellem siderne ud over toppladen. Du må ikke kunne få møblet til at "svaje" når du skubber til det og så må det ikke på nogen måde se ud til at give sig når du sætter dig på det.

Med venlig hilsen
Christian

Danielwj — 1. april 2006, 22:29

1) Din plan lyder helt fornuftig, selv startede jeg med 54l, og har været turen rundt på 250, 350 og er nu tilbage på et 128 samt et 250l.. og kæresten har et 530 🙂

2) et 128L, med dobbelt heldækkende amatur, filter(spandpumpe, intern filterpumpe, el. lign), varmelegeme og aluminiums bord (somme tider akvarie møbel), fåes fra 500kr op til de 1000kr. Afhænger af lidt forskellige ting som: Om der føler fisk, planter og grus med, om det er et porsa(alumiums bord) eller et møbel, om det er en ny model eller ældre og så lidt flere små ting. Men under 1000kr er klart muligt.
Selv skaffede jeg mit til 300kr, der var så ikke bord med men til gengæld et læs fisk som jeg faktisk solgte videre for 300kr så akvariet var ganske kvit og frit 🙂

Men skulle du få fat i et uden bord har du stadigvæk mange muligheder, alt hvad der kan bære 128kg kan du placere det på, dog skal du være sikker på det er stabilt nok.. må f.eks ikke kunne stå og rokke fra side til side, for så får du hurtigt en klage fra underboen og en efterfølgende regning for vandskader 😀 (er du i tvivl så afprøv det ved at sætte dig på bordet/tingen sammen med kæresten så burde det give dig en ide om det er stabilt nok). Andre bruger også store stenblokke af f.eks gasbeton og lign.. dette synes jeg så personligt er tæske grimt og de 100kr ekstra et bord kan købes for i sådan et tilfælde er ret godt givet ud.

Hvad du skriver med at kende et sted du trygt kan købe brugt, ja så handler det vel også lidt om at stole på hinnanden.. hvis ingen stolede på hinnanden ville et brugt marked jo slet ikke kunne eksistere.
Men når du går på jagt efter et brugt akvarie og er lidt nervøs, så sørg for at se akvariet med vand i (eller ikke alt for gammelt billede af det), med pumpen kørende og med tændt lys. (selv har jeg lige fået et 250 ind af døren i dag, opdagede desværre for sent at fatningen var flækket. Så der kommer en ekstra udgift på en 50'er så det betaler sig at være lidt obs). Men samtidig så lad være med at være alt for stivnakket hvis sælger ikke kan bevise det er tæt.. for når alt kommer til alt, hvordan i alverden skal man kunne bevise det er tæt når man lige har lukket det ned og ingen billeder har. Stod selv i en situation hvor kærestens 530L skulle sælges og en stivnakket køber kom, han nægtede at tro på det var tæt og gik i gang med at ringe rundt til venner og bekendte som kunne omfuge det for ham. Han købte det selvfølgelig ikke.. og mildest talt havde jeg sgu heller ikke lyst til at sælge det til ham efter at have følelsen af LØGNER skrevet på panden efter han gik, og kort tid efter besluttede kærestens sig for at beholde det og starte det op... og selvfølgelig var det tæt.

Til slut vil jeg stille mig ret uforstående over for at du vil bruge handsker, akvarie vand er jo ikke giftigt og at stikke hænderne i bajlen er ikke være end at bade i en sø. Men holder du fast på din beslutning så kan du sagtens nøjes med en slamsluger til bunden, men du sætter dig i lidt af et problem når du f.eks skal plante nye planter, eller hvis de gamle ryger op.. i sådan et tilfælde her kan du måske få fat i nogle lange affalds poser og så tage sådan en på armen..

Men held og lykke med det herfra.

Malou — 1. april 2006, 22:54

Jeg skulle nok have skrevet fra starten at jeg har en sygdom der hedder OCD, min fejl, sorry, men der skal lige et skub til at få det sagt. Det er derfor at jeg gerne vil have handsker på.
Men den med plastik/affalds poser kan jeg jo bruge. Det er nemt at få fat på og billigt.
🙂

til danielwj: Er der et bestemt sted hvor man kan få det 128L, med dobbelt heldækkende amatur, filter(spandpumpe, intern filterpumpe, el. lign), varmelegeme og aluminiums bord (somme tider akvarie møbel), som du beskrev til omkring de 500-700 kr? Det lyder meget passende med udstyret størrelsen og budgettet.

Danielwj — 1. april 2006, 23:20

Der er masser af steder, men det gælder om at have toldmodighed, være hurtig på aftrækkeren og holde øjene åbne.
Gulgratis.dk - Kommer annoncer op stort set hver dag, men annoncer fra avisen kommer op fredag, så det gælder om at være tidligt oppe fredag og kigge annoncer og så ringe før de gode tilbud er væk.
Dba.dk Koster desværre penge, men sådan er det jo.. igen hold udkig hver dag, og ring i samme øjeblik du finder noget intressant så det ikke bliver snuppet for næsen af dig. Hvis jeg husker ret kommer annoncer fra avisen op Torsdag
Her på siden, hold øje med køb og salg og se hvad der kommer op.

Jeg kan også anbefalde dig at indrykke købs anoncer de forskellige steder, så får du mange gange tilbud bedre end hvad du ville kunne finde dem til på salgs annoncer. Eks. så indrykker du en med hvad du vil købe, selv samme dag hjemme hos hr og fru danmark, som er i tvivl om de gider have deres akvarie eller ej men samtidig ikke kan tage sig sammen til besværet med at sætte det til salg, opdager de din annonce og så plejer den at gå på at de er trætte af det og det bare skal væk og du selv skal stå for at tømme det for vand, osv.. oftes ligger en sådan pris der tilbydes på denne måde et par.. eller mange 🙂, hundrede kroner under hvad de bliver solgt for i avisen (hvor folk jo tjekker ca prisen de bliver solgt for, og så sætter deres pris derefter.. selv om de sagtens kunne bide sig tilfredse med det halve)

zardor — 1. april 2006, 23:21

Plastikposer burde virke fint, alternativt kan du måske se om du kan finde nogle lange plastikhandsker et eller andet sted jeg ved de findes til specielle formål.

Mht til brugt udstyr kan du kigge på QXL og den blå avis, og så annoncerne her, det kræver nok lidt tålmodighed/held at finde præcis det du søger til en billig pris, hvis det var så enkelt blev der jo nok ikke solgt meget nyt udstyr 🙂

Med venlig hilsen
Christian

axis_mundi — 2. april 2006, 03:17

Hej
Min kone har OCD så jeg ved alt for godt hvad det vil sige, men jeg vil tillade mig at indsætte en lille beskrivelse her.

OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger. OCD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sådan af omgivelserne. OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger.

Med hensyn til handsker, så vil jeg forslå dig at prøve og gå ind til en dyrlæge og spørge om de ikke vil sælge dig et par lange handsker, (dem de bruger til køer og heste, når de stikker hele armen ind i måsen på dem) det vil da undre mig meget om ikke de vil være dig behjælplig med det.

Mit råd til akvarium er at du skal vælge et fra 100 liter eller større, så er det ret nemt at holde kørende og ikke alt for svær at holde i ballance med vandkvalitet, og der findes meget brugt som jeg mener er værd at kigge på. Det, der er dyrt at skal ud og købe, det er faktisk lampe og måske en spandpumpe, ellers er priserne ikke slemme på udstyr.

Det er en genial hobby og man kan udvide udfordringerne til det uendelige, samtidig med at man har det lige ved hånden hjemme hos sig selv. Jeg kan kun anbefale dig at springe ud i det, og vi sidder mange her bag skærmene, der gerne vil give dig noget support, så jeg er sikker på at det kan lykkedes på trods af nogle forhindringer.

Husk der er altid lys for enden af tunnellen, men det kan være meget svært at finde i mørket ;-)

Med venlig hilsen

Brian H. Andersen
Herning

Hilsen
axis_mundi

gibson — 2. april 2006, 07:04

2)

Jeg har 2 akvarier hvor jeg ikke kan nå bunden med eller uden handsker. De er nemlig 80 cm. høje.

A) Hvordan fjerner man så planterester mv.?

http://cichlidecentret.biz//product.asp?product=5900&sub=0&page=1

Nogle gange har jeg tænkt på at det faktisk kunne være rart at have 2 af dem :-)

På samme måde findes der algeskrabere der er lange. Sådan en algemagnet kan ikke fjerne det 100%

😎 Hvad med vandskift og rengøring af bunden?

Jeg laver et 20% vandskift hver uge. Jeg tager en alm. vandslange som jeg har klippet til så den er ca. 3 meter lang. Den skal ikke være længere end at den kan nå det fjerneste hjørne i akvariet, og så ned til en spand du har på gulvet.
Da du ikke kan nå bunden kan den være svær at styre da en vandslange ikke ligefrem er stiv i det. Derfor kan man binde den ene meter fast på en bind. Så er den nem at styre i akvariet.

ps. jeg fik ikke lige læst de andres svar, så hvis det er en gentagelse, så beklager jeg 😀

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

mixer — 2. april 2006, 11:29

Apropros akvarievand.... Jeg ved ikke om det er giftigt eller ej, men mine hænder er nu altså fuldstændigt ødelagte, når jeg har rodet rundt i mine akvarier. De klør af h. til og bliver noget så rødspættede, så det er nok ikke verdens dummeste ide at anskaffe sig et par rektalhandsker- som det så smukt hedder.....

SweetEyes — 2. april 2006, 12:59

#9: Mon så ikke du er allergisk for noget i vandet?
Mine hænder er stadig lige pæne (dog lidt rynkede), efter jeg har rodet i mine akvarier...

Med venlig hilsen
Malene

Bo Christensen — 2. april 2006, 13:04

Det kan være vandeksem.
Der står lidt im det i denne tråd: http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?id=197554&cat=10

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.