Nyt Akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

aLLSin — 1. april 2006, 19:52

Hey har lige fået et 54L akvarie, og har aldrig haft et før.. Nu er mine spørgsmål til jer.. 1:hvilke fisk kan gå sammen, uden der bliver problemer, kunne godt tænkte mig nogen flotte Cichlider eller andre fisk der er pæne at se på (Stimefisk evt.)
2:planter og anden dekoration, hvad er pænt at se på og hvad kan anbefales?
3:Hvor længe skal det akvariet stå og kører med planter og såen inden jeg kan putte fisk i?

det var det håber i kan hjælpe

mvh Jørn

gabo — 1. april 2006, 20:05

Her kan du finde alt om af opstart af akvarie.
http://www.akvariesiden.dk/faq/index_ny.php
Mvh.
gabo

aLLSin — 1. april 2006, 20:32

hmm ja har set det men synes ikke rigtig der står noget om hvilke fisk der passer sammen.
Det er måske ikke rigtigt til at vide uden at prøve at sætte nogen sammen ? eller hvad..!

Vil gerne have nogen pæne fisk, altså nogen man kan sidde og stene på i timevis 🙂
så gode råd til køb af sådanne fisk ville være helt perfekt evt fra en ell flere som selv har sådan nogen.. :p

mvh Jørn

viggo0 — 1. april 2006, 20:44

#3: pæne fisk kigger man på i en god 10 minnuters tid... fisk med en interessant adfærd kan man kigge på i mange timer hver dag... :-)

Med venlig hilsen
Frederik

blitzahab — 1. april 2006, 20:45

Prøv med ungefødende tandkarper... Guppy, platy, molly, sværdrager.
Det er gode fisk at starte med. Det var det jeg startede med i tidernes morgen, (15-17 år siden).

Det er flotte farverige fisk der er meget ynglevillige...

mvh Christian

viggo0 — 1. april 2006, 20:45

#3: og... der findes så mange fiske arter at man simphelthen ikke kan lave en liste med hvilke der kan gå sammen... lav du heller en lang liste med fisk som du godt kunne tænke dig, og så lad os fortælle dig om de kan gå sammen ;-)

Med venlig hilsen
Frederik

aLLSin — 1. april 2006, 21:04

#6
Altså jeg har haft kigget på følgende fisk..
2 stk Malawi cichlider (Ventustus) hedder de!
4 stk Corydoras Agassizi maller
4stk gule Algeæder
10 røde neonfisk.

lyder det helt hen i vejret ?

viggo0 — 1. april 2006, 21:11

#6: malawi og de gule algeædere er der desværre ikke plads til i et 54 liter (+ malawierne skal helst gå i et akvarie kun med malawier (og måske specielle fisk egnet dertil) og de gule algeædere er ret agressive)...
cory'erne er stimefisk så derfor bør du min. have ca. 10 af dem...
der er ca. plads til tyve stimefisk, 10 stimefisk og et par små cichlider eller fx. labyrint fisk, eller et par cichlider og et
par labyrint fisk eller noget i den dur... bare lige så du har en sådan cirkus fornemmelse for hva' der kan gå i et 54 liters... :-D
Med venlig hilsen
Frederik

aLLSin — 1. april 2006, 21:19

okay Så hvis jeg f.eks puttede 10 neon fisk der i og et par labyrint fisk og et par cichlider så ville det være perfekt ?

Og lige et spørgsmål kampfisk er de aggresive ?

Catplat — 1. april 2006, 21:34

Malawi cichlider er alt for store og pladskrævende til 54 liter... Desuden har de andre krav end maller og neonfisk (som de desuden nok vil æde).

Hvad med kun sydamerikanske fisk?:

- Et par (eller en trio, afhængig af arten) dværgcichlider: http://www.akvariesiden.dk/fisk/index_ny.php?kategori=12
- 10 neon eller anden art lille stimefisk (tetra)
- 5-6 corydoras (pansermaller)

Eller Asiatiske:

- Et par små labyrintfisk
- 10 kileplet barber (eller andre rasbora arter)
- 5 kuhli ål

Hvis du vil være på den sikre side lader du akvariet stå i to-tre uger med filter kørende, planter og lys om dagen. Du skal i den tid løbende putte lidt flagefoder i vandet, så filterbakterierne får noget at leve og gro af. Skift ofte vand i starten når fiskene kommer i. Men har du et andet filter kørende, kan du tage snask derfra over i det nye filter, og så kan du næsten putte fisk i med det samme.

Jeg anbefaler helt klart sand (dog ikke alt for fint) da det er naturligt for næsten alle fisk. Vælg ikke for lyskrævende planter til den type akvarielys du sikkert har (et enkelt 15 watt rør?). Lidt sten og trærødder giver gode gemmesteder og territorier for fiskene.

Venligst
catplat

viggo0 — 1. april 2006, 21:56

#9: Nok kun et par cichlider eller labyrint fisk begge fam. er ret agressive i yngletiden... måske du kunne komme et par ungfødende deri også? (eller måske et par killier?)

Med venlig hilsen
Frederik

Kamelai — 1. april 2006, 22:03

Tillykke med dit akvarie 🙂 Det er godt at du spørger herinde før du bare kaster dig ud i hobbyen uden nogen viden...
1. Neonfisk er nok en fin idé, men du skal være opmærksom på, at rød neon er lidt mere sart end almindelig neon. Et par labyrintfisk, ja, men dog har jeg hørt, at kampfisk og neon ikke kan sættes sammen, da neonfiskene vil nippe til kampfiskens finner. Dette kan sikkert også ske med guramiers lange føletråde, men prøv at læse lidt her på siden om andres erfaringer. Af dværgcicichlider vil sommerfuglecichilden måske være en god idé, de er også urtolig flotte. Og som altid kan de ungefødende tandkarper anbefales - især platyer er flotte, farvestrålende og livlige beboere til akvariet.
2. Dekorationer er lidt en smagssag, men jeg vil foreslå at du tager en tur til dyrehandleren og finder ud af, hvad du synes er pænt. Trærødder er en rigtig pæn og naturlig ting, men jeg vil foreslå at du køber dem hos dyrehandleren og ikke finder nogen i naturen selv.
Planter som vallisnerie, cryptocoryner, vandpest og hornblad nogle rigtig fine og nemme planter, der ikke kræver meget. Vær opmærksom på at planter, der danner tæppe-effekt ofte er lys-og co2 krævende, ligesom mange farvede planter også er det. Gå evt. ind på tropica.com og se mere - der er beskrivelser af en masse forskellige planter.
3. Det vil være en rigtig god idé at du lader akvariet stå en uges tid, og når vandet er helt klart kan du måle dets værdier. Er de helt som de skal være, kan du sætte den første fisk i (en hårdfør en som fx en ansistrus malle). Derefter kan du sætte lidt fisk i med en uges mellemrum.

Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med din nye og spændende hobby!

Venligst
Zandie

viggo0 — 1. april 2006, 22:42

#12: Sommerfuglecichliden (her er rød neon vand ved siden af ;-)) er utrolig svær at holde og kan derfor ikke anbefales... medmindre man køber DK opdrættet de kan som regel godt holde til en hel del :-)... ellers helt enig... men... har dog ikke hørt at neon skulle være slemme til at bide i finner? men det kan godt være at det bare er mig som ikke har hørt efter i timen :-)...

Med venlig hilsen
Frederik

Lamto — 1. april 2006, 23:21

jeg ville vælge følgende:


Apistogramme Borellii (Opal) 1 han + 2 hunner (dværgcichlide)
10 Rød Neon
1 ancistrus (sugemalle)

Af planter vil jeg vælge:

Echinodorus 'Rubin' (Narrow leaves) (En sværdplante som får rødlige blade)
Vallisneria nana
Echinodorus quadricostatus var. 'magdalenensis'
og måske en art anubias eller cryotpcoryne, da disse planter også er let at have med at gøre.

En hule (evt. en ½ kokosnød) eller to til dværgcichliderne samt en lille trærod så mallen har den at gnave af.

Lad akvariet stå et par dage med vand (hvor både lys, varme og pumpe er tilsluttet) før du kokmmer planterne i. Herefter venter du en uges tid med at komme fiskene i - husk at du ikke skal putte alle fisk i på en gang, men køb hver enkelt art med en uges mellemrum.

Held og lykke, uanset hvad du vælger.

Brian

Morten Lyngsaa — 2. april 2006, 01:54

#13 Læs og forstå!
Der blev skrevet at KAMPFISKEN ville bide Neonfisken i finnerne!
Mvh.
Morten Lyngsaa

Morten Lyngsaa — 2. april 2006, 01:56

#14 Hvorfor vente en uge med at plante planterne? Man kan lige så godt plante planterne samtidigt med at man indretter akvariet!

Mvh.
Morten Lyngsaa

Morten Lyngsaa — 2. april 2006, 02:01

#13 Ups tyrk fejl! Der skulle selfølgelig have stået: Der blev skrevet at Kampfisken
#14
Ja læs og forstå, den kom lige tilbage i hovedet på mig selv!
Jeg lagde ikke mærke til at der stod:Lad akvariet stå et par dage med vand (hvor både lys, varme og pumpe er tilsluttet) før du kokmmer planterne i.
Men stadig hvorfor vente med at plante?


Mvh.
Morten Lyngsaa

aLLSin — 2. april 2006, 16:13

takker for alle de gode råd, har virkelig hjulpet mig meget.. så er det vel bare at komme igang nu...

skal nok holde jer opdateret med hvordan det er gået med det og sende et par billeder evt..

Mvh Jørn

viggo0 — 3. april 2006, 14:42

#15: øhh... hvor ser du at kampfisken skulle bide i finner?

#18: lyder godt... og spørg endelig videre herinde ;-)

Med venlig hilsen
Frederik

aLLSin — 6. april 2006, 19:22

Ja så er der kommet vand sand og kalksten i nåå ja og en skod rod som ligger i overfladen hun sagde ellers den ville synke håber jeg den gør 🙂 og så lige en 3 planter... så lader jeg lige det stå et par uger og så nogen fisk i, blir nice.. :p

Med venlig hilsen
aLLSin

XXXX — 6. april 2006, 21:25

roden skal nok synke
Har du så bestemt dig for fisk

Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen

aLLSin — 6. april 2006, 22:19

Okay det var godt at høre 🙂...ja et par sommerfugle cichlider og så nogen corydoras (pansermaller), så vil jeg gerne have nogen stimefisk ved bare ikke lige hvilke endnu..


Med venlig hilsen
aLLSin

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.