Hvad er der galt med mit kribensispar?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #632184 — 17. marts 2006, 18:53

Sidste sommer fik jeg et flot kribensispar. De flyttede først ind i mit 250 l akvarium, men da det første kuld unger kom blev hannen meget agressiv overfor de andre fisk. Så flyttede parret ind i et 64 l akvarium hvor de bor alene.

De har fået flere kuld unger, men for hver gang de fik et kuld forsvandt ungerne hurtigere og hurtigere. Det sidst kuld fik de før jul og de holdt ikke længe. Jeg mistænkte hannen for at spise dem.

Nu er det sådan at han er blevet en rigtig tyran. Han jager sin kone bare han ser skyggen af hende og hun er efterhånden kun en skygge af sig selv lille og bleg. Hun tør ikke komme op og spise ved madtid når han er der.

Skal jeg skille dem og prøve at finde en anden dame til ham eller hvad gør jeg?

Med venlig hilsen
Helle Nielsen

RumFisk — 17. marts 2006, 19:12

Da de var i 250'eren vare hannen bare beskyttende overfor de andre fisk, ganske naturligt. Og det er meget muligt at ungerne blev spist om natten af eventuelle maller (faren kan reduceres med en nat-lampe). Da de blev flyttet over i 64'eren kan hannen have haft mangel på plads og det har så gået ud over hunnen, dette har jeg også oplevet i et 90l.

En løsning kunne være at skille de to ad, og så købe to nye partnere til hannen, hvis du altså ønsker flere kuld. Så vil han vælge den flotteste hun til sin partner, og den anden vil hurtigt blive udstødt, fjern den så hurtigst muligt.

Håber det hjælper.

Mvh.
Steven

cdbp — 17. marts 2006, 21:37

Det er faktisk lidt morsomt, at du siger din hankribensis jager hunnen. Med mine kribensis var det præcis omvendt. Faktisk dræbte hun sin mand i et 160l Hun jagede ham konstant og tog små bidder af hans finner og til sidst døede han så :-(
Der er åbentbart utrolig stor forskel fra fisk til fisk!

Mvh Claes

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.