Sommerfuglecichlide spørgsmål

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ChiefBille — 1. marts 2006, 19:32

Aften folkens!

Da jeg lige er blevet færdig med mit asiatiske projekt, vil jeg denne gang prøve mig på noget Sydamerikansk
cichlide-sjov.
Jeg læste ( http://akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=221 ) at sommerfuglecichliden kan gå i et 20 liters, eller større. Oplagt da jeg ikke vil igang med et ocean af et akvarie.
Hvad for en indretning vil I lave til Hr. og Fru. sommerfuglecichlide, og hvad for et filter vil være ideelt?


Vh.
LasseB

ChiefBille — 1. marts 2006, 19:36

Eventuelt nogle billeder af jeres akvarier ville være nice!

Vh.
LasseB

hustler west på — 1. marts 2006, 19:40

Hej.
Til og starte med ville jeg ikke putte fiskene ned i en tank der er mindre end 54 liter, de skal jo kunne have deres normale adfærd *S*.
Du spørger om billeder, se evt. denne tråd eg skrev, det er også dværg cichlider som sommerfugle cichliderne også er.
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=2&id=224828

Mvh.
Hr. Jonas Erbs

ChiefBille — 1. marts 2006, 19:43

Hvordan vil mindre end 54 liter ændre på dens adfærd ? Vil den tage direkte skade ?

Vh.
LasseB

jensenjess — 1. marts 2006, 19:54

Hej
Jeg har et par sommerfugle ciklider + alle mine andre fisk, de kan lide at gå mellem små planter og i strømmen.
her er et billede af mit akvarie.

mvh jess



ChiefBille — 1. marts 2006, 19:57

Kan man bruge sand til en sommerfuglecichlide?

Vh.
LasseB

kompas — 1. marts 2006, 20:00

#3 : Jeg er for så vidt næsten enig med Hustleren...dog er akvariets længde et kandinal punkt i mine øjne - 50 cm længde som minimum for et par, og det kan man godt finde i et lidt mindre akvarie end 54 l om nødvendigt. Et mindre akvarie som ex.vis et 20 l vil dog gøre det umuligt for fiskene at etablere et territorie, som de kan friholde for andre fisk...der er jo ingen steder at jage eventuelle naboer hen. Det er heller ikke optimalt for fiskene, (parret), indbyrdes hvis der kommer splid i forholdet mellem dem - grundet manglende tilholdsteder/skjulesteder vil de formentlig gå til af stress eller sygdom fremkaldt af stress. Og selv gode par kommer indimellem op og toppes.

kompas

kompas — 1. marts 2006, 20:00

#6 : sand er det mest optimale bundlag til M.ramirezi

kompas

ChiefBille — 1. marts 2006, 20:04

Et 30 liters tropeakvarie, vil det kunne gå? Det er 49 cm langt.

Vh.
LasseB

kompas — 1. marts 2006, 20:09

Jeg har opdrættet dem i akvarier på 37 l : 50 cm bred - 25 cm bred - 30 cm høj. Men det er absolut i det mindste. Skal du til det, så gør som Hustleren foreslår : 54 l. Det er en rigtig fin størrelse for et par. 37 l som jeg har brugt levner ingen plads til andre fisk, hvorimod du godt kan have lidt maller og tetras sammen med dem i et 54 l.

kompas

ChiefBille — 1. marts 2006, 20:11

Jeg har kun tænkt mig at have Sommerfuglecichliden.

Vh.
LasseB

kompas — 1. marts 2006, 20:11

#10 : 25 cm dybt selvfølgelig ;-)

kompas

ChiefBille — 1. marts 2006, 20:26

Kræver den nogen form for huler eller noget ?

Vh.
LasseB

kompas — 1. marts 2006, 22:06

Nej sommerfuglen er ret ligeglad med huler. Skal den lege bruges en flad sten, en hulning i bundlaget, en rod eller et planteblad til legesubstral.

kompas

ChiefBille — 2. marts 2006, 13:55

Skal den flade sten være glat, eller er det lige meget?

Vh.
LasseB

KennethBay — 2. marts 2006, 16:34

Jeg fik mine sommerfuglecichlider hjem igår. Har lige taget et billede af dem i dag. Synes det er en rigtig flot fisk.



KennethBay — 2. marts 2006, 16:36

Her er et billede af mit nyopstartede akvarie (derfor der ikke er den store plantevækst endnu.)



Catplat — 3. marts 2006, 15:41

#11 De skulle føle sig mere trygge hvis de går med en stime tetraer. Det er noget med, at de bruger dem som "spejdere" for om alt er trygt og godt.

Ifølge denne artikel bør sommerfuglecichliders akvarie ikke være under 60 cm langt: http://akva-net.hjem.myinternet.dk/ramirezi.htm

Venligst
catplat

ChiefBille — 5. marts 2006, 16:07

Er det egentlig en fisk man ofte har i handlen, eller skal den bestilles hjem ?

Vh.
LasseB

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.