Dårlig oplevelse ved køb af gurami.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Betina530 — 27. februar 2006, 12:30

Jeg har været i en unavngiven butik for at købe en lille guldgurami. Det skulle være en hun, en mage til min han.

Først begynder to af ekspedienterne at diskutere hvem af dem der vil ekspidere mig da jeg spørger efter hjælp. Derefter går den ene ekspedient med hen for at finde mig en fisk. Han fisker ud efter en fin lille fyr, det var bare en han. Jeg fortæller ham endnu engang at det skal være en hun, og han indrømmer at han ikke ved hvordan han skal se forskel (han rodede sig faktisk ud i en forklaring på at man kunne se forskel på den måde hunner og hanner svømmer på, men det har jeg nu aldrig hørt om, så den hoppede jeg ikke på). Da jeg har kigget grundigt på alle fiskene konstaterer jeg at der kun er hanner i akvariet. Han spørger mig derefter om jeg ikke bare kan bruge en perlegurami. Jeg takker nej og spørger ham om han kender til en anden butik som måske kan hjælpe mig. Han svarer nej og vender sig og går. Jeg konstaterer at der er paroon hajer i akvariet bag ved mig og forlader butikken med en meget flad fornemmelse!

Er det bare mig, eller var det usædvanlig dårligt???

Forlanger jeg virkelig for meget når jeg ønsker at en ekspedient i en akvariebutik skal kunne kønsbestemme en voksen gurami??

Mvh.
Betina Andersen

asbjorne — 27. februar 2006, 12:40

jeg er fuldstændig enig.

jeg var også en gang i en butik hvor de sagde at man i et nystartet akvarie skal putte alle fisk i lige med det samme.

jeg har fornemmelsen af at nogle akvarie butikker bare prøver at sælge en så meget som mugligt og at de er ligeglade med om fiskende har det godt eller bare dør med de samme

nogle er lidt ligesom onkel joakim fra andersand gnirere det kan de nok ikke gøre for

mvh. asbjørn

MOK — 27. februar 2006, 12:45

Jeg synes også man kan forvente, at personalet ved noget om fisk - i særdeleshed de fisk, der skal sælges som par eller trio - stakkels den kunde, der får 4 guldgurami-hanner med hjem i troen på at det er 1,3 .....

At den øvrige opførsel du beskriver så var nok til at jeg var vendt om uden at købe noget er så noget helt andet ;o)

Mvh.
Morten

Betina530 — 27. februar 2006, 12:48

#3, lige min tanke med de 4 hanner! Det var også blandt andet det der fik mig til at blive harm. Selvom der skulle komme en sending med nok så mange hunner dagen efter ville han jo alligevel ikke være i stand til at kende forskel!

Mvh.
Betina Andersen

jbpanaque — 27. februar 2006, 12:53

pinligt for forretningen

Med venlig hilsen
jbpanaque

MagnusW — 27. februar 2006, 12:53

Har oplevet en ekspedient, der ikke kunne se forskel på en guppy hun og en han, han indrømmede dog fra starten, at han intet havde med akvariedelen at gøre (paradoksalt nok stod han for lystfiskerafdelingen) men at han var mere end villig til at fange dem, jeg udpegede... Hvilket han så gjorde og slog 50% af prisen, så det var jo egentlig fair nok 🙂

Mvh.
Magnus Woxholtt

Brian C — 27. februar 2006, 13:22

Først vil jeg da lige sige, den øvrige opførsel synes jeg ikke umiddelbart man kan forsvare... umiddelbart fordi jeg ikke selv var tilstede, og velvidende at der altid er to opfattelser af samme sag, jeg siger hermed ikke at du ikke har fået en dårlig oplevelse, for det har du helt klart :-)

Men der hvor filmen knækker lidt for mig, det er "bebrejdelsen" over at han ikke kender sine fisk, men som du skriver
"og han indrømmer at han ikke ved hvordan han skal se forskel" og det ser jeg som et stort plus, samt ærlighed, at han så burde have fundet, eller spurgt en anden som havde den fornødne viden er en anden sag

Jeg har ikke oplevet mange fiskeforretninger endnu, hvor sælger har haft viden om alt hvad der sælges, lige på nær visse specialforretninger (Cichlider), og selv der kan den smutte ;-)

Mvh.
Brian C

Brian C — 27. februar 2006, 13:25

og mht. Paroonhajerne, så længe der er kunder, er de i butikken, det eneste vi kan gøre, er at præge nye akvarister, så de ikke køber dem, og evt forsøge at påvirke forretningerne, evt med jævnlige stikpiller, gerne mens andre kunder hører det, eller kommentere fisken når kunderne står og beundrer fisken ;-)

Mvh.
Brian C

Betina530 — 27. februar 2006, 13:42

# 7, han begyndte faktisk at fortælle at hannerne svømmede i overfalden mes hunnerne svømmede ved bunden. Det var først da jeg sagde, at det havde jeg aldrig hørt om, at han indrømmede at så vidste han ikke lige hvad han skulle kigge efter. Havde han sagt det med det samme havde det været en lidt anden sag.

Men jeg kan godt forstå dit svar. Han kan ikke vide alt hvad der er værd at vide. Men guramien er trods alt en meget populær fisk. Det er en selskabsfisk som de fleste kan holde, og forretningerne har dem som regel altid i flere varianter. Hvis jeg havde spurgt efter en meget speciel fik eller fisk der er svære at kende forskel på havde jeg været langt mere forstående.

Og Mht Paroonhajen har du ret, det var bare lige prikken over i'et på mit besøg synes jeg...

Mvh.
Betina Andersen

Brian C — 27. februar 2006, 13:59

Det var nu heller ikke for at hakke, og når du fortæller det på den måde, vil jeg give dig ret i at det er en anden sag, han burde ikke starte med "en sludder for en sladder"

Det kan godt være at Guramien er en meget populær fisk, men jeg har selv arbejdet i en dyrehandel, og jeg ved ikke ret meget andet om guramier, end at, de er flotte (de fleste), det er labyrintfisk og at kæmpeguramien bliver.... ja kæmpe ;-) til gengæld ved jeg en hel del om andre arter, gør det mig til en dårlig sælger?

jeg har så bare altid sat en ære i at indrømme det først som sidst, hvis der er noget jeg ikke ved, så hellere sige
"beklager det ved jeg desværre ikke men nu skal jeg undersøge det/finde een der ved noget om det"
det er osse det svar jeg selv gerne vil høre, når en sælger er på "dybt vand" :-)

pyyyh... håber du forstår hvad jeg mener :-)

Mvh.
Brian C

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.