Allerede problemer..?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Inger Pals — 27. februar 2006, 08:18

Ja, jeg ved snart ikke hvad det er for noget jeg har rodet mig ud i med de "siamesiske algeædere" jeg købte i lørdags. Her til morgen er der altså kun en, selvom jeg købte to. Jeg har haft filteret skilt ad, der var ikke noget der. Og jeg har ledt grundigt over det hele, den ene er bare VÆK! Den var mørkere og ikke så livlig som den anden. Det kan selvfølgelig være, at den har fundet et gemmested hvor jeg ikke kan se den, men jeg tvivler. Så længe har den da ikke været på samme sted før i hvert fald. Så jeg er bange for den måske er død og spist. Jeg vælger at tro, at den er død af sig selv, men det kan jo også være den lyse bandit, der har været på spil.

Og så har vi et madproblem. Sådan en fætter hedder jo en algeæder, så man skulle tro den ville kaste sig over en algepille, ikke? Nix, du. Jeg gav dem en i aftes da jeg slukkede lyset, men selvom fisken står lige over eller ved siden af den, så spiser den ikke af den. Ikke engang et lille nip. Men den må da være sulten, for den sutter rundt på alle planterne, og spiser endda lidt af dem i ny og næ.

>Suk<

olle — 27. februar 2006, 08:27

Hej Inger
Nogle maller spiser kun alger så du skal skaffe dem nogle.
Her er en god opskrift :Tag nogle flade bakker, put akvarievand i og læg nogle flade sten i og stil det i vinduet eller under kraftigt lys og så kommer der hurtigt alger på. så kan du bare ligge stenene i akvariet og bare se hvor glade de bliver. Sørg for at ha sten nok så du hele tiden kan bytte rundt på dem.

Mvh Ole Breum

Inger Pals — 27. februar 2006, 08:29

Okay, tak for tippet. Skal det være sten fra dyrehandleren eller kan jeg bare hente nogen ude i haven og vaske dem godt?

Men hvis de spiser alger, spiser de vel også algepiller? Han sutter jo også lystigt rundt på planterne, men det er måske i søgen efter alger?

Ja, jeg er jo begynder...

ChristianHansen — 27. februar 2006, 08:42

En af mine algeædere gemte sig engang ved mellem algemagneten og sideruden. De kan også godt springe, så kig på gulvet.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Inger Pals — 27. februar 2006, 08:50

#4 - mit akvarium har låg på, så den er næppe sprunget ud. Jeg synes jeg har kigget alle steder, men den er bare væk. Men man ved jo aldrig - måske dukker den op lige pludselig.

gabo — 27. februar 2006, 11:37

Køb heller 5 af dem.
Mvh.
gabo

Villads — 27. februar 2006, 12:38

Der kan godt gå nogle få dage før den forstår fidusen med piller.
Mine Ancistrus fattede ikke systemet i starten men nu kommer de frem fra huler og sprækker når jeg dumper en pille ned til dem.
Stenene skal bare være fra haven eller stranden.

Med venlig hilsen
Villads

Villads — 27. februar 2006, 12:40

Hvis du går en tur langs stranden kan du vælge lige den farve form og størrelse du vil ha',og de er næsten helt rene.

Med venlig hilsen
Villads

Inger Pals — 27. februar 2006, 12:49

Okay, stranden er lidt langt væk, så jeg fiser ud i haven og henter nogle sten.
Håber han fatter systemet med algepillerne, for ellers kan han da godt gå hen og blive halvsulten. Men på den anden side - har han ædt den anden beboer (!!) som var lige så stor som ham selv, så klarer han sig nok lidt endnu ;o)

Villads — 27. februar 2006, 13:07

Hvis han har ædt sin partner på en nat,hvad jeg tvivler på,må han være ret tykmavet nu.
Det kan du jo lige tjekke. :-)

Med venlig hilsen
Villads

Inger Pals — 27. februar 2006, 13:12

# 10 - det er han ikke. Slet ikke. Og han ligger jo heller ikke og "fordøjer" - han fiser stadig rundt og sutter på alt. Så den gemmer sig nok bare - selv om jeg har set alle steder!

Villads — 27. februar 2006, 13:19

Så tror jeg ikke han spist brormand.
Du må nok bare se i øjnene at du er på vej ind i en verden fyldt med mystiske og ofte uforklarlige hændelser.
Tro mig - du vil se mere mærkeligt ske fremover.

Med venlig hilsen
Villads

Inger Pals — 27. februar 2006, 13:32

😮)

Så har jeg fået gang i algedyrkningen. Håber det virker, så banditten kan få noget at spise, som han kan lide. Men i forretningen fik han vel også algepiller i stedet for "rigtige" alger...? Nå, han finder nok ud af det. Lige nu gemmer han sig efter jeg har rumsteret lidt med akvariet (hentet vand op og efterfyldt).

Hehe... vild, men genert.

Villads — 27. februar 2006, 13:39

Ja.Han skal nok falde til patten. :-)
Og det kan ikke udelukkes at den anden lige pludselig dukker op igen.

Med venlig hilsen
Villads

Inger Pals — 27. februar 2006, 13:57

YES! Så spiser han af algepillen. Den er nok også nemmere at håndtere nu hvor den har ligget i vandet i over et halvt døgn...

Villads — 27. februar 2006, 14:17

Tillykke.
Det kan iøvrigt være du skal nøjes med en kvart pille ad gangen når du kun har en eller to fisk.Mere har de ikke behov for.Der er ret meget mad i en pille.

Med venlig hilsen
Villads

Inger Pals — 27. februar 2006, 14:22

Tak 😮)
Ja, den har godt nok ikke spist ret meget af den. Men jeg fik at vide i forretningen at jeg bare skulle give dem en hver anden dag. Men de ser ud til at være nemme at brække over, så en halv er sikkert rigeligt.

Inger Pals — 27. februar 2006, 21:52

Nå, jeg har godt nyt og dårligt nyt.

Den gode nyhed er, at den mørke fisk, som jeg ikke kunne finde, er blevet fundet. Min mand så den inde imellem nogle tætte planter. Den var hel og intakt og ikke antydningen af bide/sugemærker eller noget.

Den dårlige nyhed er, at den var død.

Så jeg har jo altså fisket den op. Jeg ved selvfølgelig ikke hvorfor den er død, men lige fra starten har den været meget mindre livlig end den lyse, som fiser rundt og sutter på alt hele tiden. Så jeg gætter på der var noget galt fra starten, og skiftet til mit akvarium så har været "dråben". Men hvad ved jeg. Den anden ser i hvert fald meget levende ud.

Og så har den lyse bandit spist stort set alt af den algepille, jeg gav dem i aftes. Stille og roligt i løbet af dagen. Han fik så også et afskallet lille majskorn her efter aftensmaden, som han også godt kunne bruge. Han har dog ikke spist det hele, men skubbet noget ind mellem planterne, som han nok gemmer til senere ;o)

Det der med at de skulle være mest nataktive og skal fodres om aftenen når man har slukket lyset - er det noget i andre har erfaring med er rigtigt? For jeg synes da han fiser rundt hele tiden her om dagen. Men jeg ser jo selvfølgelig ikke hvad han laver om natten...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.