Vandpest med rødder over det hele??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Inger Pals — 21. februar 2006, 21:16

Jeg har plantet Vandpest (bl.a.) i mit nystartede 112 l. akvarium i lørdags. I dag har nogle af dem dannet rødder (fine lange tynde hvide nedadgående stængler) eller hvad det nu er - langt over bunden. Jeg tror det er rødder, for de stræber ret målbevidst nedad, men det ser da spøjst ud når vi snakker ca 10 cm over bunden!

Er det normalt?

mvh
Inger

XXXX — 21. februar 2006, 21:18

Hejsa
Det er helt normalt

Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen

Inger Pals — 21. februar 2006, 21:25

Jamen.... det giver nogle mærkelige billeder inde i mit hoved! Min lille vandpest-skov kommer altså til at blive et stort rodnet over bunden?? Det kan fiskene da ikke bruge til noget - eller kan de? Bliver det ikke for tæt og klumpet?

KasperK/Lolland — 21. februar 2006, 21:27

Mit gæt er, at fiskene vil blive rigtig godt tilfredse. De ser helst så mange skjulesteder som muligt.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Mike — 21. februar 2006, 22:33

du ka bare cutte rødderne af hvis det er.. jeg synes ikke det er noget kønt syn

Venligst
Mike Hermansen

Catplat — 21. februar 2006, 22:49

Bare rolig, det blir ikke så voldsomt at dine vandpest dækker hele bunden med rødder 😉

Venligst
catplat

Discu(s)fil — 22. februar 2006, 00:15

Er det bare mig der synes at det ville hjælpe med et billede?
Når jeg sætter vandpest, er det eneste jeg får ud af det en håndfuld stængler der er halvrådne og i det hele taget bedst kan lide at ligge i vandoverfladen. Så for min del har jeg dømt den ude. :-(

Mvh.
Discu(s)fil

Inger Pals — 22. februar 2006, 19:21

Et billede? Ja, sågerne. Rødderne er blevet meget længere i løbet af i dag.



Anti-Pjerrot — 22. februar 2006, 21:17

Det er ikke rødder, det er blomster !!!

Se evt. billedet fra tropica.

http://homepage.ntlworld.com/g.skuse/fishsite%20images/plant%20pics/egeria%20densa%20large.jpg

eller dette flotte billede:
http://www.hear.org/pier/images/egdenp41.jpg

Mvh.
Anti-Pjerrot

Anti-Pjerrot — 22. februar 2006, 21:18

Jeg tror blomsterne kommer hvis planten flyder

Mvh.
Anti-Pjerrot

Inger Pals — 23. februar 2006, 11:42

Ja, det ligner da godt nok de stængler, som blomsterne sidder på. Men de fiser altså nedad mod bunden, ikke opad mod overfladen og lyset. Hmmm.....

Nu er jeg forvirret på et højere plan!

Catplat — 23. februar 2006, 15:10

#11 De bruger dem også til at fæstne sig med. I akvariet bliver det sjældent til blomster (jeg ved ikke om det skyldes at de skal have en kuldeperiode om vinteren, eller om det er lyset eller hvad?). Så voldsomt ser det nu heller ikke ud med de "rødder". De er i hvert fald ikke et dårligt tegn.

Venligst
catplat

SweetEyes — 23. februar 2006, 18:09

Mine Cryptocoryner får også sådan nogle rødder!

Med venlig hilsen
Malene

Inger Pals — 24. februar 2006, 10:36

Ej, hvor fikst, altså! Samme slags stængler med to formål! Haha - men jeg vælger at tage det som et tegn på at planterne har det godt. De laver også store sideskud til den helt store guldmedalje.

Og for at det ikke skal være løgn, så er en anden af mine planer (som jeg ikke ved hvad hedder (endnu)) også begyndt at gøre noget halløj - jeg synes det ligner en stængel med en knop eller noget i enden. På billedet ser det ud som om der er to, men det er bare genspejling fra glasset - der er kun en. Hvad siger I - har mine planter det godt siden de "gør sådan"? Umiddelbart tror jeg at det er et sundhedstegn, men hvad ved jeg.

mvh
Inger *skal ud og købe sugemaller i dag, woohoo!!*

Inger Pals — 24. februar 2006, 10:38

Hov, glemte billedet.... og så skulle der jo altså stå "Planter" i tredje linie - ikke "planer"..... Kunne være lækkert med en redigeringsknap!



Catplat — 24. februar 2006, 16:23

Jeg tror helt klart dine planter trives... Når de vokser, sætter sideskud og ægte rødder og "rødder" kan de kun have det godt 🙂

Den på billedet i #15 er en Echinodorus amazon sværdplante. De bruger meget næring, så det er en god idé at putte gødning ned ved dens rødder (f.eks. en ler-gødnings-kugle fra JBL).

Venligst
catplat

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.