Gubby han med identitets problem

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Piv — 6. februar 2006, 19:38

efter meget besværd og en masse fiske død ser det ud til at datterens netto akvarie kører som det skal. Men vi har dog en stor griner over vores lille Gubby han som gør alt for at score vores sværddrage hun og er helt ligeglad med sine 3 lækre Gubby damer som han ellers har at hygge sig med. Det skal siges at det er kun den orange sværddrage hun han er er vild med, den ½ hvide og ½ orange siger ham inted. Det er lige før vi snart har medlidenhed med staklen da han bruger hele dagen på at "snuse" hende under bugen og ellers jagte det stakkels tøsebarn for at vise sin flotte hale foran hende. Vores sværddrage han er sjovt nok ligeglad med den lille Don Juan.

Kan det have noget at gøre med at han er helt gul vores Gubbi og derfor ser hende som mage, eller er Gubbi hanner bare sådan lidt ligeglade med hvad de får med hjem ?

Nå men anyway hygger vi os godt over det og må jo så håbe han på et tidspunkt opgiver at få fingrene i hende den store dejlige orange som hans hjerte er solgt til

Maczimuz — 6. februar 2006, 19:42

hehe:D

Med venlig hilsen
Rasmus

saolosi — 6. februar 2006, 19:48

er sværddragen større end ham? sådan meget størrer?

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

Steffen Kbh — 6. februar 2006, 19:49

Herlig historie.
Hvis de krydser, guppyhannen og sværddragerhunnen, må du endelig ikke sælge eller give ynglen væk. Sådanne "bastarder" skal helst undgås, eller ihvertfald ikke spredes. Men lad dem endelig hygge sig, så har datteren jo noget at glæde sig over, fiskebørn!!

Vh.
Steffen Kbh

saolosi — 6. februar 2006, 19:50

de burte ikke kunne blande sig.

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

Piv — 6. februar 2006, 19:51

saolosi: ja hun er vel sådan ca. 3 gange større end ham

Steffen kbh: kan de da godt lade sig gøre at det sker ? jeg ved godt at de skulle være i samme famile, men mente ikke det kunne lade sig gøre, og hvis det kan lade sig gøre er de vel sterile ligesom et muldyr eller hvad ?

Steffen Kbh — 6. februar 2006, 19:56

Der er lidt delte meninger om dette. Guppy og platty kan med sikkerhed krydse, jeg er ikke sikker på guppy og sværddrager, men de er jo meget nært beslægtet.
Mit indlæg var nu mest vor at være på forkant med en eventuel krydsning. Opdrættere har jo lagt mange år i avl og det ville være ærgeligt at sprede et gadekryds.

Vh.
Steffen Kbh

saolosi — 6. februar 2006, 19:59

hvis guppyer og platyer kan blande sig så kan sværddrager og guppyer også.

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

Piv — 6. februar 2006, 20:00

nu går der jo helt videnskab i det her.

Vil de så ikke være sterile hvis der sker en krydsning imellem dem ?

Men ja skulle det ske skal jeg da nok lade være med at sælge eller give dem væk , men måske overveje at få mig et akvarie til de små gadekryds, hvis de altså ser sunde ud 🙂

saolosi — 6. februar 2006, 20:02

ved ikke om de bliver sterile. det sker jo ikke når man blander platyer on sværddrager, men de er jo også i tæt farmilie.

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

Steffen Kbh — 6. februar 2006, 20:11

Jeg tror ikke de bliver sterile, gadekryds som fks. afkom af gravhund x shefer er jo fint i stand til at forplante sig.

Vh.
Steffen Kbh

saolosi — 6. februar 2006, 20:17

ja men de kommer jo også af grå-ulven så det er det samme dyr bare forskellig variant kan man kalde det.

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

MagnusW — 6. februar 2006, 21:07

#12 Guppy, Platty og sværddrage kommer jo også fra samme familie - Poeciliidae.

Mvh.
Magnus Woxholtt

thues — 7. februar 2006, 10:32

Samme familie - men fordelt på et mange slægter og endnu flere arter. Xiphophorus-slægten (Platy og Sværddrager) omfatter ca. 40 arter. Poecilia-slægten (Guppy og Molly) stort set lige så mange. Krydsninger af flere arter indenfor samme slægt, der kan få avledygtigt afkom, er meget almindeligt, men det er sjældent på tværs af slægterne. Der er dog undtagelser fra begge dele - altså tilfælde hvor arter kan krydses på tværs af slægterne (og få avledygtigt afkom), OG tilfælde, hvor man ikke kan krydse, selv om det er to arter i samme slægt. Så ingen helt generelle regler gælder.

Så helt enkelt er det altså ikke. De fleste hunde er varianter af samme art - selv om det også er ret omdiskuteret (spørgsmålet er hvor tam-hunden kommer fra - og det er ikke nødvendigvis fra samme art. Jeg ved diskussionen eksisterer, men skal i øvrigt ikke vove mig ind i den).

Uanset om vi snakker hunde, mennesker eller ungefødende tandkarper er princippet i det samme - med opdelinger i ordener, underordner, familier, slægter og art. Man kan sige, at arten er det grundlæggende, og en del af slægt, der igen er en del af en familie etc...Hvilke arter, der hører hjemme hvor, bliver så ind i mellem ændret bl.a. på grund af ny viden, ligesom det jo også sker, der bliver opdaget og beskrevet nye arter.

De bedste hilsner
Thue Grum-Schwensen

thues — 7. februar 2006, 10:42

Det første afsnit - om krydsninger - er specielt om Poeciliidae-familien, skal det lige understreges.

Derimod er princippet i opdeling i arter, slægter, familier etc. det samme - og det latinske navn er dels slægtsnavnet (det første) og dels artsnavnet (det andet). F.eks. Poecilia (slægten) reticulata (arten) - og det er så guppyens videnskabelige navn, som altså dermed viser, at den tilhører samme slægt som Poecilia sphenops (Sphenops-mollyen) for eksempel.

Det kan også være Homo sapiens - en slægt med kun en art.

At guppyens placering i Poecilia-slægten så også er til debat og ret omdiskuteret hos en del videnskabsfolk er så noget andet..(og en debat jeg heller ikke vil blandes ind i)...indtil videre hører den til dér.

De bedste hilsner
Thue

MagnusW — 7. februar 2006, 14:55

#14/15 spændende læsning!

Mvh.
Magnus Woxholtt

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.