Molly-yngel

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lotte Hermansen — 25. januar 2006, 17:02

Hejsa

Maria har igen fået unger af sine Black molly (igen 4 stk fundet - synes de er store til at være nye??).
Men vi er stadig i tvivl om, hvornår man kan se forskel på hanner og hunner. Ynglen fra ultimo november ser stadig ud som hunner, men sjovt nok ser alle nye unger også ud til at være hunner - men vil vi i virkeligheden først kunne se kønnet, når de er ældre?
Det er meningen at vi vil afsætte ungerne, men hvornår kan man gøre det - nu eller er det klogere at vente?

Hilsen Lotte

thues — 25. januar 2006, 17:07

De skal op på en vis størrelse, før der udvikler sig hanner. Og nogle hanner vil i øvrigt også udvikle sig på et tidligere stadium end andre. De nye unger er det ikke muligt at kønsbestemme - dem fra november burde nok nærme sig (selv om man altså lige som med sværddragere godt kan være ude for at rimelig store fisk pludselig udvikler gonopodium - og altså er hanner i virkeligheden. Sandsynligvis er det baggrunden for diverse teorier om "kønsskifte").

De bedste hilsner
Thue

Lotte Hermansen — 25. januar 2006, 18:04

Hej Thue

Kan se, vi blot skal væbne os med tålmodighed, før vi kan se forskel på han og hun, så det gør vi.
Tak for svaret.

Hilsen Lotte

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.