Efterspørgslen efter akvariefisk truer miljøet
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
k19r — 23. januar 2006, 11:37
Snart sagt ethvert kontorlandskab og indemiljø med respekt for sig selv opererer med akvarier anlagt med henblik på at forbedre medarbejdernes og beboernes velbefindende. I moderne bygninger bestående af beton, glas og plastic giver udsynet til smukke farvestrålende fisk i et smukt belyst akvarium en fornemmelse af at være tilbage i naturen ? en for mennesket essentiel oplevelse. Denne mode danner basis for en omfattende industri, herunder et specialiseret fiskeri efter akvariefisk i sårbare naturområder. Det er nemlig kun et fåtal af fiskene, der indtil nu fremstilles i diverse opdrætssystemer. Især koralrev får meget ofte besøg af energiske indsamlere af akvariefisk.
Et af de områder, som til stadighed udsættes for et betragteligt fiskeri efter søanemoner og tropefisk med henblik på forsyning af alverdens akvarier med indhold, er havområdet Cebu i Philippinerne. Et forskerteam fra University of California og instituttet for miljømedicin i Los Angeles med Craig Shuman i spidsen har netop rapporteret, at bestanden af ikke alene søanemoner, men også fisk er stærkt reduceret i de områder, der er åbne for fiskeri. Biologerne sammenlignede de fiskeri-udnyttede områder med en række fredede områder ud for kysten. Næsten 60 procent af fangsterne udgjordes af søanemoner, men da flere fiskearter er afhængige af netop disse farverige hvirvelløse dyr, kunne man også måle en mærkbar effekt på fiskebestanden. Bestanden af alle organismer befandt sig på et særdeles betænkeligt lavt niveau.
Forskerne anbefaler derfor en betydelig reduktion af fiskeriintensiteten i disse tropiske områder. Kontorlandskaberne og stueakvarierne bør basere deres bestand på kunstigt opdrættede fisk i stedet for at skabe et marked, der fører til udsultning af de naturlige biotoper. Coral Reefs, december 2005. [kub]
gibson — 23. januar 2006, 11:42
De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt
KasperK/Lolland — 23. januar 2006, 14:50
I øvrigt sker den største artsudryddelse deciderede habitatsforstyrrelser. F.eks opfyldning og forurening af vandhuller.
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
thues — 23. januar 2006, 15:03
DAU har fået labet en større rapport om konsekvenser af fangst af fisk til akvarier - den kan ses på deres hjemmeside www.akvaunion.dk - udryddelsestruede akvariefisk...
De bedste hilsner
Thue
amby — 24. januar 2006, 03:32
Og det er da helt klart metoden der bliver brugt, der er problemet.
Et problem er fiskerne, det er ret populært at bruge dynamit til at fiske med.
Fiskene dør naturligvis, men det er også spisefisk de går efter når de bruger dynmit.
Men desværre smadrer de alt liv i en radius på 50m, kan i forestille jer at svømme fra det utroligste scenarie, med liv og farver, og ind i en rundkreds med smadrede koraller, døde fisk, ingen farver?
Det andet problem er dem der fisker med gift!
de hælder gift i vandet, der lammer fiskene, de fleste dør, men de bliver solgt til spisning, andre bliver "bedøvede"
De "bedøvede" fisk, har som regel fået svære skader på deres indre organer, og kun en brøkdel af de fisk, bliver solgt som akvariefisk, resten bliver solgt som mad på det lokale marked.
Så ud af de fisk der bliver fisket, er det kun en forsvindene lille del der kommer ud at flyve, og af dem er der jo osse nogle der går til.
Derudover er der elvfølgelig forureningen, den bliver værre og værre, da Filippinerne er et trafik område, men masser af passage fra skibe, er oliespild ikke et sjældent syn.
Jeg har selv set dette med mine egne øjne, det er sgu ikke rart at se.
Mvh.
amby
Søulken — 24. januar 2006, 11:34
del af vores hjerne også kaldet "reptilhjernen el lillehjernen/hypotenuesen(ret mig hvis det er stavet forkert)
gør, er de ting, den i situationen bliver udsat for. så man kan vel godt følge dem..ik!!??
Men at vi som ikke er nødt til at gøre den slags, for at overleve, ikke tænker mere over hvad vi bruger vores mange millioner til, ikke bruger lidt mere tid og penge på det miljø/biotop der har gjort "os"(Homo Sapiens, sapiens) til dem vi er. i stedet for at sprede liv i vores egen Mælkevej nedbryder vi det som gør os til dem vi er.........
En konkludering den evige krig for overlevelse fortsætter.......(for fisken også altså)...
Mvh.
Lauge Riise
Pauline — 24. januar 2006, 14:56
Jeg er stoppet med at købe vildtfanget. Jeg var ikke klar over metoderne før min biolog søster fortalte mig om dynamit og gift.
Amby - Føj, jeg kan slet ikke forestille mig noget så forfærdeligt som at opleve det du beskriver. Man burde kræve, at der lå information om vildtfangningsmetoder hos dyrehandlerne - eller kræve at dyrehandlerne ikke tog vildtfanget hjem - eller sikrede sig, at metoderne der blev brugt var anstændige (var der nogen der sagde noget med tun og delfiner?) Jeg ved ikke hvad mulighederne er med saltvandsfisk, men med ferskvandsfisk må det da være muligt at boykotte vildtfangne dyr. Det er ihvertfald min plan - bække små...
° O °o O °o
Pausefisken O o ° O °o
° ° O°
thues — 24. januar 2006, 15:10
Der er bestemt også problemer mange steder med ferskvand - men der er indfangning ikke blandt de største...En af de allerstørste trusler er, at regnskovene bliver mindre og mindre - og det rammer både fisk i området og masser af andre dyr og planter, som har tilpasset sig disse meget specielle forhold..
Men også andre steder er der problemer. Dræning til landbrugsformål har nogle steder allerede forvandlet det mexicanske højland til en form for ørken - og det betyder jo faktisk også, at der heller ikke længere er vand til alle de små bønder længere...så det svarer lidt til at tisse i bukserne for at holde varmen, men det er ikke nødvendigvis nemt at forstå for en fattig bonde, som har en stor familie at forsørge. Noget lignende kan siges om at rydde regnskov og efterfølgende hurtigt udpine jorden...
De bedste hilsner
Thue
amby — 24. januar 2006, 19:47
Citat:Mennesket er et væsen som alle andre fisk,fugle,planter,træer og ned til amøber m.m. Det eneste den "primitive"
del af vores hjerne også kaldet "reptilhjernen el lillehjernen/hypotenuesen(ret mig hvis det er stavet forkert)
gør, er de ting, den i situationen bliver udsat for. så man kan vel godt følge dem..ik!!??Citat slut:
Jaah, nogle må jo så sloges mere med dere "reptilhjerne" end andre.
De kunne tjene meget mere på at opdrette fisk end på at smadre revene.
Et rev er mange hundrede år om at restituere sig oven på en stang dynamit.
Det er netop på Filippinern, tilladt, at oprette farme i vandet.
Vi så da osse flere fiskefarme, det er kæmpe anlæg, med masser af fisk i.
det er ikke fordi det er specielt dyrere for dem at oprette dem, end et års forbrug af dynamit, men de gider simpelthen bare ikke at bøvle med det.
Men om ikke så længe, har aligevel fået ødelagt så meget, at der ikke er mere at hente på revene, og så kan de da slet ikke tjene til dagen.
Nu er jeg ikke racist, slet ikke, men på netop Filippinerne, synes jeg det bar præg af at hvis de kunne slippe for at arbejde for meget, så gjorde de det, koste hvad det vil. Med den hængnde i luften, ville jeg kalde dem dovne idioter!!
Ikke alle, men mange af dem.
Mvh.
amby
Steffen Kbh — 24. januar 2006, 20:02
Afgift kvæler opdræt af fisk
Et storstilet projekt, der ville have betydet opdræt og eksport af akvariefisk for millioner af kroner og 10-15 nye arbejdspladser, er blevet kvalt i fødslen af danske afgiftregler.
Niels Brauer
Mens juleroser, akvarieplanter, grise og ørredyngel er fritaget for afgift for den energi, der bruges i produktionen, skal der betales fuld energiafgift, når der er tale om akvariefisk.
Det er konsekvensen af en dom i landsskatteretten, hvor virksomheden Credo Fish i Brønden i Vendsyssel blev dømt til at returnere godt 263.000 kr. til ToldSkat.
Beløbet modsvarer den olieafgift og CO2-afgift, som firmaet fik refunderet i perioden 1996-2000.
Virksomheden ankede sagen til Vestre Landsret, men da man her lagde op til en stadfæselse af landsskatterettens afgørelse, opgav firmaet sagen inden domfældelse.
De to retters afgørelser betyder samtidig, at firmaet hvert år siden har skullet indbetale et seks-cifret beløb ekstra i energiafgifter til skattevæsenet.
Inklusiv advokatsalær og tidsforbrug har sagen ifølge medejer af Credo Fish, Klaus Sørensen, kostet firmaet langt over en mio. kr.
Konsekvensen har blandt andet været, at virksomheden har opgivet enhver plan om en storstilet produktion af akvariefisk til det europæiske marked.
- Jeg står helt uforstående over for den behandling, vi har fået i den her sag. Alle taler så meget om, hvad vi skal leve af her i Danmark, men samtidig kvæler myndighederne et projekt, der kunne have givet arbejde til et antal mennesker og sikre landet eksportindtægter. I stedet vil det være tjekkiske og asiastiske producenter samt vilde fisk fanget i landene omkring Ækvator, der dækker efterspørgslen, siger Klaus Sørensen.
Læs mere om sagen i NORDJYSKE Erhverv Søndag
Lagt på www.nordjyske.dk fredag d. 22-10-2004 kl. 22:29
Vh.
Steffen Kbh
amby — 25. januar 2006, 07:47
Det der med vildtfanstsmetoder, og information.
En leverandør, kan skrive næsten hvad der passer ham, det er stort set umuligt, at kontrollere rigtigheden i det der står på et evt. certifikat, dokument, eller hvad man skal kalde det.
En ting er helt sikkert, hvis fiskerne kunne få mere for en fisk der er opdrettet end en der er forgiftet, osv, så opdretter han.
Det er penge der driver værket, og som sagt, skal der heller ikke være for meget arbejde i det.¨
Alt det jeg skriver, gælder Filippinerne, jeg har ikke stødt på tilfælde andre steder, ikke jeg har lagt mærke til i hvertfald.
Dog har jeg set opdræts anstalter i Thailand, og de tjente gode penge.
Mvh.
amby
Pauline — 25. januar 2006, 09:58
Jeg ved ikke hvordan handlen foregår - men hvis der ikke kan gøres noget der, så mener jeg stadig, at det er mere oplysning der skal til. Jeg støder tit på forhandlere og akvarister der er super stolte over deres vildtfangede akvarie ferskvandsfisk... Det er et holdningsproblem hos akvaristerne! Hvis akvaristerne ikke købte de vildtfangede fisk, ville der jo ikke være et marked. Ja ja... jeg ved det, tigere og den slags... 1000 eksempler på at det ikke virker... Men stadig, ville en boykot fra den almindelige akvarist gøre efterspørslen mindre. Hvis det officielle danmarks holdning er, at det er noget skidt, så må jeg desværre sige at jeg ikke er stødt på den holdning. Men... Jeg kan se, at dette mest er en saltvandsdebat, så jeg vil trække mig. Det aner jeg intet om. Jeg vil hellere dykke i det end tage det hjem i stuen.... og nu har jeg også kun dykket med hvaler, søløver og sæler... de er lidt svære at få mast ned i 530eren...
° O °o O °o
Pausefisken O o ° O °o
° ° O°
thues — 25. januar 2006, 13:07
Faktisk er der i flere sammenhænge i dag samarbejde mellem hobbyfolk, miljøfolk og videnskab om opdræt af truede arter, måske endda med henblik på genudsættelse senere, men det kræver jo også en form for naturgennopretning, når arterne er truet af dræning, forurening, fauna-forurenning (udsættelse af andre arter, der udkonkurrerer de oprindelige).
Der foregår et eller andet omkring nogle Betta-arter, som jeg ikke ved meget om.
Der er et projekt i gang omkring Victoria-søen, hvor udsættelse af "fremmede" spisefisk netop er hovedtruslen mod de oprindelige arter.
Endelig er der et projelt, hvor jeg selv er lidt med (nok mest på sidelinien), Fish-Ark i Mexico, i et samarbejde mellem hobby-folk, Universitetet i Morelia i Mexico og lokale grupper i Mexico om fisk og ferskvandsdyr i det mexicanske højland, hvor truslerne er både dræning og afvanding (vandmængden i den absolut største sø var f.eks. på et tidspunkt halveret, men er steget lidt igen) OG forurening. Genudsættelse uden naturgenopretning nytter ikke meget i denne sammenhæng (uanset om vi er i Mexico eller i Victoria-søen i Afrika), men arterne kan opretholdes. I Morelia er der i dag et decideret opdrætscenter (Aqua-Lab kaldet), hvor en række arter opdrættes systematisk - nogle af arterne er faktisk tilført fra hobbyen, og der kommer også nogle fra centret til hobbyen, men et af formålene er også genudsætning - når forholdene tillader det. Den første sker i år, men generelt vil det være et meget langsigtet projekt.
De bedste hilsner
Thue
Søulken — 25. januar 2006, 15:16
Men hatten af for thue.. han ligger mere energi i end mig, og måske også jer andre!!
Håber fremtiden ser lidt lysere ud for planeten Jordens beboere...
Mvh.
Lauge J Riise...
amby — 26. januar 2006, 01:14
Derudover, skal man ha overbevist forskellige regeringer i de lande hvor problemerne er, at det godt kan betale sig at støtte fiskerne/landmændene osv i at gøre en indsats for at passe på det natur der er tilbage, og gøre det til en økonomisk fordel at opdrætte frem for at bruge gift/dynamit eller hvad pokker de nu bruger.
Det gælder både salt og ferskvand.
Det hele bunder og grunder i penge, en Filipinsk fisker og en syd-amerikansk landmand tænker i samme baner, (og egentligt osse danske fiskere og landmænd, for den sags skyld).
Mvh.
amby
thues — 26. januar 2006, 06:29
Så længe det foregår i et omfang, så populationerne i øvrigt kan klare det, er det efter min mening i orden - og det kan faktisk tilskynde til at passe på regnskov, natur og floder - uden ville der jo ikke være nogle fisk at hente (hverken til det ene eller det andet). Selvfølgelig skal alt ikke være tilladt - for eksempel fiskeri med gift, der ødelægger et langt større område, end der fiskes i.
Det store problem er generelt IKKE overfiskeri her (der kan findes et par undtagelser) - men derimod at regnskoven er stærkt truet (af en lang række forskellige grunde: Træhugst, udnyttelse af jorden etc.). Det er langt større trussel - også for fiskene og ikke mindst den biologiske diversitet.
De bedste hilsner
Thue
Pauline — 26. januar 2006, 17:56
Hvad jeg har tænkt mig at gøre, er, (og nej, jeg er ikke en eller anden greenpeace-gymnasieelev-nævenyttig-hvad man-nu-kunne-tænke-sig-aktivist eller hvad man nu kunne finde på at tænke om initiativet):
For noget tid siden blev jeg generelt harm over folks uvidenhed over for krabber - specielt forhandlere der gav direkte forkert information om hvordan krabberne skulle plejes. Derfor lavede jeg en lille 'flyer' om korrekt krabbehåndtering og om hvilke slags krebsdyr og krabber der også var i handlen - altså information! Så tog jeg min bulldog på nakken og gik ud til alle de forhandlere jeg vidste handlede med krabber og bad dem om at få lov til at sætte infoen på krabbeakvarierne så folk kunne tage sedlen med hjem. På denne måde er jeg sikker på at ha' reddet en masse krabber (min helt store passion) fra døden. Lidt det samme kunne jeg tænke mig at gøre her. Information til forbrugerne og handlerne. Jeg kommer netop fra dyrehandlen. Han havde 2 store flotte vildtfangede maller som jeg er dybt forelsket i, men, jeg købte dem ikke. Jeg spurgte ham tilgengæld om metoden der var blevet brugt. Han vidste det ikke var gift, men det var alt... Som han sagde, 'de bliver fanget i floderne, så gift og dynamit er ikke så anvendeligt...' Men hvordan så? Han vidste det ikke, og havde ikke nogen holdning. Men hvis han, gennem information fra en god kunde (mig fx.) blev tvunget til at tage stilling, tror jeg, at han ville ændre holdning. Hvis der vel at mærke er noget i det... Måske er ferskvandsfangst ganske harmløst?
Med en forholdsvis lille indsats kan jeg ihvertfald informere handlerne om hvordan det foregår... Hvis det er li' så brutalt tror jeg, at der, om ikke andet, bliver tænkt 2 gange før der bliver bestilt 'vilde varer'.
Det er også muligt at lave information uden at få nogen til at virke som sorte får. Måske endda ligge information i dyrehandlen med deres gode vilje. Nå, planen er ikke fastlagt, jeg skal lige ha' nogle facts før jeg ligger en kommunikationsstrategi... so 'hit me' med hvad i ved om ferskvands vildt fangst.
° O °o O °o
Pausefisken O o ° O °o
° ° O°
thues — 26. januar 2006, 19:37
Det, du har gjort omkring krabber, mener jeg burde være lovpligtigt. Det burde være sådan, at hvis folk køber levende dyr, får de udleveret et stykke papir med tilgængelige informationer om dyr, art, hvor det kommer fra - og ikke mindst, hvordan det skal passes (hvilke krav det stiller). Sådan er det desværre ikke i dag.
Her er et godt link på dansk omkring overfiskning: http://www.akvaunion.dk/natur/akva_aersag.html
Jeg vil tro, at en akvariehandler som Tonny Brandt fra Akvarium West kan fortælle noget om, hvordan indfangning konkret foregår. Han har været i de områder ad Brasilien, hvor det udføres mest intensivt - der er der også andre forhandlere, der har - og sjældent de ringeste. Jeg kender også folk, der selv har været med ved indfangninger (og jeg har set foredrag om det), hvor det er foregået med fiskenet (men det er jo ikke ensbetydende med, at det altid finder sted sådan). Det helt store eksportland i Sydamerika er Brasilien.
Et andet problem omkring akvaristik og miljø er i den anden ende: Når der for eksempel i dag lever levedygtige guppystammer i Europa, hvor de er kommet, fordi akvarister har sluppet dem løs. (At der også er en anden levendefødende tandkarpe, nemlig Gambusia affinis, i Syd-europa har en anden årsag - de blev udsat som myggebekæmpelse, men med katastrofale konnsekvenser bl.a. for arter af sydeuropæiske killifisk). Den form for fauna-forurening kan vel også bedst bekæmpes med information.
Apropos dit krabbeprojekt. Jeg ved, at nogle fuglefolk på et tidspunkt gjorde noget lignende. De udarbejdede pasningsvejledninger til en række forskellige småfugle, som kunne udleveres til købere. Ville dyrehandlernne have dem: Nej (dog med et par hæderlige undtagelser).
De bedste hilsner
Thue
amby — 26. januar 2006, 19:43
Jeg må være ærlig og tilstå, at jeg ikke ved ret meget om hvorledes man fanger de ferskvandsfisk vi køber i handelen.
Men jeg tror ikke det så meget er det der er det store problem.
Som Thues skriver i #16, er det de fosvindene habitater.
Det er klart, at bruges der gift til at fange med, bør det stoppes. Men det ville være mest effktivt, at få forureningen/skovhugst etc, bragt ned. Ihvertfald i de områder hvor fisken er.
Det er dog et dilemma, ligemeget hvor man fælder regnskov, så er der en eller anden dyreart der rammes.
Jeg tror ikke på at det kan lykkes at stoppe fældningen 100%.
Ikke så længe der er et marked for det.
Mvh.
amby
thues — 26. januar 2006, 19:56
I Brasilien har der været et meget spændende forsøg med at lokale kunne dyrke produkter fra træer og planter i regnskoven - i stedet for at brænde regnskoven ned for at dyrke traditionelle landbrugsprodukter (hvor slut-resultatet i øvrigt bliver en udpining af jorden) - jeg tror endda en af de store miljø-organisationer var med i det - og Nephentes er i hvert fald med i tilsvarende projekter i Mellemamerika.
Mexico-projektet (min private kæphest) er også et eksempel, der forsøger man nemlig i forbindelse med naturbevaring også at finde andre erhvervsmuligheder til lokalbefolkningen.
De bedste hilsner
Thue
Brian -Lyngby- — 3. februar 2006, 18:14
Fangst af saltvandsfisk:
Der bliver årligt fanget mange saltvandsfisk både til akvarier og til at blive spist. Det fordeler sig således.
Spisefisk: 100 mil. tons
Bifangst (der bliver smidt halvdøde i havet igen): 17 mil. tons
Akvariebrug: 100 tons.
Altså er andelen af fisk der går til akvarier forsvindende lille. Her skal man også tænke på at spisefisk i gennemsnit indbringer 6$/kg, mens akvariefisk indbringer 496$/kg. Det vil sige at fattige småfiskere faktisk kan leve af at fange akvariefisk.
Fiskeri med gift:
Der foregår fiskeri med gift, og det er dybt kritisabelt. Spørgsmålet er bare om man griber ind det rigtige sted. Når man fanger akvariefisk bruger man en dåse med cyanid ca. på størrelse med en spraydåse. Man giver korallerne så meget cyanid at fisken bliver bedøvet og skylles ud af sit gemmested. Ved gentagne behandlinger vil korallerne dø. Metoden bliver kun brugt på fisk der gemmer sig i korallerne, og det var ifølge Svein Fosså en meget lille del af fiskene. Jeg har ikke selv erfaring nok til at vurdere det.
Når industrifiskerne fanger fisk, så sejler de ud på havet og dumper en hel tønde cyanid, derefter kan de fiske de bedøvede/døde fisk op. Derefter sejler de hen til et nyt sted og gentager det hele.
Dette bliver der dog ikke grebet ind overfor da der er alt for mange penge involveret.
Koraller og levende sten:
Der bliver taget levende sten fra koralrevet til akvariebrug, men igen er mængderne forsvindende små. Svein Fosså kom med et eksempel. Et sted i Sydøstasien (jeg kan ikke huske præcis hvor) er der for få år siden bygget en ny landingsbane så de store passagerfly med turister kan lande. Materialet der er brugt til at bygge landingsbanen er taget fra koralrevet. Svein anslår at der til sådan en landingsbane er blevet brugt 1000 gange mere koralrev end samtlige akvarister har taget siden anden verdenskrig.
Desuden er det ikke bedre at bruge levende sten af cement fra Sydøstasien, da cementen er fremstillet af brændt koralrev! Cementen støbes til sten der anbringes et par år i vandet hvorefter det fungerer som levende sten.
Jeg kan desværre ikke oplyse andre kilder end Svein Fosså, og jeg har ingen mulighed for at forsvare hans synspunkter.
Hilsen Brian
gibson — 3. februar 2006, 18:32
De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt
RDJ — 12. maj 2006, 21:49
Hvis det kun var lille Danmark der købte coral sten, så var problemet ikke stort. Men tænk på USA, JAPAN, TYSKLAND, OSV. Så snakker vi sku om rigtig mange tons! :-/ Og det forgår år efter år...
Med venlig hilsen
RDJ
gibson — 13. maj 2006, 07:20
Hobbyen bruger en tusindedel pr. 50 år af hvad landingsbanen brugte...
De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt
RDJ — 13. maj 2006, 09:33
Med venlig hilsen
RDJ
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.