Et umage par..

Lige en lille, sød artikel jeg faldt over...

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=431087

Gad vide hvor længe idyllen varer ved 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Haha.. De må gerne yngle lidt på den rare slange for min skyld. Er ike så pjattet med de kryb ;-)

Mvh.
Henrikd

Hehe det er da hyggeligt.

Jeg så for noget tid siden en udsendelse om et stort kattedyr (løve/tiger/jaguar... kan ikke huske det) der havde adopteret en antilopekalv (eller noget lignende, jeg var vist ikke så vågen på det tidspunkt 🙂)
Den kunne bare ikke give kalven mad, og den ville ikke selv jage mens den passede på den lille kalv, så de var begge meget tynde og kalven døde af sult. Katten tog flere kalve i "pleje" senere. Sørgelig historie 🙁

Mvh.
Laura

#3
Jeg har lært i dyreadfærd på uni, at ligesom nyfødte dyr knytter sig til det første væsen de møder og bliver præget heraf, sker der også nogle ting med moderdyret - hormoner osv. - som gør hende tilbøjelig til at vise omsorg overfor smådyr, som ikke nødvendigvis er hendes egne, i en kort periode efter fødslen.
Man bruger det fx, når man vi have et får, som fx har fået et dødfødt lam, til at adoptere et forældreløst lam.. Eller når man vil have fx en hund til at give die til fx truede rovdyr i zoo 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

#3 Næsten rigtigt...:-) Det var en løve. En dag lagde hun sig i skyggen, og kalven gik lidt omkring... Der kom så en hanløve og tog den. Så den døde ikke helt af sult, men det var vist bare et spørgsmål om tid...

Med venlig hilsen
mariel-j

#5 Det lyder rigtigt nok. Jeg var vist lidt halv-søvnig den dag 😀

Mvh.
Laura

Der har faktisk været nogle forskellige programmer om den løve og forskellige kalve. Jeg har set en hvor kalven døde af sult og så en hvor kalven blev spist af en anden løve. Så i har begge ret.

Med venlig hilsen
Charlotte