Hvorfor egentlig have et akvarium?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

AB — 18. januar 2006, 22:27

Jeg har fået den ide, at vi på mit arbejde skal have et akvarium:e Jeg skal bare lige have mine kolleger med på ideen:|

Jeg arbejder på en døgninstitution for unge mennesker, så jeg skal, udover at et akvarium er pænt at kigge på, nok have nogle lidt mere "pædagogiske" grunde...

Som jeg selv ser det, kan grunde til at anskaffe et akvarium fx være:

- Afstressende at kigge på
- Ansvar
- Det er positivt at have en fritidsinteresse/hobby
- Akvariet kan være et samlingspunkt
- Godt sted at få en snak
- Et akvarium kan give viden/lyst til at få viden

Det er ovenstående grunde, jeg umiddelbart kommet til at tænke på... Er der nogen, som har flere *gode* grunde til at have et akvarium så skyd bare løs 8)

Vh Anders

Lake — 18. januar 2006, 22:29

Det er svært at holde sammen på vandet uden et sådan :-)

Med venlig hilsen
Kent Larsen

Steen — 18. januar 2006, 22:35

Hejsa AB

Det er nogen gode grunde du har fundet der, og det vil da også som du skriver være godt for beboerne. De vil komme på andre tanker ;-) Så hold du fast i dem.

De bedste hilsner
Steen

bak69 — 18. januar 2006, 22:42

Hej Anders

Arbejder selv på en lignende institution, hvor jeg har fået "indført " akvarium...
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=4&id=179380
Jeg syntes da absolut de grunde du nævner i dit indlæg er grund nok til at anskaffe et akvarium.
Det er jo ikke sikkert de unge øjeblikkeligt syndes det er for vildt fedt, men de kan alligevel ikke lade være med hen ad vejen at blive lidt fascinerede af det, det kan jeg godt love dig.

Så kast du dig bare over kollegerne med din bedste overtalelsesevne og dine gode argumenter..

Kan iøvrigt også lige sige at flere af mine kolleger, er vældig begejstrede for vores akvarie.

Mvh.
Peter Bak

AB — 18. januar 2006, 22:51

Av det var da et super projekt Peter! Jeg går videre med overtalelsen...

Kan stadig godt bruge flere gode grunde:)

Vh Anders

nc — 19. januar 2006, 00:48

Forståelse for en lille biotop som et akvarie. Mange ting der skal være iorden og er de ikke det så går tingene i stykker. For eksempel at give fiskene mad er i sig selv positivt, men får de for meget mad er det ikke særligt positivt. Sætte altså tingene i perspektiv af en art 🙂
Jeg har været igennem to babyer som ikke gad at sove, begge to skulle bare ind og se på fisk i 3 minutter så snorksov de 🙂 (Problemet er at fruen nu anvender omvendt psykologi, dengang sagde jeg vi skulle have flere akvarier så børnene kunne se på noget forskelligt, nu er de blevet så store at fruen siger vi bør have flere børn så de kan se på akvarierne).

Med venlig hilsen
Niels Christian Mohr
www.mbuna.dk
www.akvadag.dk

C-lotte — 19. januar 2006, 15:46

En af de rigtige pædagogiske, som vi bruger på det behandlingshjem hvor jeg arbejder er resilience faktore. Hvad skal der til for at børn/unge som har haft en meget dårlig opvækst, alligevel kan få et godt liv. En af faktorerne her er at barnet/den unge skal have oplevet at have en hobby, som interesserede hende/ham. Andre faktorer er f.eks. venner, netværk osv.
Den kan du da bruge eftersom den er pædagogisk teori.

Med venlig hilsen
Charlotte

Brain — 19. januar 2006, 16:05

I kunne jo f.eks holde udryddelsestruede fisk deri og opdrætte dem. Jeg så i en anden tråd at der var en der ville give/låne fisk ud. Jeg tror at det var Martin Tversted der fik ideen.

Det er da et godt formål.

Mvh.
Laura

AB — 19. januar 2006, 21:51

#7 Super!! Selvfølgelig skal resiliens da bruges som en begrundelse! Har faktisk selv lavet oplæg om det, da jeg gik på sem heh... Utroligt så hurtigt viden forsvinder 🙁

#Go ide! Men er det ikke temmelig svært/ulovligt at anskaffe fisk, der er udryddelsestruede?

Vh Anders

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.