kamera og videokamera i kuffert?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

C-lotte — 15. januar 2006, 21:04

Som overskiften siger, kan videokamera og alm. kamera tåle at være i kufferten når man skal flyve i 10 timer, eller skal man have det i håndbagagen?

Med venlig hilsen
Charlotte

RumFisk — 15. januar 2006, 21:29

Jeg ville nok tage det med i håndbagagen, de folk der "tager sig af" kufferterne er rimelig hårde ved dem. Så med medmindre du vil have to puslespil når du ankommer til de varme lande, så synes jeg du skal tage dem med dig..

Det ville i det hele taget også være ærgeligt hvis dit grej havnede i Sirbiren 🙂

XXXX — 15. januar 2006, 21:42

Helt enig
I håndbagagen med det, har set mange kufferter der er blevet ødelagt

Med venlig hilsen
Thomas

C-lotte — 15. januar 2006, 21:46

Jamen det har i da begge ret i. Syntes bare man efterhånden slæber sig en halv pukel til med en mega håndbagage. Men kan godt se det ville være surt hvis jeg om en uge stod i Indien og mine kameraer var et andet sted.
Tak begge to.

Med venlig hilsen
Charlotte

XXXX — 15. januar 2006, 21:53

He he den pukkel kan da ikke blive ret stor er vægtgrænsen ikke sat til 5kg

Med venlig hilsen
Thomas

Kryfling — 15. januar 2006, 21:56

Hej.

Jeg ville også helt sikkert tage værdifulde ting som kamera og videokamera i håndbagagen. Dels fordi der bliver smidt meget rundt med kufferter, men også fordi jeg har oplevet at min bagage har været rodet igennem i et sikkerhedstjek, og hvis man så er i et fattigt land, så kan fristelsen blive for stor for lufthavnsarbejdere... (og det har jeg også oplevet)

Mvh.
Mikala

elisabethen — 15. januar 2006, 21:56

Hvis det er gammeldags kamera med film, så husk for guds skyld at lade de brugte film ligge i kufferten.. Den tingest, som gennemlyser håndbaggagen i sikkerhedskontrollen, kan ødelægge billederne helt.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

West — 15. januar 2006, 22:25

Jeg smider gerne kameraet i bagagen. Har aldrig haft problemer med det. Men jeg har altid et kamera med i håndbagagen. Tænk hvis bagagen ryger til Kina, og jeg skal til Paris. På hjemturen er film det vigtigste for mig, og det har jeg med i kabinen, mens kameraet ligger i bagagen. Jeg sørger altid for at have en forsikring der dækker.
Det er sådan set ligemeget om man flyver i 2 timer eller 10 timer, det er når bagagen skal ud og ind af fly, at det kan skades.

torben_l — 15. januar 2006, 22:46

Jeg kunne ikke drømme om at lægge kameraer i den indskrevne bagage..Jeg har et par gange stået på destinationen uden kuffert. Det er ganske ubehageligt. Begge gange dukkede den dog op indenfor et par dage. Så lader jeg hellere lekturen vige til fordel for kameraerne.

TL

torben_l — 15. januar 2006, 22:58

#7 Eli, din almindelige bagage bliver nu også gennemlyst. Vil du være helt sikker, tager du filmene i en plastpose og beder om manuel inspektion. Jeg har nu aldrig oplevet, at mine film har taget skade af turen gennem bagagekontrollen. Nu er det efterhånden kun lidt film jeg bruger og lagringsmedier til digitale kameraer tager ikke skade af gennemlysningen.

TL

West — 16. januar 2006, 00:58

Når jeg siger film, så mener jeg ikke spillefilm, men de film man har taget med sit kamera på ferien. De er for mig vigtigere på en hjemrejse end mit kamera. Kameraet kan forsikringen få lov at betale, men der er ingen der kan erstatte mine oplevelers. Jeg kan snilt komme op over 10 kg fotoudstyr, så det er ikke alle steder man kan få det med som håndbagage. Nogle Flyselskaber siger, at man må have et stk. håndbagage med, og andre siger 5 kg. Til USA havde jeg en 20 kg. fototaske med som håndbagage.
Man kan heller ikke altid stole på skilte. Da jeg skulle afsted fra Zimbabwe, stod der på et skilt, at gennemlysningen ikke var filmsikker. Så jeg gik igang med at tage film ud af min bagage. Det næste der skete var, at jeg blev vist ind i et rum, hvor de skulle rode det hele igennem, for de havde overhovedet ikke et gennemlysningsapparat 😮)
Nogle af de steder hvor jeg har rejst, er det en fordel ikke at skille sig ud fra mængden, f.eks. ved at stå med en pose, som man ikke vil have at de gennemlyser, eller lign. Det kan ende med at man ikke når sit fly 😮)

jan — 16. januar 2006, 02:17

Kufferter bliver gennemlyst ved meget højere dosis (ifølge Thomas Nykrog)
Bær dem i håndbagagen og opbevar dem koldt (køleskab) og tørt, husk at se på datomærkningen, sidste salgsdato, ældre film giver dårligere farve.
Film skal fremkaldes så hurtigt det er muligt.

Med venlig hilsen
Jan Andresen
www.malawijan.dk

C-lotte — 16. januar 2006, 09:15

Tak for alle jeres svar. Tror ikke jeg ville turde lægge det i kufferten nu efter alle disse svar.

Med venlig hilsen
Charlotte

KimJ — 16. januar 2006, 17:57

Det er en misforståelse at film bliver beskadiget ved gennemlysning. Strålingen er ikke i nærheden af de værdier der skal til. At lægge filmen i en blyforet pose er ikke nødvendigt, og ville heller ikke hjælpe, fordi posen fremtræder som en sort plet, hvilket får Sikkerhedspersonalet til at skrue op for styrken til De kan se hvad der er i! Jeg ville ikke lade Mit fotogrej ligge i kufferten p.g.a. faren for tyveri og mishandling.
Mvh. Kim

jan — 16. januar 2006, 18:54

Enig
Fotogrej, hører ikke hjemme i kufferten.

Med venlig hilsen
Jan Andresen
www.malawijan.dk

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.