Faldt lige over denne rørende artikel.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
malawijesper — 15. januar 2006, 17:01
Hvordan kunne du.............................
Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven. Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.
Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket. Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig. Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur.
Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave". Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.
Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig. Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde.
Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende. Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med.
Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?" De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader. De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden. I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm ` eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede. Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum.
Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden.
Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.
Slut Note fra forfatteren: Hvis "Hvor kunne du gøre det?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til uddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler.
Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr.
Kilde: Jim Willis 2001
mvh
Jesper
Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven. Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.
Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket. Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig. Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur.
Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave". Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.
Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig. Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde.
Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende. Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med.
Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?" De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader. De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden. I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm ` eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede. Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum.
Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden.
Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.
Slut Note fra forfatteren: Hvis "Hvor kunne du gøre det?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til uddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler.
Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr.
Kilde: Jim Willis 2001
mvh
Jesper
saolosi — 15. januar 2006, 17:10
den var sød. det er enlig rigtigt at mange folk kun er glad for dem i starten.
Hilsen
navnet er johan, johan schultz
Hilsen
navnet er johan, johan schultz
Line... — 15. januar 2006, 17:16
Hvilken sand histore... desværre.
Denne hund led dog ikke hele livet, som så mange der ikke bliver passet og plejet, men lever et miserabelt liv..
Hilsen
Line...
Denne hund led dog ikke hele livet, som så mange der ikke bliver passet og plejet, men lever et miserabelt liv..
Hilsen
Line...
Dondata — 15. januar 2006, 19:09
Sikke da en historie.
Egentlig frygtelig, men sammetid endnu en af livets mange onde sider som vi alle sagtens kunne være foruden.
Mvh.
Dondata
Egentlig frygtelig, men sammetid endnu en af livets mange onde sider som vi alle sagtens kunne være foruden.
Mvh.
Dondata
hannah — 15. januar 2006, 19:37
#1
Mine elskede katte bliver altid nevtraliseret når de er gamle nok, der er delte meninger om alder, men de får lov til at værre killinger af natur, og når dette stadige er ovre så er det min dyrelæge der tager over.
Tænk hvis man fik et kuld uønsket killinger/hvalpe og skulle have dem aflivet!! Det gør meget ondt.
Derfor får jeg mine katte steriliseret når de er modne nok til det.
Deres alder er individeoelt. Men sandheden om vores kærlighed/liggyldighed til vores dyr er klart skrevet i #1.
Godt at langt de fleste tager sig kærligt af deres dyr.
Mvh Hannah
Mine elskede katte bliver altid nevtraliseret når de er gamle nok, der er delte meninger om alder, men de får lov til at værre killinger af natur, og når dette stadige er ovre så er det min dyrelæge der tager over.
Tænk hvis man fik et kuld uønsket killinger/hvalpe og skulle have dem aflivet!! Det gør meget ondt.
Derfor får jeg mine katte steriliseret når de er modne nok til det.
Deres alder er individeoelt. Men sandheden om vores kærlighed/liggyldighed til vores dyr er klart skrevet i #1.
Godt at langt de fleste tager sig kærligt af deres dyr.
Mvh Hannah
MB — 15. januar 2006, 22:28
En forfærdelig - men desværre meget hverdagsagtig historie - og et billede på uhyggeligt mange dyrs liv også i DK :-(
Mange folk er meget ignorante, og dyr betragtes åbenbart i vid udstrækning som ting, der hører under kategorien der kan bruges og kasseres efter forgodtbefindende :-(
Hvor mange af Jer har besøgt internater? Der er ingen tvivl om, at en stor gruppe mennesker gør et stort arbejde for de mio af kasserede dyr andre har smidt væk - men tristheden, depression og panikken er slet ikke til at tage fejl af blandt de dyr :-( Det samme hos hestehandlere - mange heste handles ukritisk - nogle mange gange - og de kan simpelthen ikke forstå, at de på splitsekunder er kasserede, uden at have et ord at skulle have sagt selv :-( Det er dyr, der har nære forhold til ejerne og andre dyr af samme art, og der tages ingen hensyn, når det handler om menneskets interesser og penge.
Iøvrigt - se blot hvor mange der anskaffer fisk, uden at de på forhånd gider beholde dem, når de når en vis str. - de betragtes af mange som prydgenstande man bare kan aflive når de vokser sig for store - det samme med yndige små sumpskildpadder, der jo når en anseelig str på et hurtigt tidspunkt - så er det ud til høøjre, selv man på forhånd nemt kan forvisse sig om, at de faktisk kan blive temmeligt gamle :-(
På en anden netside, hvor jeg ofte kommer, er der hver eneste dag flere nye annoncer med gratis hunde, kaniner, kattekillinger, marsvin osv - uansvarligt med så mange dyr, der anskaffes og kort efter afskaffes. Og der er iøvrigt ikke nogen som helst rimeligt grund til at holde katte, hvis man ikke kan forholde sig til et ansvar om neutralisering.
Mange folk er alt for øv i deres omgang med dyr.
Så det er vigtigt at blande sig, og gøre alt hvad man kan for at udbrede kendskab og ansvarlighed.
For pokker da - lad være at anskaffe dyr, hvis man ikke kan love dem et godt liv uden skift.
Hilsen
MB
Mange folk er meget ignorante, og dyr betragtes åbenbart i vid udstrækning som ting, der hører under kategorien der kan bruges og kasseres efter forgodtbefindende :-(
Hvor mange af Jer har besøgt internater? Der er ingen tvivl om, at en stor gruppe mennesker gør et stort arbejde for de mio af kasserede dyr andre har smidt væk - men tristheden, depression og panikken er slet ikke til at tage fejl af blandt de dyr :-( Det samme hos hestehandlere - mange heste handles ukritisk - nogle mange gange - og de kan simpelthen ikke forstå, at de på splitsekunder er kasserede, uden at have et ord at skulle have sagt selv :-( Det er dyr, der har nære forhold til ejerne og andre dyr af samme art, og der tages ingen hensyn, når det handler om menneskets interesser og penge.
Iøvrigt - se blot hvor mange der anskaffer fisk, uden at de på forhånd gider beholde dem, når de når en vis str. - de betragtes af mange som prydgenstande man bare kan aflive når de vokser sig for store - det samme med yndige små sumpskildpadder, der jo når en anseelig str på et hurtigt tidspunkt - så er det ud til høøjre, selv man på forhånd nemt kan forvisse sig om, at de faktisk kan blive temmeligt gamle :-(
På en anden netside, hvor jeg ofte kommer, er der hver eneste dag flere nye annoncer med gratis hunde, kaniner, kattekillinger, marsvin osv - uansvarligt med så mange dyr, der anskaffes og kort efter afskaffes. Og der er iøvrigt ikke nogen som helst rimeligt grund til at holde katte, hvis man ikke kan forholde sig til et ansvar om neutralisering.
Mange folk er alt for øv i deres omgang med dyr.
Så det er vigtigt at blande sig, og gøre alt hvad man kan for at udbrede kendskab og ansvarlighed.
For pokker da - lad være at anskaffe dyr, hvis man ikke kan love dem et godt liv uden skift.
Hilsen
MB
legoand — 16. januar 2006, 00:02
når det nu lige drejer sig om hunde så kan jeg ikke lade være t tænke på alle de hunde der bor i mit villa kvarter og aldrig kommer andre steder end deres baghave. jeg har hund, i en lejlighed, og jeg ved præcis hvor der bor andre hunde i mit område, o ghalvdelen af dem kommer ALDRIG ned i parken til os andre. og når jeg siger ALDRIG er det fordi jeg tilbringer tre-fire timer dernede hver eneste dag, og kende alle dernede. og om sommeren er der dobbelt så mange som nu. det er fan... sørgeligt.
artiklen er i øvrigt rigtigt god, den burde næsten sendes til en avisredaktion. det tror jeg at jeg gør
Mvh.
Legoand
artiklen er i øvrigt rigtigt god, den burde næsten sendes til en avisredaktion. det tror jeg at jeg gør
Mvh.
Legoand
frimann85 — 16. januar 2006, 09:39
#8 - det er godt at høre, at man som lejlighedsejer kan give sin hund den pleje den har behov for... Der er, som du selv nævner, alt for mange dårlige eksempler derude... Derfor generaliseres lejlighedsbeboere ofte som dårlige hundeejere... Dejligt med et godt eksempel :]
Mvh.
frimann85
Mvh.
frimann85
frimann85 — 16. januar 2006, 09:40
- Altså på at det sagtens kan lade sig gøre :]
Mvh.
frimann85
Mvh.
frimann85
plindboe — 16. januar 2006, 09:56
Sørgelig fabel med en god morale. Ville selv elske at have hund, men når jeg tænker over konsekvenserne tror jeg ikke at jeg ville kunne give den et fuldt ud godt liv, og derfor vælger jeg at lade være selmvom jeg savner at have en hund i mit liv. Hvis bare alle tænkte sig ordenligt om før sådan en vigtig beslutning.
Peter :-)
Peter :-)
the chicken — 16. januar 2006, 09:59
Det var sgu en liige barsk nok historie til sådan en mandag morgen!
Tror jeg gemmer den og giver den til alle de tåber der opfører sig sådan, hvis bare den stikker de "skyldige" halvt så meget som mig, må det kunne sætte nogle tanker igang!
Sjældent har jeg set noget så godt skrevet, skal ellers meget til at jeg bliver berørt...
Tror jeg gemmer den og giver den til alle de tåber der opfører sig sådan, hvis bare den stikker de "skyldige" halvt så meget som mig, må det kunne sætte nogle tanker igang!
Sjældent har jeg set noget så godt skrevet, skal ellers meget til at jeg bliver berørt...
hannah — 16. januar 2006, 14:16
Jeg har et ønske om at få en hund, men da jeg hest, katte og akvarier er der mangel på tid, så derfor har jeg fravalgt at gøre min drøm til virkelighed.Der er alt for mange for sømte dyr over alt.Her hvor jeg bor er der ellers de ideelle forhold til at holde hund, men kattene var der først. Jeg fik 15år 10mdr Wiski, han blev aflivet i sit HJEM i sommers, og han kom godt her fra.Han er begravt hjemme i mine forældres skov, og mine to yngste piger og jeg går tit der ned.
Vi har mange dejlige minder om Wiski.Sådan mener jeg man skal behandle sine dyr.Er de først flyttet ind så er det min mening at det er for livstid og under ANSVAR.
Mange hilsner fra en dyreven.NB. Har været i Tingskoven ved Århus.
Hannah
Vi har mange dejlige minder om Wiski.Sådan mener jeg man skal behandle sine dyr.Er de først flyttet ind så er det min mening at det er for livstid og under ANSVAR.
Mange hilsner fra en dyreven.NB. Har været i Tingskoven ved Århus.
Hannah
KasperK/Lolland — 16. januar 2006, 16:10
Og hvorfor bliver sådan en dynge sentimentalt bræk lagt ind under "akvarium & teknik"?
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
KimJ — 16. januar 2006, 16:42
#15
Du har selvfølgelig ret, indlægget er fejlplaceret. Ellers er Jeg ikke specielt imponeret over Dine åndsevner.
Mvh. Kim
Du har selvfølgelig ret, indlægget er fejlplaceret. Ellers er Jeg ikke specielt imponeret over Dine åndsevner.
Mvh. Kim
KasperK/Lolland — 16. januar 2006, 16:53
Og?
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
Dondata — 16. januar 2006, 17:13
#15 - Det er ikke bræk men virkeligheden!
Der er ingen grund til at fornægte det, snarrere at indse det som facts.
Måske fejlplaceret i kategorierne, men det kan jo ske.
Bræk kan du i øvrigt finde her: < http://images.google.com/ > ved enten at søge efter "Puke" eller "Vomit" - Rigtig god fornøjelse ;o)
Mvh.
Dondata
Der er ingen grund til at fornægte det, snarrere at indse det som facts.
Måske fejlplaceret i kategorierne, men det kan jo ske.
Bræk kan du i øvrigt finde her: < http://images.google.com/ > ved enten at søge efter "Puke" eller "Vomit" - Rigtig god fornøjelse ;o)
Mvh.
Dondata
KimJ — 16. januar 2006, 17:13
Det hjalp ikke!
Mvh. Kim
Mvh. Kim
hannah — 16. januar 2006, 19:55
Bid lige hovederne af hinanden. Hvad med at få en TRÅD her på AS om husdyr sideløbende med fisk,vi er da mange der har både fisk, fugl, hund,hest og kat og ja krybdyr for den sags skyld.
I er nogle rigtige pjathovede er I. Hvad med Tråden Andet kan den ikke bruges til dette her???
Mvh. Hannah
I er nogle rigtige pjathovede er I. Hvad med Tråden Andet kan den ikke bruges til dette her???
Mvh. Hannah
KasperK/Lolland — 16. januar 2006, 20:53
"Andre dyr" havde måske været et mere passende sted!
Og jeg vil stadig fastholde, at når man begynder at nedfælde fiktive "hundetanker", så sker der nogle gæringsprocesser i min mavesyre, som jeg ikke bryder mig om.
At jeg tager total og 100% afstand til dyreplageri, burde de der kender mig ikke betvivle.
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
Og jeg vil stadig fastholde, at når man begynder at nedfælde fiktive "hundetanker", så sker der nogle gæringsprocesser i min mavesyre, som jeg ikke bryder mig om.
At jeg tager total og 100% afstand til dyreplageri, burde de der kender mig ikke betvivle.
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
KimJ — 16. januar 2006, 22:47
Jeg vil da gerne sige at Jeg egentlig ikke er den store tilhænger af "Walt Disney" fremstillinger af dyr, men Jeg er stor tilhænger af at Man tager hensyn til Andres følelser (og det er vel et følelsesladet spørgsmål) når Man giver udtryk for Sin egen holdning.
Mvh. Kim
Mvh. Kim
KimJ — 16. januar 2006, 22:49
Jeg kan nævne at indlægget også har været bragt på cichlids.dk, hvor den ikke har fået nogen svar.
Mvh. Kim
Mvh. Kim
KasperK/Lolland — 17. januar 2006, 15:45
>#22
"men Jeg er stor tilhænger af at Man tager hensyn til Andres følelser (og det er vel et følelsesladet spørgsmål) når Man giver udtryk for Sin egen holdning."
Jamen selvfølgelig, men nu var der i dette tilfælde ikke tale om noget spørgsmål, men et indlæg, der som minimum er på Danielle Steel stadiet når vi taler følelsespladder, og som afsenderen burde have vidst, kunne udløse nogle kommentarer af de mindre pæne. Vi taler jo personlig holdning, ikke sandt?
For det er jo netop "faren" ved at udstille et budskab af en sådan karakter offentligt; man risikerer at vi ikke alle er enige, og dette kan medføre "et hak i tuden". Det er set tidligere, og det vil sikkert ske igen! Gal placering eller ej.
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
"men Jeg er stor tilhænger af at Man tager hensyn til Andres følelser (og det er vel et følelsesladet spørgsmål) når Man giver udtryk for Sin egen holdning."
Jamen selvfølgelig, men nu var der i dette tilfælde ikke tale om noget spørgsmål, men et indlæg, der som minimum er på Danielle Steel stadiet når vi taler følelsespladder, og som afsenderen burde have vidst, kunne udløse nogle kommentarer af de mindre pæne. Vi taler jo personlig holdning, ikke sandt?
For det er jo netop "faren" ved at udstille et budskab af en sådan karakter offentligt; man risikerer at vi ikke alle er enige, og dette kan medføre "et hak i tuden". Det er set tidligere, og det vil sikkert ske igen! Gal placering eller ej.
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
MB — 17. januar 2006, 22:00
#24 - Det du så foragteligt kalder "følelsespladder" er desværre barsk hverdsag for alt for mange dyr. Og kan det redde blot nogle af dem fra deres følelesforladte ejeres dipositioner, så er det vel det værd? Eller det synes du måske ikke? Måske nogle af os vil kalde dine udtalelser for følelesesforskrækkede? Følelser og indlevelsesevne til fordel for andre har aldrig skadet nogle til forskel for det modsatte.
Mne sjovt nok havde min eks fra Lolland det samme skuldertræk til overs for den slags "pladder" - han tillod endog en kammerat at smadre killinger op ad hans mur, mens min datter overværede det med med traumer og mareridt til følge, for at aflive dem, fordi han ikke gad ofte neutralisering.
Hilsen
MB
Mne sjovt nok havde min eks fra Lolland det samme skuldertræk til overs for den slags "pladder" - han tillod endog en kammerat at smadre killinger op ad hans mur, mens min datter overværede det med med traumer og mareridt til følge, for at aflive dem, fordi han ikke gad ofte neutralisering.
Hilsen
MB
Dondata — 17. januar 2006, 22:20
#25 - Man er dælme heller ikke rask i roen hvis når man aflive killinger på den måde.
Sådanne noget kan virkelig gøre mig rasende og giver mig meget lyst til at smadre nogle...
Erhemm... Snupper lige en kop kaffe.
Mvh.
Dondata
Sådanne noget kan virkelig gøre mig rasende og giver mig meget lyst til at smadre nogle...
Erhemm... Snupper lige en kop kaffe.
Mvh.
Dondata
MB — 17. januar 2006, 22:56
#26 - Han er syg i roen - men desværre ikke mere syg end mange andre - og konen finder det åbenbart ok, at den slags sker - for de vil hellere bruge deres penge på tonsvis af smøger og nye bondeimponatorting :-( Sjovt nok en primitiv type, der har forfærdeligt ondt af sig selv, bare han har en smule influenza eller tandpine :-(
Ja, den slags typer, kan få det værste op også i mig :-( Føj for fan... :-(
Hilsen
MB
Ja, den slags typer, kan få det værste op også i mig :-( Føj for fan... :-(
Hilsen
MB
hannah — 18. januar 2006, 13:22
#27
Syg i roen er ikke ordet.
Et er slå dyr ihjel, noget andet er måden det bliver gjordt på, og tillige med lade et barn opleve den form for dyremishandling at smadre dyr. Jeg ved ikke hvad man skal sige til det, jeg er målløs. Håber at den stakkels pige med sin mors hjælp kommer over det. Sådan et møgdyr det er hvad han er. En dyrelæge havde været på sin plads.
Mvh. Hannah og kærlig hilsen til MB og datter.
Syg i roen er ikke ordet.
Et er slå dyr ihjel, noget andet er måden det bliver gjordt på, og tillige med lade et barn opleve den form for dyremishandling at smadre dyr. Jeg ved ikke hvad man skal sige til det, jeg er målløs. Håber at den stakkels pige med sin mors hjælp kommer over det. Sådan et møgdyr det er hvad han er. En dyrelæge havde været på sin plads.
Mvh. Hannah og kærlig hilsen til MB og datter.
hannah — 18. januar 2006, 17:02
Hej brib
Dyrlæger køre ud til dyrenes hjem, min næsten 16 gamle kat blev aflive i sit hjem.
Den med grisene er jeg enig i, 100%. Så derfor køber jeg kun mit kød hos en slagter i Tved på Mols, han sælger ikke slagtet lemlæstede dyr. Du kan selv kontrolere ham.
Jeg har to katte hvor den en er sterilliseret , og den anden er for ung. De kommer ud, hver dag. Vi har nok af vild katte her i byen. Men vi kan ikke beskytte alle dyr, men vi kan gøre vores til at de ikke lider.
Rotter er det ikke noget man fodre slanger med???
Nå, men det var nu ikke får at lave rav i den, men jeg blev så vred da jeg læste #25.
Det luner nu med en god dialog.
Så tag det ikke for mere end det, det er, vi er jo så forskellige, heldigvis.
Mvh. Hannah
Dyrlæger køre ud til dyrenes hjem, min næsten 16 gamle kat blev aflive i sit hjem.
Den med grisene er jeg enig i, 100%. Så derfor køber jeg kun mit kød hos en slagter i Tved på Mols, han sælger ikke slagtet lemlæstede dyr. Du kan selv kontrolere ham.
Jeg har to katte hvor den en er sterilliseret , og den anden er for ung. De kommer ud, hver dag. Vi har nok af vild katte her i byen. Men vi kan ikke beskytte alle dyr, men vi kan gøre vores til at de ikke lider.
Rotter er det ikke noget man fodre slanger med???
Nå, men det var nu ikke får at lave rav i den, men jeg blev så vred da jeg læste #25.
Det luner nu med en god dialog.
Så tag det ikke for mere end det, det er, vi er jo så forskellige, heldigvis.
Mvh. Hannah
Dondata — 18. januar 2006, 17:37
#31 - Du kan også købe gris hos "Grise camp"(mener jeg det hedder) iÅlsø lidt uden for Grenå.
Her har grisene det fantastisk(de lever 100% frit) og det er tydeligt at se på el flæskesteg der kommer derfra(Har næsten lige konformeret en).
Kødet er ganske vidst lidt dyrere, men det har jeg ingen problemer med, da det er godt for både min samvittighed, mine øjne og min mave 😮)
Mvh.
Dondata
Her har grisene det fantastisk(de lever 100% frit) og det er tydeligt at se på el flæskesteg der kommer derfra(Har næsten lige konformeret en).
Kødet er ganske vidst lidt dyrere, men det har jeg ingen problemer med, da det er godt for både min samvittighed, mine øjne og min mave 😮)
Mvh.
Dondata
MB — 18. januar 2006, 22:50
# 28
Hej Brib - nåeh - kender du ikke det udtryk? He he ;-) Det er sådan noget som folk køber, en masse bras for at imponere andre, fordi de vægter det andre ser ud adtil - højere end det der er IRL ;-) F.eks at man kan være grueligt på røven både økonomisk og metalt, men at det er vigtigt at der står f.eks en ny bil i garagen hvert andet år, man har helt nyt køkken og badeværelse og andre materielle ting - selvom det er på klods og den er bagefter med afdragende og man lige har glemt at bidrage bare med en smule til sine børns underhold ( men skidt - det ser naboerne jo ikke ) - hvis du forstår? Osv osv..... - det er kort sagt ting købt til at vise omgivelserne, at man har magt over tingene, selv om de i virkeligheden er i sørgeligt forfald og ladet med ligegyldighed over for alle andre end en selv ;-)
Hilsen
MB
Hej Brib - nåeh - kender du ikke det udtryk? He he ;-) Det er sådan noget som folk køber, en masse bras for at imponere andre, fordi de vægter det andre ser ud adtil - højere end det der er IRL ;-) F.eks at man kan være grueligt på røven både økonomisk og metalt, men at det er vigtigt at der står f.eks en ny bil i garagen hvert andet år, man har helt nyt køkken og badeværelse og andre materielle ting - selvom det er på klods og den er bagefter med afdragende og man lige har glemt at bidrage bare med en smule til sine børns underhold ( men skidt - det ser naboerne jo ikke ) - hvis du forstår? Osv osv..... - det er kort sagt ting købt til at vise omgivelserne, at man har magt over tingene, selv om de i virkeligheden er i sørgeligt forfald og ladet med ligegyldighed over for alle andre end en selv ;-)
Hilsen
MB
MB — 18. januar 2006, 22:58
# 29 - Hej Hannah!
Tak for din omtanke. Jo tak - pigen er nu 22½, og hun glemmer aldrig sin fars "dåd"! Heldigvis er hun langt fra den praksis - mens hendes lillebror 19 år desværre lidt ligner og stikker hovedet og ansvaret i busken, når noget nærmer sig ting at forholde sig til hvad angår dyr ( hans kæreste holder 6 fisk i et lille 6-kantet 12- ltr akvarie - den ene er en slørhale, hun synes at det er trist at ca 1 fisk dør hver måned, men overvejer ikke lige at give dem andre muligheder - i dag skred han fornærmet, da jeg påpegede at det ikke var ok - og endda tilbød at forære dem et mere dyrevenligt akvarium - han synes jeg er skudt i låget, og at fisk er ligegyldige væsner ) :-( Men begge tager skarpt afstand til deres far og hans metoder, der nu desværre påvirker en halv lillebror til dem - og det gør dem begge ondt på hans vegne.
Ved ikke lige hvorfor, at jeg netop på Lolland, har mødt mange look a likes :-(
Hilsen
MB
Tak for din omtanke. Jo tak - pigen er nu 22½, og hun glemmer aldrig sin fars "dåd"! Heldigvis er hun langt fra den praksis - mens hendes lillebror 19 år desværre lidt ligner og stikker hovedet og ansvaret i busken, når noget nærmer sig ting at forholde sig til hvad angår dyr ( hans kæreste holder 6 fisk i et lille 6-kantet 12- ltr akvarie - den ene er en slørhale, hun synes at det er trist at ca 1 fisk dør hver måned, men overvejer ikke lige at give dem andre muligheder - i dag skred han fornærmet, da jeg påpegede at det ikke var ok - og endda tilbød at forære dem et mere dyrevenligt akvarium - han synes jeg er skudt i låget, og at fisk er ligegyldige væsner ) :-( Men begge tager skarpt afstand til deres far og hans metoder, der nu desværre påvirker en halv lillebror til dem - og det gør dem begge ondt på hans vegne.
Ved ikke lige hvorfor, at jeg netop på Lolland, har mødt mange look a likes :-(
Hilsen
MB
MB — 18. januar 2006, 23:07
# 30.
Jamen Brib - synes du virkeligt, at en rigtigt dårlig løsning på aflivning retfærdiggør en anden dårlig løsning? Og at det, at folk køber dårlige liv ( kød ) retfærddiggør, at du if.eks ikke sørger for dine katte, og alt for mange afkom?
Og at de stakkels killinger evt. skal til dyrlæge for en aflivning, skyldes da kun endnu pårligere katteejere. Neutraliser jeres katte, så er der intet problem og ingen unødige aflivninger - hvor svært kan det egentligt lige være?????
Vedr rotteproblemer har det intet med katte at gøre. Ingen katte færdes i kloaksystemerne hvor rotterne ekspanderer. Og det er altså ikke kattenes skyld - og ansvar - at der er tonsvis af kloakker og affaldsproblemer, som mennesket har skabt i en verden af alt for mange mennesker til alt for lidt natur. Dårlig undskyldning for ikke at sørge for vores katte - som der iøvrigt er alt for mange af osse i storbyerne uden at det ifht rotter gør nogen som helst forskel.
Hvis alle tog det faktisk meget lille ansvar for sig og sine, ville ingen have de store problemer. Dårlige undskyldninger er forbeholdt fanden og hans lige - og de fører absolut ingen steder hen, eller noget som helst konstruktivt med sig.
Hilsen
MB
Jamen Brib - synes du virkeligt, at en rigtigt dårlig løsning på aflivning retfærdiggør en anden dårlig løsning? Og at det, at folk køber dårlige liv ( kød ) retfærddiggør, at du if.eks ikke sørger for dine katte, og alt for mange afkom?
Og at de stakkels killinger evt. skal til dyrlæge for en aflivning, skyldes da kun endnu pårligere katteejere. Neutraliser jeres katte, så er der intet problem og ingen unødige aflivninger - hvor svært kan det egentligt lige være?????
Vedr rotteproblemer har det intet med katte at gøre. Ingen katte færdes i kloaksystemerne hvor rotterne ekspanderer. Og det er altså ikke kattenes skyld - og ansvar - at der er tonsvis af kloakker og affaldsproblemer, som mennesket har skabt i en verden af alt for mange mennesker til alt for lidt natur. Dårlig undskyldning for ikke at sørge for vores katte - som der iøvrigt er alt for mange af osse i storbyerne uden at det ifht rotter gør nogen som helst forskel.
Hvis alle tog det faktisk meget lille ansvar for sig og sine, ville ingen have de store problemer. Dårlige undskyldninger er forbeholdt fanden og hans lige - og de fører absolut ingen steder hen, eller noget som helst konstruktivt med sig.
Hilsen
MB
hannah — 19. januar 2006, 12:44
#32
Hej Dondata
Nå, du vil heller ikke spise sejt og stresset kød. Ålsø slagteren er også kendt her i Mørke, til trods for vi har en slagter
her i byen, men jeg køre gerne langt og betaler gerne det mere for det kød et sund og ustresset dyr levere.
MB, tak for tilbage meldingen. Jeg føler med din datter, jeg havde selv den samme uhyggelige oplevelse da jeg var 12 år, men det var heldigvis ikke en i men familie der gjorde det.
Jeg har selv to dejlige tyraner på henholdsvis 2 1/2 år og en på 7mdr og jeg elsker dem.Gud noget trøster den der gør dem fortræd. Jeg har også en islandsk hingst på snart 2 år, som har fået lov til at være føl og plag på samme vilkår som i Island. Han skal snart lære at omgåes mennesker og det tager til da jeg ikke vil have ham kuet.
Dyr/fisk har man under ansvar.
Mange varme hilsner fra Hannah.
Hej Dondata
Nå, du vil heller ikke spise sejt og stresset kød. Ålsø slagteren er også kendt her i Mørke, til trods for vi har en slagter
her i byen, men jeg køre gerne langt og betaler gerne det mere for det kød et sund og ustresset dyr levere.
MB, tak for tilbage meldingen. Jeg føler med din datter, jeg havde selv den samme uhyggelige oplevelse da jeg var 12 år, men det var heldigvis ikke en i men familie der gjorde det.
Jeg har selv to dejlige tyraner på henholdsvis 2 1/2 år og en på 7mdr og jeg elsker dem.Gud noget trøster den der gør dem fortræd. Jeg har også en islandsk hingst på snart 2 år, som har fået lov til at være føl og plag på samme vilkår som i Island. Han skal snart lære at omgåes mennesker og det tager til da jeg ikke vil have ham kuet.
Dyr/fisk har man under ansvar.
Mange varme hilsner fra Hannah.
MB — 19. januar 2006, 15:56
# 36 - ;-)
Tak skal du have fordi du alligevel gider involvere dig og svare ( du MÅ altså høre til de ok så ;-) )- egentligt kender jeg jo godt til netop det problem med masser af tilløbere, som du beskriver. Det må også være svært - mange af mine hesteveninder har samme problem. Det der egentligt bringer mit p.s i kog, er de mennesker der med åbne øjne anskaffer dyr, og derefter lader dem gå for lud og koldt vand eller bare helt kynisk sætter dem ud eller forlader dem.
Det er urimeligt af mig, at lade mig selv gå så meget i selvsving, at det lyder som om, det er alle katteejere på landet jeg harmes over :x)
Boede jeg selv på landet, ville jeg sikkert lynhastigt være i samme situation, netop fordi jeg ikke ville nænne, ikke at fodre på alle de sultne katte, der ville dukke op. Men der ville altså unægteligt være meget færre katte, hvis alle katte bare i nogle år blev neutraliserede. Her tænker jeg også på de forvildede katte, der burde indfanges og aflives, hvis de ikke hører til nogen, der vil tage ansvar for dem.
Hilsen
MB
Tak skal du have fordi du alligevel gider involvere dig og svare ( du MÅ altså høre til de ok så ;-) )- egentligt kender jeg jo godt til netop det problem med masser af tilløbere, som du beskriver. Det må også være svært - mange af mine hesteveninder har samme problem. Det der egentligt bringer mit p.s i kog, er de mennesker der med åbne øjne anskaffer dyr, og derefter lader dem gå for lud og koldt vand eller bare helt kynisk sætter dem ud eller forlader dem.
Det er urimeligt af mig, at lade mig selv gå så meget i selvsving, at det lyder som om, det er alle katteejere på landet jeg harmes over :x)
Boede jeg selv på landet, ville jeg sikkert lynhastigt være i samme situation, netop fordi jeg ikke ville nænne, ikke at fodre på alle de sultne katte, der ville dukke op. Men der ville altså unægteligt være meget færre katte, hvis alle katte bare i nogle år blev neutraliserede. Her tænker jeg også på de forvildede katte, der burde indfanges og aflives, hvis de ikke hører til nogen, der vil tage ansvar for dem.
Hilsen
MB
MB — 19. januar 2006, 16:11
#37 - Hej igen Hannah.
Selv tak, det er da det mindste, når folk gider svare :-)
Hvor trist, du har været udsat for det samme :-( Det burde ingen være, og ingen burde behandle nogen skidt :-(
Det lyder som et dejligt hesteliv for din hingstebasse. Min islænder, der nu er vallak er vokset op under samme forhold - han er nu 10 år ( 11 til oktober ), og den bedste hest man på nogen måde kan tænke sig. Han er en enmandshest, men venlig overfor alle, og udover at være gudesmuk, har han det mest vidunderlige væsen, man kan ønske sig :-) Jeg havde egentligt bestilt hans mors sidste føl, da hun som 27-årig forrige år var i fol for sidste gang, men desværre var det dødfødt :-( Jeg ville ikke betænke mig for at købe mig til de samme gener, og hendes måde at være hestemor på igen :-)
Ja, gid alle syntes, at dyr har man under ansvar - så var bla. vores rottweilerpige ikke blevet tæsket som hvalp. Hende købte vi ( imod al sund fornuft ) som 14 uger gammel - og det har taget hende det meste af et år at turde lade sig kæle med af andre end mig, uden at være anspændt. Hun er stadig bange for mænd, hun ikke kender, og det er kun mænd i den nærmeste familie. der må røre hende. Heldigvis er hun godheden selv og meget kærlig ( også overfor vores autistiske plejebarn ), så hendes reaktion er flugt. Men hun har været så nervøs, at hun har været angst for at være alene ( også med vores 2 cockerspaniels ), angst for at være bare uden mig, selvom de andre var hjemme, og så urolig og hyperaktiv som et barn med ADHD ( Damp ). Hun er nu snart 17 mdr - og selvom jeg er hendes foretrukne yndling og hun følger mig overalt, hvis hun selv kan vælge, så er hun idag med alle vegne, løber løs hvor hun må, og kan være alene uden at blive urolig når jeg skal gå :-) Det kan tage forbandet lang tid at rette op på andres modbydeligheder, og for nogle lykkes det aldrig :-(
Hilsen
MB
Selv tak, det er da det mindste, når folk gider svare :-)
Hvor trist, du har været udsat for det samme :-( Det burde ingen være, og ingen burde behandle nogen skidt :-(
Det lyder som et dejligt hesteliv for din hingstebasse. Min islænder, der nu er vallak er vokset op under samme forhold - han er nu 10 år ( 11 til oktober ), og den bedste hest man på nogen måde kan tænke sig. Han er en enmandshest, men venlig overfor alle, og udover at være gudesmuk, har han det mest vidunderlige væsen, man kan ønske sig :-) Jeg havde egentligt bestilt hans mors sidste føl, da hun som 27-årig forrige år var i fol for sidste gang, men desværre var det dødfødt :-( Jeg ville ikke betænke mig for at købe mig til de samme gener, og hendes måde at være hestemor på igen :-)
Ja, gid alle syntes, at dyr har man under ansvar - så var bla. vores rottweilerpige ikke blevet tæsket som hvalp. Hende købte vi ( imod al sund fornuft ) som 14 uger gammel - og det har taget hende det meste af et år at turde lade sig kæle med af andre end mig, uden at være anspændt. Hun er stadig bange for mænd, hun ikke kender, og det er kun mænd i den nærmeste familie. der må røre hende. Heldigvis er hun godheden selv og meget kærlig ( også overfor vores autistiske plejebarn ), så hendes reaktion er flugt. Men hun har været så nervøs, at hun har været angst for at være alene ( også med vores 2 cockerspaniels ), angst for at være bare uden mig, selvom de andre var hjemme, og så urolig og hyperaktiv som et barn med ADHD ( Damp ). Hun er nu snart 17 mdr - og selvom jeg er hendes foretrukne yndling og hun følger mig overalt, hvis hun selv kan vælge, så er hun idag med alle vegne, løber løs hvor hun må, og kan være alene uden at blive urolig når jeg skal gå :-) Det kan tage forbandet lang tid at rette op på andres modbydeligheder, og for nogle lykkes det aldrig :-(
Hilsen
MB
gibson — 19. januar 2006, 16:23
Kasper/Lolland skriver det er noget bræk. Jeg er faktisk fuldstændig enig med ham i nu hvor andre ikke skriver det. Pointen i artiklen om at man skal tænke sig om før man anskaffer et dyr, er jeg fuldstændig enig med, og det tror jeg bestemt også Kasper er. Men den måde artiklen er lavet på er da den værste gang pseudo Daniel Steel følelsesporno jeg længe har læst! Den er så kvalmende lower middelclass amerikansk at den overhovedet ikke havde nogen effekt på mig :-)
...jaja, jeg skulle bare have holdt min kæft ;-)
De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt
...jaja, jeg skulle bare have holdt min kæft ;-)
De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt
KasperK/Lolland — 19. januar 2006, 17:20
Tak!
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
hannah — 20. januar 2006, 22:29
#40
Det kan du jo heldigvis ikke og du får ikke en medalje for at gøre det.
#39
Der kan men se hvad man for ud af at behandle sine dyr med omtanke. Du kan se Rico i vedhæftet billede, han er 1 1/2 år på billedet som jeg tog af ham i September.
Mange lune hilsner fra
Hannah
Det kan du jo heldigvis ikke og du får ikke en medalje for at gøre det.
#39
Der kan men se hvad man for ud af at behandle sine dyr med omtanke. Du kan se Rico i vedhæftet billede, han er 1 1/2 år på billedet som jeg tog af ham i September.
Mange lune hilsner fra
Hannah
MB — 21. januar 2006, 10:03
# 40 -
Altså Gibson - det med bræk - det lyder bare enormt ulækkert :-(
Bortset fra det, er jeg da enig i, at måden tangerer følelsesporno, og er meget amerikansk - men budskabet finder jeg på alle måder ok. Og i mit liv er budskabet vigtigst - for du når med forskellige måder, forskellige mennesker - og andre end dig og Kasper kunne jo godt have glæde af at lære lidt om ansvar - også de der reagerer positivt på budskaber som ovenstående ;-) Jge er så ikke enig om Jeres sammenligning med Danielle Steel - for hun er så rædsom, at ingen på nogen måde vil kunne nå det plan :-(
#42 - Han er da en steg Hannah :-)
Hilsen
MB
Altså Gibson - det med bræk - det lyder bare enormt ulækkert :-(
Bortset fra det, er jeg da enig i, at måden tangerer følelsesporno, og er meget amerikansk - men budskabet finder jeg på alle måder ok. Og i mit liv er budskabet vigtigst - for du når med forskellige måder, forskellige mennesker - og andre end dig og Kasper kunne jo godt have glæde af at lære lidt om ansvar - også de der reagerer positivt på budskaber som ovenstående ;-) Jge er så ikke enig om Jeres sammenligning med Danielle Steel - for hun er så rædsom, at ingen på nogen måde vil kunne nå det plan :-(
#42 - Han er da en steg Hannah :-)
Hilsen
MB
KimJ — 22. januar 2006, 11:35
#40
Tja, der kan sættes forskellige standarder for hvordan Man giver Sin mening til kende :-/.
Jeg er, som Jeg skrev tidligere egentlig enig, men hvis Man også er enig i budskabet, kan Vi vel også blive enige om at en hvilken som helst metode der kan få Folk til at tænke Sig om bør tages i brug, selv dem der ikke virker på Os selv?
At give udtryk for at noget Andre lader Sig røre af, er "noget bræk" er bare et tegn for Manglende respekt over for Dem der tænker anderledes end En selv. Ingen, ud over Jer selv, har fået noget ud af det.
Mvh. Kim
Tja, der kan sættes forskellige standarder for hvordan Man giver Sin mening til kende :-/.
Jeg er, som Jeg skrev tidligere egentlig enig, men hvis Man også er enig i budskabet, kan Vi vel også blive enige om at en hvilken som helst metode der kan få Folk til at tænke Sig om bør tages i brug, selv dem der ikke virker på Os selv?
At give udtryk for at noget Andre lader Sig røre af, er "noget bræk" er bare et tegn for Manglende respekt over for Dem der tænker anderledes end En selv. Ingen, ud over Jer selv, har fået noget ud af det.
Mvh. Kim
gibson — 22. januar 2006, 11:42
Jeg står ved at jeg synes den er kvalmende, og jeg regner ikke med det såre nogens følelser herinde. Så må de sige til :-)
De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt
De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt
hannah — 22. januar 2006, 12:31
brib
Din pjatrøv.
Du kan da bide hovederne af dem, det er det ræven gør. Men du kan måske ikke lide at få fjer i munden. Hihi.
Undskyld men jeg kunne ikke dy mig. Humor gør godt
Din pjatrøv.
Du kan da bide hovederne af dem, det er det ræven gør. Men du kan måske ikke lide at få fjer i munden. Hihi.
Undskyld men jeg kunne ikke dy mig. Humor gør godt
MB — 22. januar 2006, 18:26
# 46 - Hvor er det DEJLIGT, at her i det mindste er 1 stor og dygtig dreng *LOL*! Møz til dig Brib for din store dyrevelfærdsindsats ;-)
Hæ hæ - håber de smagte ;-)
Hilsen
MB
Hæ hæ - håber de smagte ;-)
Hilsen
MB
hannah — 22. januar 2006, 21:47
HEJ MB
Hvor for den humor fra?
Tror du brib har fået tørret sit køleskab af efter det lille dunende kræ? Altså helt ærligt så er der stor forskel på kæledyr og slagte dyr, bare de blive aflivet humant. Men en kylling smager jo altid godt, bortset fra at Ole jeg må nøjes med døde due, nej der var ingen gevinst, men et godt måltid mad. Ja vi griner altså lige lidt her til aften, Mb du har en sød måde at skrive det på.
Rigtig mange hilsner fra os Djurslændinge. Vi griner næsten ikke, hihi hulk hulk.
Hannah
Hvor for den humor fra?
Tror du brib har fået tørret sit køleskab af efter det lille dunende kræ? Altså helt ærligt så er der stor forskel på kæledyr og slagte dyr, bare de blive aflivet humant. Men en kylling smager jo altid godt, bortset fra at Ole jeg må nøjes med døde due, nej der var ingen gevinst, men et godt måltid mad. Ja vi griner altså lige lidt her til aften, Mb du har en sød måde at skrive det på.
Rigtig mange hilsner fra os Djurslændinge. Vi griner næsten ikke, hihi hulk hulk.
Hannah
MB — 22. januar 2006, 22:53
# 49
Hi hi - meget trist måske - men jeg kom lige til at få sådan en slags indre film med en KÆMPE artig Verner dreng i matrostøj, højtideligt spankulerende på vej til dyredoktoren med et par høner under armen, for at bringe dem bedøvelse inden det store slagteslag, for at glæde sine sartere omgivelser. *LOL*!
Jeg mener nu også seriøst nok, at slagtedyr har præcist så meget krav på humane metoder som andre levende væsner ;-)
Jeg klagede seriøst til mine ældste børns skole over, at de nu pludseligt kun skulle spise halalslagtede dyr til husgerning - fandens til uskik efter mange års kamp for ordentlige slagtemetoder i DK - simpelthen af hensyn til den store skare muslimske børn - hrmfff :-( Jeg syntes, det var omvendt racisme. Og jeg nedlagde forbud mod, at mine poder skulle indtage den slags kød. Jeg fik så den besked, at så måtte MINE børn selv medbringe deres kød eller undvære - og så puttede vi yngste i en skole der også kunne rumme vores indstilling ;-) Ret ærgerligt måske - for vi havde nu mange gode diskussioner, de lærere og jeg på den skole :-) En af dem bad om at få min ældste datters meddelelsesbog til minde om alle epistlerne der blev skrevet, for ligesom at følge op :-)
God aften til Jer ;-)
Hilsen
MB
Hi hi - meget trist måske - men jeg kom lige til at få sådan en slags indre film med en KÆMPE artig Verner dreng i matrostøj, højtideligt spankulerende på vej til dyredoktoren med et par høner under armen, for at bringe dem bedøvelse inden det store slagteslag, for at glæde sine sartere omgivelser. *LOL*!
Jeg mener nu også seriøst nok, at slagtedyr har præcist så meget krav på humane metoder som andre levende væsner ;-)
Jeg klagede seriøst til mine ældste børns skole over, at de nu pludseligt kun skulle spise halalslagtede dyr til husgerning - fandens til uskik efter mange års kamp for ordentlige slagtemetoder i DK - simpelthen af hensyn til den store skare muslimske børn - hrmfff :-( Jeg syntes, det var omvendt racisme. Og jeg nedlagde forbud mod, at mine poder skulle indtage den slags kød. Jeg fik så den besked, at så måtte MINE børn selv medbringe deres kød eller undvære - og så puttede vi yngste i en skole der også kunne rumme vores indstilling ;-) Ret ærgerligt måske - for vi havde nu mange gode diskussioner, de lærere og jeg på den skole :-) En af dem bad om at få min ældste datters meddelelsesbog til minde om alle epistlerne der blev skrevet, for ligesom at følge op :-)
God aften til Jer ;-)
Hilsen
MB
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.