Et par spørgsmål om porsaborde

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mavic — 11. januar 2006, 16:39

Jeg har holdt pause med akvariehobbyen et års tid, men planlægger at starte op igen med et 128 liter snart. Jeg bor på femte sal i en ejendom fra 1930'erne, så jeg er lidt paranoid mht. vandskade!

Gulvet er høvlede gulvbrædder, lidt skæve og "bulede" og der er godt med mellemrum imellem, men ellers ok. Jeg har før kun brugt hjemmelavede kabinetter, justeret med forskellige former for "kiler" for at få dem i vater, men overvejer at bruge et porsabord denne gang på grund af den lette vægt og de justerbare ben.

Jeg læste på et norsk forum, at porsaborde ofte mangler støtte for akvariet midt på de lange sider, dvs. at man kan få f.eks. et stykke papir ind imellem akvariet og bordet? Er det også andres erfaring? Og mener folk, at det har nogen betydning for sikkerheden?

Er der ikke større risiko for at et porsabord med den lette konstruktion vil vride sig - hvis gulvet skulle synke lidt i et hjørne - i forhold til et mere traditionelt kabinet?

Kan jeg save lidt af længden af benene, hvis bordet ikke lige passer i højden (det skal muligvis stå under en skråvæg) uden at miste justeringsfødderne?

mvh.
John

akvariekaelderen — 11. januar 2006, 16:56

du kan rolig købe / lave et porsa bord det vil ikke buge noget af betydning til et 128 l.
men hvis du ikke har plas på grund af din skråvæg skal du tage mål på hvor meget plas du har
da det ikke er uden problemmer at ændre på et porsa bord
og så spøre i forratningen så kan de hjælpe dig med at lave et der passer til dig
eller spør her inde med dine mål som du har plads til

Med venlig hilsen
jesper k. n.

Miwes — 11. januar 2006, 17:05

Hvad med at finde et lille skab, eller måske lave noget selv, det er jo meget pænere og vægtfordelingen bliver nedbragt til et minimum. Det ser jo også noget kønnere ud når det bliver til et lille møbel, hvis der eller er højde nok.

Jeg har set et 128 liter, som var anbragt på en lille bænk af egetræ, som vedkommende havde købt billigt i en genbrugsbutik, det var måske også en ide ??

Hilsen Miwes

Mavic — 11. januar 2006, 18:09

#1
Men hvis det buer, så buer det jo ;-)

½ eller 1 milimeter gør jo i princippet ingen forskel, dvs. akvariet har støtte i hjørnerne, men "svæver" midt på de lange sider. Jeg undrede mig over, at porsaborde er designet på denne måde.

#2 Jeg har før i tiden bygget skabe selv, men jeg vil gerne undgå alle "kilerne", masonitstykker, sammefoldede papstykker og hvad jeg ellers har brugt, for at få skabene i vater på det skæve gulv. Så er det nok nemmere med justerbare fødder som på et porsabord.

Mavic — 11. januar 2006, 18:15

Ups! Jeg mente hhv. #2 og #3!

akvariekaelderen — 11. januar 2006, 20:12

ja men et 128l er kun 80 cm. lang og jeg har et 200 l. der er 100 cm uden buning og der står et 74l. nede under og et 350 l. på 140 cm der er sat et sæt ben på midten og som du selv konstatere så bliver al vækten ført ned i benne så man kunne eventuelt ligge en MDF plade under til aflastning af gulvet

Med venlig hilsen
jesper k. n.

KasperK/Lolland — 11. januar 2006, 20:41

Det har ikke noget at sige, at bordet buer under akvariet. Jeg har set akvarier på 2 meters længde, der har stået uden midterstøtte, blot stående på 2 søjler, 1 i hver ende.
Hvis du prøver at tage 2 stykker glas, og prøver at knække dem på hver led, en på den flade led og en på højkant vil du få en fornemmelse af glasstyrken. Dette gælder naturligvis også for et akvarie.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.