Utæt akvarie....hvorfor?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sunshine — 11. januar 2006, 15:00

Hejsa

Det lyder som et dumt spørgsmål, men jeg kan ikke selv rigtig finde svaret.

Vi har et 112 liters akvarie der er fuget i kanterne; det er et akvarie hvor der ikke er en kant rundt langs samlignerne på akvariet, glassiderne mødes bare.....kan ikke huske hvilken type det er. Men vi har købt det for ca. 1½ år siden og da var det helt nyt. Og vi har aldrig haft problemer med det eller haft fuget det selv!

Vi har så i et par dage haft et diskuspar gående på en varmekur, og igår og idag har temperaturen været på 34 grader. Der er hverken grus, sten, planter eller andet i. Det er bare et tomt akvarie. Da jeg så kommer hjem idag finder jeg vand over hele gulvet! Jeg får tørret op og det viser sig så at det ikke er utæt mere. Der er røget 1/3 af vandet.

Mit spørgsmål er så: Hvorfor er det blevet utæt? Har fugerne ikke kunne tåle det varme vand? Der er ingen synlige ridser eller sprækker i akvariet og vi kan ikke se hvorfra det har lækket! Er der nogen der har en anelse om hvorfor det er utæt? Hvis det er varmen i vandet, vil vi så kunne bruge akvariet hvis vi skruer ned for varmen?

Håber der er nogen derude der har en ide!

De bedste hilsner
Sunshine

jeppe — 11. januar 2006, 15:08

Hvis akvariet har stået et stykke tid, kan fugerne godt tage skade skulle jeg mene. Har det stået udenfor på noget tidspunkt. Temp.svingninger, så som kulde/varme kan godt have ggjort at det blev utæt. Jeg ville køre en ny fuge over det hele.

Med venlig hilsen
Jeppe

Miwes — 11. januar 2006, 15:15

hej Sunshine

Hvis det er utæt så er det utæt og ligemeget hvad, så skal der fuges om, men spørgsmålet er hvor dramatisk det behøver at være, for kan i spore stedet hvor vandet kommer ud, så kan en lille rep. måske gøre det. Tjek i samlinger der kan man som regel se hvor utætheden kommer fra.

Hvis det handler om at silikonen er blevet dårlig, så skal det hele skilles ad og de gøres lettest med en hobbykniv. Når alt silikonen er fjernet ska det hele renses i acetone (samlingerne) og så kan man enten med hjælp af specielle vinkelskruetvinger, eller på den gammeldavs måde med tape og tændstikker som afstandsstykker mellem glaset, lime det hele igen med en gang akvariesilikone, som efterhånden kan købes i de fleste byggearkeder.

lad det stå nogle døgn, så silikonen er gennemhærdet.

Stil altid sådan et glasakvarium på et underlag der kan give sig, som f.eks flamingo

Hilsen Miwes

Morten Lyngsaa — 11. januar 2006, 16:04

Når det kun er 1 1/2 år gammelt så vil jeg inden jeg selv begynder at reparere på det snakke med forhandleren, da vi jo har 2 års reklamationsret! Måske det kan byttes? Har i kviteringen, den er nødvendig i sådanne tilfællede?

Mvh.
Morten Lyngsaa

KasperK/Lolland — 11. januar 2006, 16:10

Lad være med at skille noget ad. Giv akvariet en fuge i samlingerne og lad det være det.

Der har på det sidste været en del snak om, om hvorvidt flamingo er det "supermateriale" at stille sit akvarie på, som vi vil gøre det til. De sidste gode råd, har lydt på, at det bedste man kan stille sit glasakvarie på er formstabilt skum. Vi kender det alle fra liggeunderlag/campingunderlag. Det skulle være mere eftergivende end flamingo, men stadig så hårdt, at akvarier ikke står og vipper. Set på akvanet!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Miwes — 11. januar 2006, 16:28

#5 lyder som en rigtig god ide :-)

/Miwes

Sunshine — 11. januar 2006, 16:38

Vi har før haft prøvet at lappe et akvarie og det gør vi altså ikke igen. Det endte helt galt for hvis der bare er et lille hul i silikonene holder det ikke tæt og så kan man starte forfra med at fuge det.

Morten, vi har ringet til den forretning vi har købt det i og de ville undersøge om der var glasgaranti på! Jeg har fundet et garantibevis men det er på tysk så jeg kan ikke helt tyde hvad der står men mener der står noget om to års garanti, så vi håber vi kan få et nyt! Jeg skulle ringe tilbage til forretningen imorgen og så ville de have et svar.

Men kan det virkelig passe at fugerne kan tage skade af en temperatur på 34 grader?

Derudover....tak for alle jeres gode svar!



De bedste hilsner
Sunshine

Kurt Sørensen — 11. januar 2006, 17:06

nej det kan det ikke jeg har en tube hvorpå der stårat det ikke bør bruges under minus 5 over 55gr så problemet er nok en faprikations fejs glasset ikke renst ordentlig

Med venlig hilsen
Kurt Sørensen

Mike — 11. januar 2006, 21:26

jeg tror ikke bare akvariet bliver tæt igen når det først er utæt.. har i prøvet at fylde det op med vand igen? vandet er sandsynligvis kommet ud lige over den nuværende vandoverflade.

hvis i fuger akvariet om så husk at give det en ordentlig fuge, det er ikke nok at bruge en ligeså stor fuge som producenten gør da de er proffessionelle og derfor ved hvordan fugen skal lægges perfekt.

Venligst
Mike Hermansen

Morten Lyngsaa — 12. januar 2006, 00:55

# 7 Hvis akvariet er købt her hjemme ER der 2 års garanti/reklamationsret.
Mvh.
Morten Lyngsaa

ChristianHansen — 12. januar 2006, 10:47

Hvordan er jeres dækglas lagt på ? Når i kører ved 34 grader vil der dannes mere kondens end normalt, især hvis rummet er væsentligt koldere. Check lige et det ikke er fordi kondensen kan løbe "ud af" akvariet pga. en låge der ikke lukker hensigtsmæssigt, eller et dækglas der ligger "ud over kanterne".

Med venlig hilsen
Christian Hansen

jeppe — 12. januar 2006, 13:14

Det er nu ikke så svært at igve det en ny fuge. Har selv lige gjort det, og for at være sikker på at fugen ligger godt, kan i købe et fuge-kit til 40 kr i silvan. Det er nogle plastik stykker i forskellige størrelser og udskæringer, som gør at i let kan ligge en flot fuge.

Med venlig hilsen
Jeppe

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.