Fisk bag baggrund

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Miwes — 3. januar 2006, 15:43

Hej med jer og godt nytår

Så starter jeg året med en rigtig dum situation og alt sammen på grund af noget man skulle have gjort og så det der med at prøve noget nyt....

Det med at prøve noget nyt vil jeg nok aldrig lave om på, da det er drivkraften i min akvariehobby og man må efter min mening aldrig stoppe med at afprøve nogle ideer, også selv om det ind i mellem går galt og koster en masse penge.

Det man ikke må&.er at udsætte noget til dagen efter, når man godt ved at det kunne gå galt...det er dovenskab og dumhed, men det sker alligevel og så må man jo lade de små salte tårer løbe ned ad kinderne.

Jeg har købt nogle Gnathonemus petersii "elefantfisk" 6 stk. og det skulle være kronen på værket, så sammen med mine Discus og jordspisere, som jeg havde regnet med...et lidt anderledes Discus akvarium og det skal jeg da lige love for at det er blevet. Det er gået rigtig fint med sammenføringen og akvariet er stadig harmoni og alle kommer godt ud af det med hinanden.

Det store problem som jeg før omtalte...det der med at udsætte tingende....det har så resulteret i at en af mine elefantfisk er kommet om bag ved min baggrund og da jeg har en overløbskasse så er det jo bare at stoppe pumperne og fiske den ud....hmmmm...ja men nu er det så at min overløbskasse er gået op i limningen og der er en lille sprække ud til resten af det vand der står bag baggrunden og her er fisken forsvundet ud gennem, så en er komplet umulig at få ud derfra.

Jeg viste godt at der var kommet en kraftig revne i overløbskassen og burde derfor også sætte en rist i ved overløbet så fisk ikke kunne komme over i overløbet, men jeg havde fundet ud af at der omme bag baggrunden var et vældigt leben af rejer som formerede sig og levede lystigt bag baggrunden og de kom af og til ud fra den revne og kravlede frem i akvariet, så vi har altid en masse rejer, så derfor havde jeg ikke sat nogen blokering op i overløbet, men da jeg satte mine elefantfisk i så var det egentligt meningen at jeg ville lave et eller andet til at stoppe dem, hvis deres nysgerrighed skulle føre dem op til overløbet.

Jeg tænkte først på at lade overløbet stå åben og så ville elefantfisken måske komme fri igen, men jeg kunne også risikerer at resten af flokken kom på afveje, så jeg har sat en spærre for og hvis den anden elefantfisk dør, hvilket jo vil ske, så håber jeg og tror på at de rejer der lever der omme, vil ordne den sag, også selv om det er rigtig træls.

Er der nogen af jer andre der har oplevet at en fisk er forvildet sig ind bag sådan en baggrund og hvad har det haft af konsekvenser&har i mistet fisk på den konto eller ??

Hilsen Miwes



Line — 3. januar 2006, 17:10

Nej - hvor er de bare smukke.

Mht baggrund læste jeg om en L200 malle, der også kom på den gale side - og gode råd var dyre. Her anede man ikke rigtig hvordan eller hvorfor.
Men efter nogle dage udfordrede dens sult vist dens intelligens - og den fandt tilbage igen.
Det kunne jo være dejligt, om det samme ville ske her.
Krydser fingre for den.

Hilsen
Line Sörensen

søvnig — 3. januar 2006, 17:29

jo det var et anderledes discusakvarie... folk siger ellers at man ikke kan holde geophagus og discus sammen, selvom jeg ikke kan se hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre??

Vh.
søvnig

Miwes — 3. januar 2006, 18:07

#2 hej Line

Problemet er at jeg har været nødt til at sætte et gitter op i overløbet, så de sidste 5 ikke også kommer på den gale side, så derfor er det ikke muligt at få fisken tilbage, men ellers tak for opmundringen.

/Miwes

Miwes — 3. januar 2006, 18:13

#4 tror at mange Discus ejere er det helt og holdent, så de kan ikke forestille sig at man blander alt for meget, hvilket er helt okay og sikkert også en god beslutning, men jeg har som sagt altid valgt at afprøve nogle lidt alternative veje, så må jeg se hvad det bringer...

/Miwes

TorbenC — 3. januar 2006, 19:18

Elefantfisk har en eller anden sær tendens med at skulle "opleve" ting, på samme konto har jeg samlet 8 stk. op af gulvet, det var en da med dækglas på!? (det var så heldigvis ikke mine egne)

Vi har også en flok gående hvor jeg arbejder, de er fantastiske at kigge på!

Med venlig hilsen
tcdk

Miwes — 3. januar 2006, 19:54

#7 Du skriver at i har nogle af dem på dit arbejde...tænkte på om et var i forbindelse med test af fisken, den er jo ofte brugt til vandmåling osv.

Hvor store er de dem i har på arbejde...?

Der er ikke tvivl om at de er stimfisk og man skal holde mange sammen, ligesom det er vigtigt at de har store forhold, så mit akvarium på 2 meter er ikke for meget. det ser ud til de har det fantastisk under den store trærod, hvor de står i skyggen, men tager nogle store svømmeture hvor de undersøger alle hjørner af akvariet.

Jeg har tjekket lidt på nettet, men kan ikke finde ud af hvor mange der går sammen i naturen og ej heller om de skiller sig ud i par når der lægges æg og disse skal befrugtes.

/Miwes

TorbenC — 3. januar 2006, 20:02

Jeg arbejder i en dyrehandel, derfor 🙂

De er omkring 12cm store dem vi har gående.

Med venlig hilsen
tcdk

Miwes — 3. januar 2006, 21:22

Takker for links

Jeg har aldrig set dem meget større end de 12 cm i akvariebutikker og de skulle jo kunne blive 25 cm eller måske mere, men er der nogen der har set dem i deres max. størrelse/voksne

/Miwes

TorbenC — 3. januar 2006, 22:02

Jeg når desværre aldrig at opleve dem større end det de kommer hjem i, de er næsten altid hurtige væk!

Med venlig hilsen
tcdk

Miwes — 3. januar 2006, 22:09

#12 der er mange som køber, men det er sjældent at man høre om akvarister der har denne fisk og tanken kommer helt naturligt....er de meget svære at holde i live ??

/Miwes

ncj — 3. januar 2006, 23:56

Elefantfisken,bruger elektriske impulser til komunikation,samt fødesøgning. Så spørger jeg,stresser det mon diskosfiskene.De er også nataktive ,og søger om dagen efter skjulesteder,som jo nok er forklaringen angående det med baggrunden.Jeg havde for mange år siden et par,som overlevede et par måneder,jeg mener de er vanskelige,men held og lykke med dine..

Vh.
niels chr

mariel-j — 4. januar 2006, 11:54

Kunne du ikke fjerne de andre elefantfisk en aften... Tage gitteret af, og give den en chance til at komme ud... Hvis det var mig, havde jeg smadret baggrunden om nødvendigt for at få fisken ud... Men det er nok bare mig :-)

Med venlig hilsen
mariel-j

Miwes — 4. januar 2006, 12:49

#14 Hej Niels

Det bliver spændende at følge dem og de er helt sikkert nataktive, men svømmer også rundt om dagen, hvor de søger gennem akvariet efter føde. Det er ikke mit indtryk at der opstår stress mellem Discus-fiskene, da de faktisk er mere efter hinanden og puffer rundt for at finde en rangorden, det betyder også at de ikke tager særlig notits af de andre fisk i akvariet, på nær når der er yngel ved mine jordspisere som der er lige nu. Der skal jeg lige love for at mine Discus er på mærkerne og går simpelthen ind mellem forældrefiskene (jordspisere) og laver panik og så bliver der ellers spist småfisk og man tager grundigt fejl, hvis man ikke tror at Discus er jægere, for de slår lynhurtigt frem og snupper den småyngel der ikke når tilbage til forældrefiskens beskyttende mund.

Hilsen Miwes



malle — 4. januar 2006, 13:33

enig med # 15 havde gjort alt hvad jeg kunne for at få den ud! venlig hilsen malle

Miwes — 4. januar 2006, 14:01

#15

Jeg har gjort meget for at få den ud...og har da også skåret i min baggrund for at få et net ned for at fange den, men dem der har prøvet at stå indover et stort akvarium og fiske i blinde, ved sikkert hvor svært sådan noget kan være. Der er også forsøgt at fjerne gitter til overløb og i den forbindelse er har jeg siddet i flere timer og overvåget om de andre var på vej derom, så meget er gjort for at få den ud, men at skille hele akvariet fra hinanden 2 meter lang baggrund...niks!

Jeg er nødt til at tænke på de andre fisk og ikke mindst er der økonomisk vurdering, det er trods alt kun en fisk, hvor kynisk det end måtte lyde i nogens øre.

/Miwes

mariel-j — 4. januar 2006, 14:29

Det var heller ikke meningen du skulle forsvare dig... Jeg kan godt se det fornuftige i det du gør. Jeg ved bare med mig selv, at jeg garanteret havde splittet det hele fra hinanden, og var ikke gået i seng før den fisk var ude... Men sådan er vi jo forskellige... Heldigvis :-)

Med venlig hilsen
mariel-j

Med venlig hilsen
mariel-j

Bo Christensen — 7. januar 2006, 15:39

Måske fiskefælden i denne tråd: http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=1&id=136945 kan bruges til at få den ud.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Miwes — 7. januar 2006, 16:05

Hej Bo

Tak for dit råd, som jeg godtnok har overvejet, men da der ikke er meget plads, så bliver det noget af en special model. Problemet med denne fisk er at den aldrig søger mod overfalden eller i hvert fald sjældent, så fælden skal helt ned på bunden bag baggrunen, hvilket er temmelig vanskeligt. Hvis akvariet havde stået ud fra vægen og man kunne gå om bag ved, så ville det lette opgaven noget.

/Miwes

ps. ved faktisk ikke om den lever mere, men jeg glæder mig over de andre der går i akvariet, som har fundet fint sammen på nuværende tidspunkt, og det er en fornøjelse at se hvordan de svømmer sammen og undersøger alting.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.