Årets dummert ;o)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MOK — 26. december 2005, 14:54

Her hvor 2005 er ved at ende er der kavalkader for det ene og det andet i TV.

Hvad har vi som akvarister lavet af dummerter ?

Jeg lægger gerne ud med de sidste 14 dages frustration, som vist er mere end selvforskyldt -
samling af spandpumpe uden at overveje hvad vej "toppen" skal vende i forhold til kurvene -

resultat: En mudder/slam-balje, der er alt andet end et syn værd, og som jeg i den grad har været irriteret over ;o)
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=1&id=196840#199591

Mvh.
Morten (vinder af "År 2005's Rådne Fisk" ?)

TorbenC — 26. december 2005, 17:48

Denne "dummert" er ikke 100% min egen skyld..

Hos Ribe Zoocenter har vi en reol med 2x560l.

Den øverste skulle laves til Cichlide-inspirationsakvarie, så jeg gik i gang med at fylde den med sand, store sten og hvad der dertil hører.

Da den har stået i ca. 1 mdr, beslutter vi at det nederste akvarie skal tømmes for piratfisk og cichlideakvariet skal nedenunder, for at vige pladsen til et "selskabs/planteakvarie"

Så jeg tømmer det øverste for sten, sand og alt muligt andet...


Eneste plusser ved at tømme, er at lave en stort selskabs med en lækker Pangea Mudbank baggrund! og så skal der en Pangea Rocky i det nederste, det skal nok blive sjovt at få den ind imellem det øverste akvarie og sig selv, der er 18cm plads 😐


Med venlig hilsen
tcdk

Tess & Ray — 26. december 2005, 21:00

He he. Ja min har jeg skrevet om før her! ...neonfiskene havde svamp...og i en hurtig vending nuppede jeg fisken...i posen....og SLAM SLAM ned i gulvet...MEN det var den nye kampfiskehun..jeg havde slået ihjel. Virkelig flot.....;o(

Mvh.
Tess & Ray

OS4220 — 26. december 2005, 21:56

Hmm min største fejl var at jeg ikke vidste hvordan mine salamandere sku passes da jeg fik dem 🙁 de overlevede self, og har det super nu men dt var ærgeligt i den tid ! Og så har jeg et 270ltrs, hvor jeg havde lavet ny baggrund osv, men der har aldrig været fisk i ? og det har bare ventet på fisk i nogle måneder, nu står det så tomt, rigtig meningsløst men jeg har skiftet mening så mange gange hva jeg ville med det, men nu skal jeg ha et akvaterrarie 😀 - eller hva ? høhø

Mvh.
(: Maja

Henrikd — 27. december 2005, 08:45

Haha min må være at jeg kørte hele område rundt flere uger i træk for at finde en sø med dafnier. Jeg stod med mit fiskenet de mest mærkelige steder og alligevel lykkedes det mig ikke at fange en eneste.
Da jeg havde opgivet det hele, siger en kollega pludselig "Da jeg boede ikke så langt fra dig gik vi tit en tur ned i den lille skov langs bækken bag jeres hus. Jeg skulle godt nok holde øje med ungerne for der er mange små søer og vandhuller". Pling. De søer havde jeg da fuldstændig glemt.
Senere den da havde jeg flere danier en jeg nogensinde har fået brugt og det tog ca 8 minutter. 🙂
De lever iøvrigt stadig i en balje i skuret selvom yngleraten er kraftigt nedadgående i denne temperatur.

mvh
Henrikd

Bo Christensen — 27. december 2005, 20:53

Årets bommert lavede jeg lige inden jeg tog til Jylland for at holde jul.
Jeg har et 576 liters akvarie, som jeg havde en ret klar fornemmelse af ikke var tæt helt op til kanten. Lige inden jeg tog til Jylland, skiftede jeg vand og fyldte et par centimeter mere vand i, end der har været før. Det har betydet, at der har sevet en lille smule vand ud de sidste par dage.
Så nu er den bordplade, som ligger under akvariet våd og parketgulvet rundt om akvariet er også vådt og er begyndt at bule op.
Så resten af juleferien skal bruges til en tømning og limning af akvariet, altimens jeg går og ærger mig over, at jeg ikke fik det limet inden jeg fyldte vand i i første omgang.
Så ka' du lære det Bo.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Henrikd — 27. december 2005, 22:46

Arrrrgh Bo.. æv osse.. Hvem fa... fandt dog også på at slæbe vand ind i en glaskasse i stuen.. Doohh..

Håber at interiøret slipper uden de store men. og nå ja.. God arbejdslyst. 🙁

mvh

Henrikd

JKP — 27. december 2005, 22:56

Dette skete godtnok sidste år.. men kan ligesågodt smide den på nu jeg har siddet og moret mig over de andre indlæg... jeg købte mit første akvarie.. et dejligt 60L.. hældte posen med grus i.. syntes godtnok det var underligt at vandet blev så uklart.. men det blev lidt mindre grumset.. (læs "lidt") og jeg satte mine fisk i... da man efter et par dage stadig knap ikke kunne se fiskene i akvariet, gik jeg ned og forhørte i forretningen om man skulle gøre noget ved sådan noget grus inden man puttede det i akvariet, hvor svaret logisk lød, "jada, du skal selvfølgelig først skylle gruset"... hvordan skulle man vide det som nybegynder ?? :-)

Næsten endnu værre var det at jeg i laaaangtid var rasende over at det var så umuligt at rense bunden for deres afføring, sad med en lille spand og rodede i bunden til det flød rundt over det hele, for at kunne skifte vand og rense noget af bunden... det var vildt bøvlet og svinede rigtigt meget, hvorfor anbefaler de ikke det i dyreforretningerne at man køber de smarte bundrensere til at suge bunden og tømme for vand når det skal skiftes, når man som nybegynder køber et akvarie ?? :-) jeg elsker min hobby lige siden jeg fik min bundrenser... aldrig har da været nemmere og sjovere at arbejde med mine små venner :-)

Bo Christensen — 28. december 2005, 16:02

#6: Som et lille plaster på såret og for at trøste mig selv lidt, har jeg nu bestilt 1x180 liters Effectline med lampe og kabinet og 3x63 liters og en Porsa reol.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.