Guppy.. hanner og hunner...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

JKP — 18. december 2005, 00:11

Hej !

hvis man har en type han man godt kunne tænke sig at duplikere et par stykker af ;-) hvor stor betydning har hunnen for de nye han guppyer der kommer.. ? tænker her på resultatet med haler og lign... de fleste hunner ligner jo hinanden... hvad vil en gylden hun med blå hale betyde i parringen i forhold til en heltigennem mørk hun ?

hvor vigtigt er det med indarvl ?

tænker her på jeg lige har fået de første unger, skal jeg finde nye hanner og hunner udefra som ligner det resultat jeg vil nå med mine guppyer for at være sikker ? eller må de godt være sammen med eventuelle fætre og kusiner ?

i må gerne fortælle lidt om jeres resultater og viden om hvad der kommer ud af at videre udvikle en slags guppy....

Jeg må også lige i indlægget give et ros til denne fantastiske side, og alle dens meget intelligente, flinke og behjælpsomme brugere, det er rigtigt dejligt at kunne spørge om ting herinde, har fundet ud af at den lokale dyrehandel ikke er værd at spørge til råds i... desværre... hende jeg spurgte til råds har ikke kunne fortælle mig halvdelen af de spørgsmål jeg forhørte mig om, hvilke jeg nu har fundet svar på herinde... og nu jeg er igang, kan jeg ligesågodt ønske jer og alle jeres fisk en glædelig jul :-)

mvh Jesper

Flemming Jensen — 18. december 2005, 00:35

Hej Jesper
Det er desværre et på det nærmest umulig spørgsmål at svare på, men det er generelt sådan at du skal vælge en hun der er så farveløs i halen/rygfinnen som muligt, og om muligt en helsøster.
Hunner bidrager mod hvad der er gængs ældre lærdom ganske meget til farven i ynglens finner, skal man forenkle det kan man sige at en hun med mørk farve i finnerne vil gøre ynglen mørkere.

Indavl er ikke et problem, og ikke noget du behøver spekulere på de første 2-3 år (5-6 generationer)

Men det ville hjælpe meget med et billede af de hanner du kunne tænke dig at "dublikere" og de 2 typer af hunner du påtænker at parre dem med, så vil jeg godt forsøge at give et bud, men som sagt skal forsøget have bare en smule succes, så skal det helst være helsøskende, alternativt søn-mor eller far-datter, far-datter er ofte den bedste, men det afhænger alt sammen af hvad du har tilrådighed.

MVH
Flemming

Villads — 18. december 2005, 00:38

Hej Jesper
Guppy kan tåle indavl igennem mange generationer.Så bare klø på. :-)
Her er en hjemmeside der kun handler guppy.
http://www.danskguppyklub.dk/
Med venlig hilsen
Villads

Villads — 18. december 2005, 00:39

Nå der blev jeg overhalet indenom. :-)

Med venlig hilsen
Villads

JKP — 18. december 2005, 00:48

Hej Flemming !

mange tak for svaret !

jeg har endnu ikke så stor succes med at fotografere den, de billeder jeg tager bliver fiskene helt ugenkendelige, og kunne være hvilken som helst fisk :-( - men vil lige forsøge med nogle af alle de smarte funktioner der er i kammeraet og så poste det til dig.

men kan lige beskrive de hunner til at starte med, de 2 hunner der lige har fået lidt unger er begge gmørk grå, helt igennem... faderen er ukendt...

den hun jeg er mest vild med er meget lys, med lidt lyseblå finner indeni og ca 3mm helt klar udenom.. hun er også gravid ligenu, men kommer over i et andet akvarie sammen med en heldig fisk når hun har født... men hun er måske ikke så god at yngle på ?

har har en helt hvid/gul han, med en flot (normal) gul hale som jeg godt kunne tænke mig lidt flere af, samtidigt med en anden han, der har en flot blå/rød krop og en flammende orange/gul hale... dennes hale er zigzagget.. men ikke en af de kæmpe størrelser, ganske normal lille hale :-)

ved ikke om du har fået et lille indtryk ud fra dette...

Mvh Jesper

- som du kan høre er jeg rigtigt meget i begynder stadiet :-)

JKP — 18. december 2005, 01:08

forresten, tak for linket villads :-)

mikinga — 18. december 2005, 12:04

hej jesper
jeg er ved at prøve det samme som du er i gang med på samme stadie, håber du skriver lidt en gang i mellem så jeg kan sammenligne dine resultater med mine egne, jeg har en han med oversværd og den vil jeg prøve at parre med en søster i lige linie hun er helt farveløs og så må vi se hvad der bliver ud af det 😮)

De bedste hilsner
mikinga

Flemming Jensen — 19. december 2005, 03:21

Hmmm ok den ene lyder lidt som en genetisk blond full gold http://www.danskguppyklub.dk/upload/users/4/gallery/6.jpg
Hunner der passer til den skal helst være helt gule, den hun du taler om lyder desværre ikke helt rigtig, faktisk lyder det som en hun guppy der passer til en rød evt. full red, det lyder måske mærkeligt men de fleste hunner til røde stammer har lyseblå hale farve. men det kunne være at jeg kunne hjælpe, jeg har faktisk en Amerikansk ren full gold stamme
Den anden med den blå røde krop er straks noget værre at finde en mage til, det kunne være en af dine grå hunner, men på den anden side det kan også være noget andet, det lyder som et gade kryds, de kan være ganske kønne, men de er desværre på det nærmeste umulige at renavle/reproducere.

MVH
Flemming

Flemming Jensen — 19. december 2005, 03:27

att mikinga
Genet for oversværd er X båret, dvs bæres af hunner, du skal vælge en hun som er helt farveløs i halen, ellers kommer du i store problemer, hvis alle hannerne i kuldet er oversværd skulle du næsten være der, er der mange forskellige haleformer hos hannerne, skal du forsøge med 2-3 hunner, og så se om du er heldig at ramme en hun der er bærer af genet, af samme grund er guppy opdræt lidt besværligt, da man helst skal kunne isolere hver enkelt hun og dens unger..

MVH
Flemming

mikinga — 19. december 2005, 14:47

#9 tak for svaret, min han med oversværd går pt alene med 4 hunner hvor af de 3 har svag gul farve 1 er helt farveløs de 4 hunner får hvert sit akvarie så jeg kan holde unger adskildt det skal lige siges at den farveløse hun er søster til min han men det skulle jo ikke gi problemer da det jo kun er et led.Det der med antal af akvarier vil jo altid være et problem men så må familien jo rykke sammen som en der skrev i en anden tråd hvad skal vi også med sofaen 😮))

De bedste hilsner
mikinga

JKP — 23. december 2005, 10:01

Hej Flemming !

Mange tak for svaret, trods guiden på dgk er det lidt svært at finde oplysninger, glad for at du hjælper :-)

min flotte hun har forresten lige født ca 12- 15 små unger i fødekassen idag, en anden hun har også født i selve akvariet, men de er umulige at finde/fange... :-)


men rart at jeg har hendes unger, nu må jeg håbe faderen er en af mine egne, ellers kan det jo være fra tidligere :-(

Flemming Jensen — 23. december 2005, 23:53

Hej Jesper
Hmmm jeg er i jule humør, og skal i øvrigt til at have ryddet lidt op i min flok af American full gold, så er du interesseret kan jeg droppe 2 hanner og 2 hunner af i Herning d 25/12, da jeg skal til jule tamtam hos mine forældre, der bor ude i den del af Danmark.
Det du gør hvis du er interesseret er at sende mig en mail på F_S_Jensen@yahoo.dk inden kl. 9.00 søndag d 25/12 påfører et telefon nummer, og så skal du i øvrigt være i stand til at kunnne møde mig et eller andet sted på ringvejen gennem Herning.

MVH
Flemming

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.