Svæv/slam i vandet - hvordan fjerner jeg det ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MOK — 17. december 2005, 16:25

Jeg har et 320 ltr. akvarie, hvor vandet på det sidste har været meget grumset.
Jeg skiftede til et Eheim 2226-filter den 20. oktober og konstaterede den anden dag, at det var totalt slammet til og rengjorde det herefter - altså efter små to måneder. Jeg kan godt se logikken i, at når filteret er sat til i slam - også over den hvide svamp øverst i spanden - ja så vil der være slam i det vand, der bliver pumpet tilbage i akvariet, men ...

Jeg rengjorde det hele - svampen blev dog ikke helt hvid igen, men betragteligt bedre, men lige meget hjalp det - der er nok kommet lidt mere skub i vandgennemstrømningen og der virvles måske noget op, som ikke tidligere blev virvlet op, men burde det ikke efter 4 dage se lidt bedre ud ;o/

Jeg slamsuger - hovedsageligt forrest i akvariet pga. planter/rødder i bagved kommer jeg ikke der - ca. hver 2. til 3. uge i forbindelse med vandskift.

Skulle jeg have skiftet den hvide svamp?
Hvordan fjerner I andre svæv/urenheder i vandet

Mvh.
Morten

Brain — 18. december 2005, 17:44

Er lige med på en lytter her...
🙂

Mvh.
Laura

MOK — 19. december 2005, 23:47

Slet ingen gode ideer til afhjælpning ?

Mvh.
Morten

Steffen Kbh — 20. december 2005, 00:24

Mekanisk filtrering. I det filter du bruger skal du have noget meget fint filtermatteriale, foreksempel kan du bruge fint filtervat eller en finmasket svamp.

Vh.
Steffen Kbh

zardor — 20. december 2005, 07:05

Jeg har gjort det at jeg har erstattet ca halvdelen af materialet i den øverste filterkurv i min Eheim 2222 med filtervat, det har fjernet problemet helt.

Med venlig hilsen
Christian

MOK — 20. december 2005, 08:47

Det lyder rigtig godt:

Naiv ja ;o) - men jeg troede egentlig, at filtermaterialet skulle være meget groft - da jeg for 8 måneder siden købte min første spandpumpe fik jeg at vide, at den bare skulle fyldes helt med keramikrør - ingen vat. Og min nyeste Eheim havde keramikrør til nederste kurv - en grov blå svamp - øverste kurv: nogle "kugler" ? - en hvid svamp

Men jeg vil da straks jeg kommer hjem skifte nogle af kuglerne ud med filtervat.

Hvor tit bør man skifte den hvide svamp - er det OK at skylle den grundigt op ? eller bør jeg skifte den jævnligt ?
Mvh.
Morten

zardor — 20. december 2005, 10:29

Det var faktisk præcis sådan min spandpumpe blev bestykket, keramikrør/blå svamp/"kugler"/hvid svamp og det virkede fint i et stykke tid, men så kom der "svæv" i vandet og at skifte den hvide svamp øverst hjalp ikke. Så prøvede jeg filtervat og det har hjulpet.

Med venlig hilsen
Christian

MOK — 20. december 2005, 10:35

Christian - det glæder mig, at jeg ikke er helt "alene" - min oplevelse er nemlig også, at det fungerede fint i starten og jeg har gransket hjernen for, hvad jeg har lavet om, men har ikke ændret noget væsentligt - så jeg vil glæde mig til at "proppe vat i spanden", så akvariet kan se rent ud igen - der er ikke meget ved en "amazonas-look-like-a-slam-sump" ;o)

Mvh.
Morten

Steffen Kbh — 20. december 2005, 11:57

#6 Det er også rigtigt, sådan opnår de den bedste biologiske filtrering. Hvis du kan skulle svampen ren, er der ingen grund til at skifte den ud.

Vh.
Steffen Kbh

MOK — 25. december 2005, 15:20

Nu er øverste filterkurv halvtømt for kugler og pakket med filtervat, svampen er skiftet og tja - det er desværre næsten det samme. Har nu iværksat et forsøg, hvor udstrømmerslangen fra filteret løber ned i en si foret med en engangskarklud og fyldt med alm. vat - håber det virker - ellers ved jeg snart ikke, hvad jeg gør 😮)

Mvh.
Morten

Steffen Kbh — 25. december 2005, 16:36

Sidder der snak/svæv i din lille anordning MOK?
Hvis ikke, så er problemet løst og det handler kun om tid før akvariet igen er fri for svæv.

Vh.
Steffen Kbh

MOK — 25. december 2005, 20:11

Hej Steffen

Jeg her ikke kigget til det siden jeg satte si/klud/vat op, men det grove svæv i vandet er kraftigt på retur - det kan selvfølgelig være, at det skyldes at der ikke er samme vandbevægelse, som der plejer at være, men jeg tror jeg lader det sidde et par dage (der er lige et par julefrokoster i morgen ;o) Sidder der ikke noget svæv i vatklumpen på tirsdag vil jeg slamsuge bunden kraftigt (gætter på, at det vil være pga. at det hele så har haft tid til at bundfælde sig), men .....

Nu må vi se - ellers må akvariet jo lægges om - nu har jeg ellers næsten fået bugt med trådalgerne *s*

Mvh.
Morten

MOK — 26. december 2005, 10:55

Nå, kunne ikke styre nysgerrigheden - kiggede i går aftes og der var masser af slam i vat/klud - rensede og satte "agregatet" op igen, men .....

Hvorfor pokker drøner alt det slam direkte igennem filteret - nu er der et tomt rum (under kurvene)/en kurv fuld keramikrør/blå grov svamp/en halv kurv med "kugler" ovenover kuglerne er kurven pakket med filtervat/hvid svamp.

Hvad kan jeg gøre mere ? eller hvad gør jeg galt ?

Mvh.
Morten

zardor — 26. december 2005, 10:57

Slutter pakningerne tæt inden i filteret ? Jeg tænker især på den der er der hvor pumpehovedet sender vandet ned igennem røret i filterkammeret, hvis ikke den gør vi der jo smuttet vand uden om alt filtermaterialet og direkte tilbage i akvariet.

Med venlig hilsen
Christian

MOK — 26. december 2005, 14:48

Christian - har du en krystal-kugle ?

Det her kunne nok gå hen at blive en af de mere pinlige - har lige haft skilt filteret ad igen igen og jeg har faktisk ikke overvejet det de sidste par gange - i "raseri" over den plumrede balje har jeg renset filtermaterialet og "knaldet" toppen på igen - uden hensyntagen til hvor indblæsningen sad i forhold til rør og pakninger i kurvene.

99,99 % sikker på, at jeg har været "mere end en tåbe" - der var i alt fald kun slam oven på den øverste hvide svamp - intet længere nede i spanden, så ........

Jeg melder mig frivilligt til kåringen som "Årets rådne fisk" ;o)

Mvh.
Morten

Steffen Kbh — 26. december 2005, 15:44

*LOL* Sådan kan det gå for selv den bedste.

Vh.
Steffen Kbh

zardor — 26. december 2005, 16:30

Hva har jeg vundet ?! Hva har jeg vundet ?! 😀

Med venlig hilsen
Christian

Steffen Kbh — 26. december 2005, 16:44

Retten til at øse af din erfarin om, hvordan man ikke skal samle et spandfilter*LOL*

Vh.
Steffen Kbh

MOK — 26. december 2005, 23:39

Efter dagens anden julefrokost (maven er så stor som en badebold ;o) - kigger jeg tilfreds på akvariet -

Store fremskridt - det begynder at klare op - dog stadig lidt småsvæv, men intet i forhold til hvad det var for 9 timer siden.

Christian - der var desværre ingen gevinst ud over glæden ved at have reddet min lyst til akvarier - og det er i grunden ikke så lidt ;o)

Mvh.
Morten

hustler west på — 27. december 2005, 01:06

Her er min egen opskrift på dette problem som løser det på ét døgn.

Bruger godt nok en Va-750 spandpumpe, men princippet er det samme i din pumpe.

1). klip et stykke grov filtersvamp til så den kan ligge i bunden af pumpen under dine filterbakker, dog kun i halvdelen af det "fri-rum" de rer under bakkerne, da vandet skal kunne cirkulere.

2). fyld den nederste bakke 100% med keramiske rør.

3). fyld den midterste bakke med bioballs og en stykke grov filtersvamp.

4). fyld den øverste bakke med et stykke grov filtersvamp og et stykke fin filtersvamp.

5). Klip et stykke grov filter svamp til som kan sættes fast rundt om indsugningen nede i akvariet (denne skal dog renses af og til da den jo tager ALT grov snask i vandet)

Dette løser alle mine problemer og vandet blier 100 % klart på kun ét døgn.

Mvh.
Hr. Jonas Erbs



Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.