De noble motiver?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

the chicken — 9. december 2005, 10:29

I tråden om at være piranha-ejer blev der skrevet at nogle kun holder fisk fordi de er seje eller er rovfisk... - det er helt sikkert også rigtigt nok

MEN er der nogle motiver som er mere fine end andre? - er man mere "rigtig akvarist" hvis man holder fisk på grund af at de er sjældne, har flotte farver eller sjov adfærd - end hvis man holder dem for at se dem spise en kyllingefilet på 10 sek?

Det er vel som med kunst; nogle kan lide skagensmalerier, andre abstrakte som Asger Jorns - og andre igen synes at rigtig kunst er noget der sætter tanker igang som Marco Evaristti's værker...

- Jeg mener det er vel ikke mere rigtig at holde fisk af den ene grund fremfor den anden, hvis bare man passer dem ordentligt...

amby — 9. december 2005, 10:33

Det kan du vel godt ha ret i.
Men desværre ser man af og til folk der kun har "de seje fisk" for se dem pelse andre fisk, og så ikke gå ret meget op i de forhold de ellers skal ha opfyldt.

Det er såmeænd ikke motivet der er problem, men skal vi sige de ting der glemmes i iveren efter at nå det.

Mvh.
amby

Anti-Pjerrot — 9. december 2005, 11:19

Da jeg overtog det 128L jeg har, var min første tanke, at lave det "brugervenligt" - Masser af gemmesteder og en "naturligt" miljø.

(Akvariet kom med lyserødt grus og et plastikslot)

Jeg mener det er uansvarligt (og grimt) at have et glo akvarie, hvor fiskene ikke trives, fordi deres "miljø" ikke er tilstrækkeligt.

Mvh.
Anti-Pjerrot

West — 9. december 2005, 11:29

Det er desværre sådan, at de fleste der holder piratfisk, fortryder det bagefter. Fordi de bare står og gemmer sig bagerst i akvariet. Man forventer, at de overfalder alt og alle, og det er derfor man køber dem. Det er ikke noble motiver. Jeg kalder det for en "Brian-fisk" (sorry Brian), det er drenge på 13-18 år der ikke ved hvad de har med at gøre, og så nogle enkelte seriøse akvarister der holder piratfisk, men de kan vel regnes som 1 ud af 100. Men det gælder for alle der har akvarium. Man sætter sig ikke nok ind i hvad man har med at gøre. Jeg er ualmindelig skuffet over den gennerelle holdning til det at købe og holde fisk. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det at jeg har fået forretning, har ødelagt det billede jeg havde af hobbyen inden jeg fik forretning. Der er to spørgsmål som kunderne stiller, når de kommer ind i forretningen. Har du nogle fisk med flotte farver og har du nogle farlige fisk. Hvis der kommer en og spørger hvilke fisk han kan have sammen med dem han har der hjemme, går vi lidt rundt og kigger på hvad jeg har, og så vælger han ofte en fisk, som jeg siger han ikke kan have sammen med de andre. Jeg er ovenud lykkelig, når der kommer kunder, som på forhånd har udvalgt sig fisk fra min lagerliste.

West — 9. december 2005, 11:32

Jeg har kun én gan på 5-6 år i forretningen hørt om en der ville have akvariefisk for at opdrætte dem. Alle andre ville have dem fordi de var farlige.

West — 9. december 2005, 11:32

#6 akvariefisk skulle have været piratfisk 😮)

Steffen Kbh — 9. december 2005, 12:00

Med fare for at blive halshugget er det min overbevisning, at der inde for fiskeejere, findes samme motiver som inde for hundeejere.

1 (muskelmotiv) De mennesker (oftest drenge og unge mænd) der vælger at holde muskelfisk som Piranha, oscar osv, har samme syn på fiskene som de hundeejere der vælger at holde bloddryppende Pibull og Staffordshire Terrier.
2 (dukkemotiv) På samme måde kan man sammenligne de mennesker, der holder deres Cleo-slørlale, i en alt fol lille og beskidt bowle, men de hundeejere der klæder deres Chihuahua ud i selskabstøj der macher deres eget.
3 (interressemotiv) De fiskeejere der holder deres fisk i at akvarie der prøver at efterligne noget naturligt, kan man så sammenligne med de resterende hundeejere. De hundeejere der holder retriver, shefer, dalmatiner, dansk-svensk-gårdhund, gravhund osv, fordi desse hunde er dejlige, rolige og venlige fammiliehunde.


Vh.
Steffen Kbh

Steffen Kbh — 9. december 2005, 12:22

#9 Jeg er sikke på at folk godt kan læse hvad der står. Du kunne jo vælgeat oplyse hvordan shefer staves, men som sedvanlig brokker du dig i stedet.
Har du noget at tilføje i denne tråd eller skulle du bare lufte dine hormoner.

Vh.
Steffen Kbh

Bruger #623896 — 9. december 2005, 12:34

Jeg er blandt flokken 13-18 år(15år) som west skriver om, men jeg ser lidt anderledes på det.
Jeg syntes det gælder om at efterligne de naturlige omgivelser bedst muligt. For mig "gælder" det om at få fiskene til at yngle, det må da være et tegn på at de har det godt, det er da det ypperste! (Nogle af mine malawier er ved at være store nok, og yngler sørme også ! 😉

Mvh Troels Hagensen

the chicken — 9. december 2005, 12:46

Rart med gode og saglige indlæg 🙂

Men at folk køber dem fordi de er farlige er vel intet problem - hvis de vel at mærke beholder dem og passer dem ordentligt? (at de så ikke er så farlige er jo noget helt andet)

#8 steffen - udemærket indlæg, bortset fra manglende forholdsord som "nogle af de ejere" - man kan altså godt ha piranha eller amstaff fordi man synes at det er et pænt dyr - ikke alle amstaff bliver jo opdrættet til at slå ihjel og ikke alle os piranha-ejere har dem for at se dem slå ihjel... - du er vel heller ikke en nr. 2 (med et dukkemotiv) bare fordi har fisk som er dyre og farvestrålende?

i øvrigt staves det schæfer, nu du spurgte ;o)

Nu er det jo altså sådan at 99% af alle akvarister har fiskene for deres egen skyld - vel vidende at det er unaturligt for fisken uanset akvariets størelse og indretning... - vi har dem jo for at se på dem...

Men at akvarister ikke sætter sig ind i hvad de skal købe er vel i samme boldgade som forhandlere der sælger alt hvad der er penge i? - alle er jo skyldige, men afhængige af hinanden..

Steffen Kbh — 9. december 2005, 12:59

Hej The chicken, jeg er glad for at du (imodsætning til en anden) godt kan tage et sådan firkantat indlæg men lidt forbehold.
Der er heldigvis nogle der godt kan finde ud af at holde fisk og hunde fra 1 og 2, så de faktisk ryger under kategori 3.

Sidst men ikke mindst, tak for hjælåpem med shefer = shæfer.

Vh.
Steffen Kbh

michy — 9. december 2005, 15:00

Nå men for at vi ikke alle samme skal være skinhellige, vil jeg gerne være en af de første til at sige, at da jeg fik mit første akvarium, kunne jeg sagtens værre en af de kunder west omtaler i #5 med de 2 klasiske spørgsmål.
Min daværende kærstes bror havde akvarier over alt, og jeg var totalt facineret, man anede absolut ikke en klap om vand, bortset fra at jeg viste at noget kunne drikkes, og hvis det var gult var det nok ikke vand.
Jeg tror at det handler om at lære, og ALLE starter vel fra bunden, jeg har ihvertfald ikke endnu hørt om specielle akvarie gener. *S*
Dem der ikke er intresseret i at lære, og sætte sig ind i hobbyen, falder jo ret hurtigt fra, men nye kommer til, og så kan det opleves som en overvægt af den gruppe.
Jeg kan egentligt ikke se den store forskel mellem at købe en fisk fordi den er farlig, og at købe en fisk fordi den har flotte farver, så længe dette er eneste kriterie.



Med venlig hilsen
Michael Larsen

martin1 — 9. december 2005, 22:33

enig


De bedste hilsner
Martin trier

the chicken — 12. december 2005, 09:37

Tror også at mange ændrer holdninger undervejs - så bare fordi at folk køber fisk af én grund, er det jo ikke sikkert at det er det der får dem til at blive ved med at ha dem 😮) (det er vel ikke kun michy som bliver klogere med tiden)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.