Bedre vilkår for nye akvarister og fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gibson — 1. december 2005, 09:57

Jeg sad lige og læste gamle tråde, og det er jo rystende så mange nye akvarister der kommer hjem med "forkerte" fisk.

Hvor ville det være rart hvis forhandleren satte en seddel på sine akvarier med følgende info pr. art der svømmer i akvariet:

Latinsk navn:
Max. størrelse:
Min. akvarium:
Pris:

Man kunne sagtens ønske der også stod om fisken er fredelig, og om det er en kulturvariant osv. Men jo mere der står des færre ville nok udfylde dem.

Men så slipper akvaristen for fisk der bliver 1½ meter lange, og de har et latinsk navn så de kan finde mere info på nettet. Er det for meget at forlange?

Max størrelse og min. akvarium er naturligvis et skøn. Men så har forbrugeren da et eller andet at forholde sig til.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

kim m — 1. december 2005, 10:08

Meget god idé!!! ...især hos "kædebutikkerne". Ikke fordi de allesammen er betjent af mindrevidende folk, men mange af dem er!

Mvh.
Kim Mathiasen

JohnniM — 1. december 2005, 10:14

Rigtg god ide Gibson. Lad os håbe at de forskellige fiskepushere rundt omkring tager ideen til sig.


Med venlig hilsen
JohnniM

kildemoes — 1. december 2005, 10:38

men er der ikke noget om at der skal være varedeklartion på det man sælger i dag, hvis det er rigtigt skulle dyre-handleren så ikke gøre det.

Mvh.
kildemoes

gibson — 1. december 2005, 11:31

#6 du kan jo se hvilke fisk der svømmer i akvariet og du kan jo stadigvæk spørge dyrehandleren. Så kan den nye akvarist skrive det latinske navn ned, og slå det op når han/hun kommer hjem. Så de behøver ikke at kunne latin, det er jo bare navnet på en akvariefisk som de så efterfølgende kan skaffe information om. Populærnavne kan i mange tilfælde ikke bruges til noget.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

|Neo| — 1. december 2005, 11:35

Tror nu også det ligeså meget er forbrugerne som skal opdrages. Hvis de nu lod være med at købe fisk de stedder hvor oplysningerne var mangelfuld, ville forhandlerne nok opdage problemet. Det med de latinske navne synes jeg er en god ting, man kunne så forvende sig med at tage en pen og en lap papir med. Skrive navnene op, slå dem op når man kommer hjem. Og derefter bestemme sig for om man vil ha fisken.
Det er syn og skam der ikke bliver gjort mere ud af tingene når man har med salg af dyr. Uden at være alt for negativ, tror jeg mange (Især kæder) bare står der for at kunne trykke prisen ind. Man ser ikke mange dyrehandelskæder, hvor dem der arbejder der virkelig går op i tingene med hud og hår. Hvilket er syn om skam.
Det er i hvert fald hvad jeg oplever her ovre på Sjælland.

Med venlig hilsen
Martin Rasmussen

West — 1. december 2005, 11:49

1) Først vil jeg sige det er en udemærket ide.
2) De forretninger i vil give idéen til deltager ikke på internettet, og ser ikke denne idé.
3) Mange forretninger ved ikke hvilke fisk de har i akvarierne, og intet om hvor store de bliver.
4) I sidste ende, er det vel køberens ansvar at han/hun har sat sig ind i hvad de køber med hjem.
5) Rigtig mange kunder er bedøvende lige glade med størrelse og velfærd.

ChiefBille — 1. december 2005, 11:49

En meget god idé!
Mange forhandlere står fuldstændig pasivt når man handler med dem. De burde i det mindste fortælle lidt omkring fisken, hvis ikke der står noget omkring den.

Vh.
LasseB

Brain — 1. december 2005, 11:59

#10 De fortæller da også noget om fisken...
"Den vokser med akvariet. Den kan sagtens gå med dine 50 andre fisk i din bowle..." 😉

Ej nu skal jeg nok være sød. Det er selvfølgelig ikke alle der er sådan.
Jeg har da overvejet at lave nogle små sedler til min lokale dyrehandler. Jeg er bare bange for at salget ikke vil gå så godt for Balihajer, pangasius og slørhaler. Det er jo på en måde godt nok, men måske vil forhandleren ikke blive så glad for det.

Mvh.
Laura

kim m — 1. december 2005, 12:03

Enig med #7 og #9!

Populærnavne kan ikke bruges til en klap, medmindre man snakker "guppy" eller lign., hvor der kun er én art. "Sugemalle" eller "dværgcichlide" er fuldstændig intetsigende og ubrugeligt, for der er jo mange arter at vælge mellem.

Et skiltesystem ville være godt, men som Tonny er inde på, så er der mange uvidende butikker med uvidende kunder, og de kommer ikke herinde. Derfor ser de ikke forslaget.

Mvh.
Kim Mathiasen

kim m — 1. december 2005, 12:06

>#11 Hvis din lokale dyrehandler sælger disse fisk og fyrer sådan en gang crap af med at "den kan godt gå en bowle" osv. så er han da en klaphat!

Ja det var ikke særligt pænt formuleret, men bare min mening :-)

Mvh.
Kim Mathiasen

kim m — 1. december 2005, 12:06

...sorry Laura, så ikke at det ikke var DIN dyrehandler som sådan :-)

Mvh.
Kim Mathiasen

plindboe — 1. december 2005, 12:07

#1, det lagde jeg mærke til at de var begyndt at gøre i Zoozity, sidst jeg var der. Der stod hvor store de blev, hvor stort akvarie man skulle ha', og også endda diverse råd om hvis fiskene bed i finner eller var stimefisk eller andet nyttigt at vide. Lidt sparsomt desværre, men tusind gange bedre end hvad man ser i andre butikker. Desværre havde de ikke nået alle fiskene, men det var beundringsværdigt syntes jeg.

Peter :-)

Brain — 1. december 2005, 12:07

Faktisk ville det være godt med en hjemmeside, hvor forhandlerne kan gå ind og printe beskrivelser af fiskene ud. De kan så ligge i butikken og kunden kan få en pasningsvejledning med hjem. Så kan kunden også huske hvad fisken hedder når man kommer hjem.

Mvh.
Laura

kim m — 1. december 2005, 12:09

>#16 ...Super idé :-) , det ville virkelig være kundeservice i topklasse!!!

Mvh.
Kim Mathiasen

kim m — 1. december 2005, 12:10

...og hvis butikken så også havde kaffe, så var det HELT i top!

Mvh.
Kim Mathiasen

Steffen Kbh — 1. december 2005, 12:22

Kim m, jeg er enig gi både #16 og #17

Vh.
Steffen Kbh

Anti-Pjerrot — 1. december 2005, 12:34

Hej jeg er ny her på siden - Men er der nogle gode butikker i kbh i kan anbefale...
Jeg har blandede erfaringer med Zoocity - Da de solgte syge fisk og ikke ville kompensere for medicin...
Nogle af deres medarbejdere giver fin information, og andre er fulde af &%¤&#...

Men hvis der var nogle info som dem her på siden eks.

http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=126

Så ville folk straks vide om det var noget for dem... Og evt. lære noget de ikke vidste...

Steffen Kbh — 1. december 2005, 12:37

Flyvefisken, planteimporten, Neonfisken er de tre jeg bruge mest her i Kbh.

Derudover er der Discudanmark, Akvarieudstyg, Cichlidecentret, akvarieØsterbro og mange flere


Vh.
Steffen Kbh

AndreasDK — 1. december 2005, 12:51

Hehe!

Akvarieudstyg!

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

Lars — 1. december 2005, 13:01

Gibsons indlæg gav mig en idé: Akvariesiden-certificering for fiskehandlere.

Hvad med at gøre følgende:

Få udarbejdet et "kort" til at sætte på dyrehandlerens akvarier med de oplysninger, Gibson nævner.

Få udarbejdet et klistermærke, Dyrehandleren kan sætte på døren, hvis han faktisk udfylder "kortet" med oplysninger om latinsk navn, størrelse, etc.

Fortælle, at der hér på siden er en "positiv-liste" - med en oversigt over dyrehandlere, der har den slags kort. En slags "akvariesiden-certificering". Det er gratis reklame for dyrehandleren, han får et bedre produkt, nybegyndere véd, hvor de kan få basal information - og det burde ikke koste alverden at udvikle.


Hilsen
Lars

ChiefBille — 1. december 2005, 13:10

#13 Han citerede bare utallige fiskeforhandlere her i det ganske danske land. =) You know ! A joke !

Vh.
LasseB

Koralfisken — 1. december 2005, 13:15

Meget enig... Det ville være utroligt meget bedre...

Mvh.
Mathias

Anti-Pjerrot — 1. december 2005, 13:18

Takker - Jeg må besøge dem når mine fisk blir raske...

Mvh.
Anti-Pjerrot

AndreasDK — 1. december 2005, 13:21

#23

1. Hvem skulle betale for at få trykt de klistermærker?
2. Hvem skulle godkende de forsk. virksomheder? Nogle er jo mere strikse end andre og selv gode forhandlere kritiseres fra tid til anden for at have udeladt en detalje eller to - det er helt naturligt at der også sker fejl fra forhandlerens side. Netop af den grund er jeg enig med Tonny i at det grundlæggende er kundens ansvar at sætte sig ind i arterne før et evt. køb.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

Lars — 1. december 2005, 13:58

Hej Andreas,

Brugerne hér! Man kan ikke brokke sig over kvaliteten hos fiskehandleren, hvis man ikke er villig til selv at gøre en indsats for at ændre tingenes tilstand.

Men for eksempel kunne man lade fiskehandleren KØBE kort og klistermærker af akvariesiden.dk. 50 udstillingsakvarier = 50 kartonkort samt et klistermærke - samlet pris burde ikke være mere end hundrede kroner, "pakken" kunne så indeholde at én her fra akvariesiden en uge stid efter kom ud i butikken, så, kortene var sat op - og derefter blev forretningen nævnt på "positiv-listen". Det kunne evt. være vedkommende der medbragte klistermærket.

Vi kan også udlevere kortene gratis. Det koster lidt at få dem trykt, jeg vil gerne sponsere de første 500,- hvis der er nogen, der vil bidrage med resten (og i øvrigt stå for det praktiske).

Jeg taler ikke om at rangordne alle akvariebutikker, men simpelthen om at lave en side, hvor der forklares præcis hvad der er tale om: At de listede akvariebutikker har "kortet" på udstillingsakvarierne - det vil sige, er akvariesiden-certificerede. Det siger intet om, hvorvidt de i øvrigt er gode eller dårlige, blot at akvarierne er anført den mest basale information (som burde være en selvfølge, jeg er helt enig med Gibson).

Derudover er jeg helt enig i, at man bør sætte sig ind i tingene før man køber dyr. Men problemet er jo netop, at en måde at sætte sig ind i arterne på, burde være at spørge akvariehandleren - og så er der alligevel nogen, der kommer hjem med noget forkert.

Hilsen
Lars

AndreasDK — 1. december 2005, 14:14

Hej Lars.

Grundlæggende er vi enige og jeg synes at det er en meget flot gestus at du tilbyder at donere 500,- til formålet, men jeg er alligevel en smule skeptisk overfor forslaget.

For det første er der stor uenighed blandt akvarister om hvor mange fisk man kan / bør putte ned i et akvarium og skulle en virksomhed vælge at angive et forholdsvis tæt populationsantal/l. ville fx jeg blive en smule nervøs.

Derudover er jeg en smule i tvivl om hvorvidt et sådant initiativ ville tjene som reklame for butikkerne eller for Akvariesiden.dk.
Den liste over butikker med certifikater ville jo blive alenlang (man kunne lave noget smart noget med at klikke på et Danmarkskort) og jeg tvivler på at folk rent faktisk gad at læse den igennem, og så er vi jo i den situation at det udelukkende ville være AS der ville nyde godt af mærkaterne.

Mht. rådgivning ville jeg mene at det ville være bedre at boykotte butikker, hvor folkeskoleelever står for rådgivningen, såfremt man har mulighed for at komme til en anden og mere ansvarlig forhandler.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

AndreasDK — 1. december 2005, 14:17

Enig med amagerbro - skulle det gøres skulle det være af èen og samme perosn som fandt det fornøjeligt at køre land og rige rundt hver weekend.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

Lars — 1. december 2005, 14:35

Jamen vi skal jo netop IKKE godkende nogen - det skal være simpelt, helt som Gibson foreslog. Komplekse ting kan ikke implementeres. Det drejer sig om at SE, om der er skilte på akvarierne.

Det er "bare" at udlevere en stak kartonkort til at sætte på udstillingsakvarierne - og gi' et klistermærke hvis man kan se, de rent faktisk bliver sat på (samt sætte deres navn på en liste på en hjemmeside). Der ligger INGEN "godkendelse" i det. Og ALLE her på siden er i stand til at bedømme, om skiltene rent faktisk bliver sat på. Så kriteriet er objektivt, let at opfylde, let at måle. Og hvorfor i alverden skulle det være én og samme person, der gør det? Det skal da bare være én her fra siden, der bor i nærheden, som smutter ned og ser, om der er kommet skilte på akvarierne, hvor der står latin-navn, størrelse, etc.

Hvor mange dyrehandlere/akvariebutikker findes i øvrigt i Danmark?

Hilsen
Lars

AndreasDK — 1. december 2005, 14:43

Jeg formoder at de kartonkort skulle indeholde oplysninger om hvordan arterne burde holdes, men dette kan jo diskuteres til uendelighed og jeg er sikker på at hvis jeg skulle angive hvor mange fisk der bør holdes i x l. vand ville en hvilken som helst forhandler spørge hvornår jeg så havde tænkte mig rent faktisk at se fiskene.

Vi ville desuden løbe ind i et problem såfremt kortene ikke blev benyttet ordentligt - de kunne fx hænge på forkerte akvarier og lignende 14 dage efter udlevering og så er vi jo lige vidt. Vi vil ikke kunne tilbagekalde hverken kort eller klistermærker og jeg tvivler på at dèt at blive slettet fra listen over godkendte forhandlere på internettet vil være er speciel vellykket trussel mod butikker, hvis kundekreds ikke benytter sig af internettet - det ville være noget andet hvis det var de mere specialiserede internet-akvarie butikker.

Mht. antallet af dyrehandlere gav en meget hurtig søgning dette resultat: http://www.krak.dk/grids/Subpages/GridRightRows2.asp?pub_id=KVWW&BY=&data=k&HUSNR=&vej=&POSTNR_FRA=&pageArea=Company&Map_left=&Map_right=&Map_top=&Map_bottom=&Tagning=1.Fir_Fors%2FKN_Sog&soegeord=dyrehandler&Adresse=&POSTNR_BY=&omraade=&tlf=&sog=S%F8g&soegeord1=ja&sogenavn_vis=Dyrehandlere+%28f%29&tabelkildenr=1&mellemresfane=ALLE&Tagning=1.5_Fir_MellResAll/KN_VisAll

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

brianole — 1. december 2005, 15:00

Et opslag på "de gule sider" gav Dyrehandlere (287) , Dyrehandlere, artikler for (57), dertil kommer forretninger som kalder sig andre ting f.eks. neonfisken, Ciklidecentret osv. hvem har tid og råd til at farte land og rige rundt til alle disse butikker.

De ting som i nævner kan vel generelt siges at gælde for handel med alle typer "Dyr" som sælges uden ordentlig "råd og vejledning". Der burde måske i stedet rettes henvendelse til forbrugerrådet om et sæt etiske regler på området.

Er det virkelig op til akvariesidens brugere at gøre sig til dommer. Det har vi vist allerede en instans som dækker. Og hvem siger at en forretning er dårlig når den ikke skilter i overensstemmelse med akvariesidens anvisninger. Jeg kender velrenomerede forretninger som ikke kunne drømme om at sælge fisk uden at spørge ind til købers akvarieforhold.

Og hvem kontrolerer at brugernes indberetninger er korrekte?? det kunne jo være at der var en bruger som anmeldte falsK. Hvem er så ertstatningspligtig, akvariesiden eller brugeren som indberettede.??


De bedste hilsner
brianole

Lars — 1. december 2005, 15:00

Hmmm. Hvad så med at ringmærke hver enkelt fisk med et plastickort med standardoplysninger på? Vi kan bore det gennem rygfinnen. Kunne f.eks. ske når yngel nåede en længde på 1 cm. Vil også sikre småfisk mod at blive ædt, med mindre de bliver ædt af fisk, der kan gabe over plasticskiltet.

Hilsen
Lars

AndreasDK — 1. december 2005, 15:03

Hehe!

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.