Opstart af akvarium. Fisk fra første dag?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Alan — 19. november 2005, 11:23

Hej alle

Jeg planlægger at anskaffe mig et nyt og større akvarium på 200L - 250L.
I den forbindelse har jeg nogle spørgsmål vdr. opstart:
Vil det være en god idé at tage det akvariegrus der ligger i det gamle akvarium
og ligge nede under det nye grus som grobund for en ny bakteriekultur?
Jeg har jo også fisk og planter i det nuværende akvarium, kan jeg godt flytte dem over i det nye akvarium første dag?
Der er nok omkring 10 guppyer, hvoraf 2 er fuldvoksne.


Med venlig hilsen
Alan

AndreasDK — 19. november 2005, 11:31

Hej Allan.

Det kommer lidt an på hvor stort dit gamle akvarium er, for at smide grus fra et 54l i et 250l er ikke rigtigt nok, men det vil dog helt klart hjælpe.

Hvis dit akvarium derimod er omkring de 100l. kan du roligt blande gruset derfra med lidt suppleringsgrus og lægge det i det nye akvarium.
Derefter tager du alt det gamle vand over i det nye og supplerer op.
sidst men ikke mindst sætter du enten det gamle filter til at køre i det nye (samtidig med det nye filter) i en uges tid eller du tager svampen fra det gamle filter, sænker den ned i det nye akvarie og klemmer til, samtidig med at det nye filter kører for at pode den med en masse gode bakterier.

Det er aldrig klogt at befolke fra dag 1 men følger du ovennævnte metode tør jeg godt garantere at dine 10 guppyer ikke dør af det (såfremt temperaturen er i orden).

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

Alan — 19. november 2005, 12:09

Mit akvarium er på 54L og der er selvfølgelig ikke grus nok, men jeg ville også bare ligge det i bunden under det nye grus. Jeg blev glad for at høre at jeg ved at følge din metode kan sætte guppyerne i fra dag 1, da jeg ikke har noget andet sted at gøre af dem, hvis jeg tømmer det gamle akvarium.

Med venlig hilsen
Alan

lab — 19. november 2005, 12:39

Spar dit grus! Det vigtigste er at du får bakteriekultur fra det gamle filter over i det nye. Det er hverken i vand eller grus de gavnlige bakterier primært befinder sig, men i filtermaterialet.
Som en ekstra sikkerhed kan du fodre meget sparsomt til at begynde med og gradvist sætte fodermængden op.

Mvh.
Lars Brøndum

kildemoes — 19. november 2005, 14:37

hvis du ikke har anskaffet det nye endnu: kan du jo forøge mænden af modne akv. vand, hvis du har nogle spande/dunke, så kan du tappe 1/3 af dit gamle akv. af i, lad er gå 2-3 dage så kan du gøre det igen, sæt cikulation
på spande/dunke mens de står.

Mvh.
kildemoes

Brain — 19. november 2005, 16:33

Du kan jo evt købe filteret til det nye akvarie med det samme. Så kan du lade den stå og køre i en spand med vand du f.eks har skyllet dit gamle filter i. På den måde flytter der nogle bakterier ind i dit nye filter.

Mvh.
Laura

Alan — 19. november 2005, 20:38

Kunne man ikke bare købe det nye filter, bytte det ud med det gamle og så have det nye siddende i det gamle akvarie indtil jeg skal indrette det nye?

Med venlig hilsen
Alan

Brain — 19. november 2005, 20:44

Du kan ikke bytte det ud, for så har du jo ikke noget fungerende filter i det gamle akvarie, men du kan have begge to kørende i det samme akvarie. Du skal bare passe på at strømmen ikke bliver for stærk.


Mvh.
Laura

Alan — 19. november 2005, 21:17

Okay, det vil jeg prøve.
Mange tak for svarene!

Med venlig hilsen
Alan

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.