Hjælp til rengøring!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Danny — 12. november 2005, 22:58

Har fået fat i en brugt reol med 2 x 250 L.
Jeg har nu haft en del brugt akvarier i min tid, så jeg er vant til lidt af hvert. Men de her akvarier tager prisen som de suverænt mest beskidte på jorden!
Der er et tykt lag kalk på rammen, silicone-streger på bagruden, tape-rester osv.
Så jeg mangler nogle gode råd til at slippe af med alt det skidt. Lad nu være med at sige rent vand og knofedt, for det holder ikke...tro mig..har prøvet i flere dage nu.
Har hørt om en som brugt cilit bang og det tog det hele, så skylede han bare godt efter... meeeennn ved ikke helt om jeg tør. Nogen som ellers kender nogle gode tricks??

mvh
Daniel

Kryfling — 12. november 2005, 23:36

Hej Daniel

Jeg har ikke selv så meget erfaring med akvarier, men jeg ville nok umiddelbart bruge eddikesyre til at få kalken væk. Men test det lige på noget silikone og se om det bliver opløst. Jeg ville ikke umiddelbart tro at der sker noget med silikonen, men for at være på den sikre side må du hellere tjekke.
Bagefter skal der selvfølgelig skylles meget grundigt.

Man kan købe koncentreret eddikesyre nærmest overalt... Medmindre kalken er meget genstridig, så tror jeg at jeg ville fortynde eddikesyren noget.

Og husk at det er en koncentreret syre, så der skal ikke noget i øjenene eller på tøjet 🙂 (og hvis du får noget i øjnene, så skyl, skyl, skyl med vand og tag derefter på skadestuen)

Mvh.
Mikala

Morten Lyngsaa — 13. november 2005, 00:21

#2 Vær lige opmærksom på om aluminiummen kan tåle syren! Brug evt. eddike i stedet for, væd et stykke køkkenrulle med eddike og læg det på kalken, det løsner det meste kalk i løbet af et par timer.

Mvh.
Morten Lyngsaa

Bjarne — 13. november 2005, 01:49

Hej
#2#3 ja, læg evt et stykke plastic over den gennemvædede klud med eddike og lad det stå natten over, - så kan du fint fjerne kalken.

De bedste hilsner
Bjarne

kildemoes — 13. november 2005, 03:06

eller alternativ kan du jo prøve med citronsyre, det spiser vi flere kg af om året, det er hamløst, og i særdelhed i forhold til eddikesyre som er noget giftig stads.
Mvh.
kildemoes

Bernskov — 13. november 2005, 07:32

Jeg har så sent som i går gjort som #4.
.. og det virker fint.

Vh.
bernskov

michy — 13. november 2005, 10:15

Eller kan et NYT meget skarpt barber/skalpel blad også tage de større kalkkager, men meget forsigtigt så du ikke riser glaset, og husk at skift bladet jævnligt, det skal være skarpt og intakt hele tiden...

Med venlig hilsen
Michael Larsen

NIKO — 13. november 2005, 11:50

Wienerkalk blandet med sprit så det bliver til en slags grød. Det lyder vildt men det er noget der virker, husk at skylle godt efterfølgende.

Mvh.
NIKO

Kryfling — 13. november 2005, 11:59

#5 Eddikesyre er altså ikke noget giftigt stads... Når du putter eddike i din olie-eddike dressing, er det fortyndet eddikesyre (ca. 3 % eddikesyre, hvor det koncentrerede eddikesyre er 38%)
Så... det lugter ikke særlig godt og jeg vil da ikke anbefale at man drikker det 😉 men giftigt er det ikke...

kildemoes — 13. november 2005, 15:00

5#ja ja, næ nej se du jeg har arbejde på lab. i mang år, prøv du at læse prøvebladet om Eddikesyre, og du vil se at det ikke må bruges til rengøring af husholdningmaskiner osv. osv. heller ikke til afkalkning af kaffemaskiner, og det er der nok en seriøs grund til. Min pointe er: at det er, da bedre at brug noget som er hamløst for mennesker og dyr, ikke? og en 3%opløsning fjern ikke meget kalk. og putter du eddike i din olie-eddike dressing, bliver der ikke bar til fortyndet eddikesyre, der op står selvføglig også en masse ander kemisk forbindelse.

Mvh.
kildemoes

kildemoes — 13. november 2005, 15:12

eller eddike som #4 bjarne og #6 bernskov forslår, men det lugter, det gør citronsyr ikke, og samtidig kan du få dækker dit C- vitamin behov når du bruger det, men jeg må igen stærk fraråde brugen af eddikesyre !!

Mvh.
kildemoes

Bernskov — 13. november 2005, 16:50

#11 nu behøver man jo ikke at lave det stå i soveværelset :-)
og man skyller det jo rent bagefter..

Vh.
bernskov

kildemoes — 13. november 2005, 18:29

#11 nej det har du jo ret helt i bernskov, men fordelen er jo at man kan få nogle sie c- vitaminer samtidigt.

Mvh.
kildemoes

Bernskov — 15. november 2005, 17:38

:-)

Vh.
bernskov

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.