Hvem er så den dumme? *s*
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
BettinaL — 4. november 2005, 21:31
Vær advaret mod langt indlæg. *s*
Jeg er lidt af en lurer herinde, har egentlig kun kigget ind nu og da, når jeg skulle se lidt om vores nye fisk.
Vi har et vist ganske udbredt 54 l's akvarium, mest indkøbt for min datters skyld (hun er 3½), men naturligvis også for vi voksnes, for sevan, hvor det hygger! 😮)
Da vi købte det, var vi møguheldige; Vi købte 3 dalmatiner-mollyer (1 han og 2 hunner) - 6 alm. platyer - 7 guppyer - 3 dværg-honningguramier - 3 pansermaller og 2 andre (grumt udseende) maller. Da vi kom hjem var én han-guppy død i posen. Vi købte fiskene fredag, søndag aften var alle guppyer af uransagelige årsager døde! 😮( Inden for 14 dage var også de 3 dalmatinere døde (vi fik den hersens skimmel-sygdom med fra dyrhandlen som mange vist rammes af, som giver de her hvide mugagtige pletter), men den ene hun nåede faktisk i sine sidste dødskrampetrækninger at føde unger, så jeg fik meget febrilsk fisket 8 unger over i en rugekasse, mens min 1-årige søn stod nede på gulvet og græd og ikke kunne forstå, hvorfor jeg havde sat ham fra mig så overraskende, brat og voldsomt! *hihi* . Af forskellige grunde har vi så kun én tilbage af dem, en overvejende hvid en.
I dag var så dagen, hvor vi syntes, at den lille dalmatiner skulle ha' en "storebror" igen og hvis vi kunne finde en billig løsning på et lille yngelakvarium af en slags, ville vi osse ha' det.
Vi kørte til PetWorld i Kolding hvor vi havde købt fisk første gang og jeg griner lidt endnu; Da vi stod med den ene ekspedient og kiggede på dalmatinerne, sagde vi, at vi bare skulle have en han med hjem. Så stod ekspedienten og stiiiirrede ind i flokken og vi undrede os - for der var da flere sorte iblandt. Da vi så nævnte, at der jo da var flere at ta' af, sagde hun at de sorte ikke nødvendigvis var hannerne (det er så hvad det var - måske my mistake, der er ikke meget at finde om dem på Nettet), man skulle se på deres rygfinner, for hannernes var større og runder hvor hunnernes var små og skarpe, og det var den eneste forskel!?!?!? Sig mig, er JEG den dumme (hvad dette angår); Der er da et tyyyyyyyyydeligt gonopodium på han-platy'er (i hvert fald de mest gængse som jeg kender), er det ekspedienten, der ikke fatter et klap eller er det os, der har moret os voldomt over en lettere uvidende medarbejder?
De alm. platy-hanner har et tydeligt gonopodium, da vi købte de 3 første dalmatinere i starten fik vi af muligvis lederen af Petworld/Kolding at vide, at de sorte (mest sorte) var hanner og de hvide (mest hvide) var hunner, hvilket også giver mening med det, man kender til dyreverdenen...og hos dem var der også denne klare forskel på gonopodium eller ej...
Har I nu fået jer et billigt grin på MIN bekostning eller hsr jeg ret i, at hun dælme var inkompetent?
Vi endte i øvrigt med at sige, at så kunne hun gi' os et par, bare den ene var sort, så skide være med det...(så slap vi for at diskutere det med en, der "burde" have forstand på sagen men i vores øjne ikke så ud til at ha' det.)
Vi købte i øvrigt 5 regnbuer-platy'er og 5 Mickey Mouse-platyer samt dalmatinerparret...min datter elsker de orange fisk og Mickey'erne passede så godt, når nu hun skulle hjem og se Disney Sjov. 😮)
Mange hilsner,
Bettina
MOK — 4. november 2005, 21:37
Ikke for at proppe "salt i såret", men uden helt at kunne gennemskue antallet af fisk I har så tror jeg der er ved at være fyldt godt op - prøv at liste antallet af fisk op på et stykke papir og regn med ca. 4-5 cm. pr. fisk - jeg tror I er godt på vej mod toppen af, hvad akvariet kan bære (husk vandskift)
Mvh.
Morten (der vist selv ligger på grænsen ;o)
BettinaL — 4. november 2005, 21:43
Jeps, det er vi klar over, vi stopper også her! De små Mickey'er er ret små, ikke andet end et par cm - endnu. Men vi har det for øje, og sammenlignede i dag med det, vi havde mistet lige efter indkøbet af start-fisk og mente, det lige burde skralde an. At vi så har 5 helt nyfødte Platy-unger gående snakker vi ikke om, vel? ;o)
Jeg er godt nok glad for, at vi, trods "nybegynder men ivrige og vidbegærlige og ikke dumme"-status havde ret...men når man bliver underkendt af en, der BØR vide noget, kan man jo alligevel...meget lidt, men alligevel...komme lidt i tvivl. ;o)
mikinga — 4. november 2005, 21:48
De bedste hilsner
mikinga
Henrikd — 4. november 2005, 21:53
Kender også petworld i kolding men vil undlade at kommentere dem. Tilgengæld vil jeg gerne takke West for hans hjælp og behagelige info hver gang jeg besøger ham.
Mvh
Henrikd
XXXX — 4. november 2005, 21:54
Med venlig hilsen
Thomas
viggo0 — 4. november 2005, 22:03
Med venlig hilsen
Frederik
BettinaL — 4. november 2005, 22:13
#7, Frederik: Naturligvis ikke - vi lod akvariet stå i 14 dages tid med planter og alt klart, men uden fisk, som vi havde fået besked på, og hyggede os med at se på planterne i den tid. 😮)
MOK — 4. november 2005, 22:17
Det tager om sig ;o)
Mvh.
Morten
BettinaL — 4. november 2005, 22:23
viggo0 — 4. november 2005, 22:26
Med venlig hilsen
Frederik
XXXX — 4. november 2005, 22:27
Tager vi udgangspunkt i tommelfingereglen der siger 1cm fisk per liter vand( ja ja ved mange ikke kan lide den)
Så ser regne stykket sådan ud
3 Pansermaller Ca 12cm
2 Maller Ca 20cm
3 Dværggurami Ca 18cm
16 Platy Ca 64cm
3 Dalmatiner Ca 21cm
Det giver i alt 135cm
Efter min mening er det alt alt alt for mange fisk og det kan sagtens være grunden til jeres dødsfald
Tror simpelthen ikke på at det filter i har kan nedbryde alle de mange mange affaldstoffer der kommer
Med venlig hilsen
Thomas
BettinaL — 4. november 2005, 22:32
Desuden er voers dværgguramier ikke 6 cm/stk, nærmere 3 cm/stk, de 2 store maller er 6-7 cm/stk og de 3 dalmatinere er sådan set kun 2½, da den ene er en unge - men det ER klart max hvad det kan trække, det siger jeg jo også.
Men med vores dødsrate forventer vi ikke, at alle fra nyindkøbet overlever denne gang, heller.
XXXX — 4. november 2005, 22:38
Syntes det du skriver i sidste linie er en meget underlig holdning at have.
Ved godt at det med små børn i huset kan være meget meget svært at begrænse sig når de nu så gerne lige vil have den der med hjem.
Men man bliver bare nød til at sige stop og også tænke på at det ikke er specielt sjovt for børn i den alder at se de fisk de er blevet så glade for gå hen og dø.
Mener det er et godt stykke over maks, og uden at lyde kynisk så tror jeg ikke der går ret længe inden det begynder at gå galt.
Har selv haft flere 54l og ved hvor svært det er at begrænse sig, men det bliver man bare nød til.
Med venlig hilsen
Thomas
BettinaL — 4. november 2005, 22:44
Og vi HAR indkøbsstop nu...
Line — 4. november 2005, 22:56
Husk at fortælle fiskene om jeres beslutning:) De yngler jo flittigt.
Jeg ville anbefale, at I köber jer et 112 l akvarie i nærmeste fremtid. Det er ikke specielt dyrt og ikke specielt stort (80cm langt, 35 cm bredt og 40 cm höjt)
Så sætter I jeres fisk derover - så passer det sammen.
Herefter anvender I jeres 54 l akvarie som yngleakvarie og opvækstakvarie.
Og så siger I stop 🙂
.
.
.
.
.
.
.
.... tror I da nok ... *S*
Hilsen
Line Sörensen
Henrikd — 4. november 2005, 22:56
Hvis du læser mellem linierne på mit indlæg er mit forslag at blive i bilen når i når til petworld og køre 20 minutter længere til Vorbasse. Her får i med garanti en god service og en masse viden. Ihvertfald bliver der ikke solgt noget kun for forretningens skyld. Det er ikke altid at akvarierne skinner og er så velpoleret som hos petworld. Tilgengæld oser Tonny gerne ud af hans erfaring og indtil dato lever 100% af de fisk jeg har købt hos ham. Ikke ligefrem hvad jeg vil påstå om mine fisk fra petworld uden at det dog behøver at være forretningens skyld.
Desuden er han langt billigere med mange ting.
Det var vist ros nok til Tonny for i aften ;-)
Held og lykke med de nye fisk !
mvh
Henrikd
BettinaL — 4. november 2005, 23:04
(tak for tippet, jeg vil klart huske på det til en evt. næste gang - men som amatør/nybegynder ved man intet, slet ikke om specialbutikkerne og deres beliggenhed men satser på de store kæders erfaring...og lærer af det. Vi har også været i Ribe, han virker meget kompetent (men dyr) hos hvad-hedder-det-ZooWorld?)
Henrikd — 4. november 2005, 23:17
Har faktisk selv for nylig fået yngel af mine sidste platy'er (købt i petworld) så jeg har rigeligt ;-) Jeg havde en god håndfuld af dem men der døde en del i den første måned. Tilsidst havde jeg kun 2 hanner og en hun. Og moderen døde så under fødslen efter at have født 4 små nye. Så nu har jeg 6 igen ;-)
Dem må du iøvrigt gerne få hvis det nu skulle vise sig at dine næste omgang fisk heller ikke klarer den.
mvh
Henrikd
CatfishDK — 4. november 2005, 23:29
Er selv rimelig ny indenfor hobbyen. Startede op med et 54 liters i juni måned....en måned senere byttede jeg det til 180 liter. Jeg har også haft utrolig mange problemer med sygdom/dødsfald. Købte for mange fisk for hurtigt, og jeg var lige ved at droppe det hele, men flinke folk herinde gav mig modet på at fortsætte, og det er jeg glad for. Nu begynder det at ligne noget og jeg køber ikke flere fisk foreløbig, før alt kører som jeg vil...:-) Jeg har valgt at have 2 x 20 liters akavrier ved siden af, ét til yngel og ét til karantæne. Mht. ynglen, så prøvede jeg også at fange alle unger der kom men det er jeg holdt op med....for mange planter der ryger sig en tur hver gang...gg. Naturen må gå sin gang...:-)
Mht. inkompetent behandling så synes jeg også at man får en bedre behandling ved de små forretninger. Var selv en tur i den benævnte kæledyrskæde i dag for at selv se hvordan det stod til med fiskene, efter at have hørt så meget dårligt. Helt klart ikke et sted jeg ville handle, da der var flere døde og svampeangrebet....yuk
Mvh.
Liz Hansen
Lois — 4. november 2005, 23:46
Ikke særlig rart nur man som kunde er klogere end personalet!!! Da blir jeg altså hurtig meget utilfreds, og kommer sikkert ikke igen!
Men ja Bettina, som de andre siger; mange fisk på lidt plads :/
Har du mulighed for at tage billeder? -Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad det er du kalder 'regnbue-platyer'!
Mvh.
Lola
soffi — 5. november 2005, 09:12
Mvh.
Svend
Lois — 5. november 2005, 10:04
Nej okay... apporterbukke er ikke tænkt til fiskene, men til hunde... eks. jagthunde lære at hente bukkene inden man går over til fuglene.
Mvh.
Lola
soffi — 5. november 2005, 10:08
Mvh.
Svend
TorbenC — 5. november 2005, 11:49
Med venlig hilsen
tcdk
Henrikd — 5. november 2005, 11:55
Hmm.. Husker da godt nok også en gammel tråd, men lad endelig den ligge..
Man kan vel være heldig / uheldig.. Det er bare som om jeg har lidt mere held når jeg smider penge i vorbasse.
🙂
Mvh
Henrikd
TorbenC — 5. november 2005, 12:04
Men ja, jeg har ikke oplevet en død fisk fra Petworld endnu, selvom det var samme racer, samme akvarier..
Men ja, lad det ligge.. vil bare pointere at der ikke er nogen butikker, Petworld, west eller en helt 3. som har fisk der er helt vilde med at overleve 🙂
Med venlig hilsen
tcdk
Henrikd — 5. november 2005, 13:03
Tilgengæld ved jeg at han kender alle varer og dyr i hans forretning og med lethed vil kunne finde en han og en hun. Ihvertfald i de arter hvor forskellen er til at få øje på. Desuden vil han kunne fortælle meget nyttigt information til nye akvarister som de ikke nødvendigvis får i de store kæledyrsforretninger. Det var jo egentlig også det der var min pointe. Det med overlevelsraten var bare en lille bi-ting og min egen erfaring. 😉
mvh
Henrikd
viggo0 — 5. november 2005, 15:31
Med venlig hilsen
Frederik
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.