Gentager markeds-succes

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

thues — 1. november 2005, 15:40

Skive og omegns Akvarieforening gentager succesen fra i fjor.
Et akvariemarked, der trak omkring 400 mennesker til.
I år finder det sted om eftermiddagen lørdag den 12. november, og selve markedet bliver meget større, end det var i fjor. Arrangementet foregår i idrætshallen på Tambohus, Skive Ungdomsskole, på Frederiksdal Alle i Skive.
10 private, to akvarieforretninger og to skandinaviske specialforeninger deltager i år i markedet med stande - enten for at præsentere sig selv eller for at sælge fisk, akvarieplanter og udstyr.
Sidst på eftermiddagen bliver der også en auktion, hvor sælgerne har mulighed for på den måde at sælge fisk og effekter, de ikke er kommet af med på selve markedet.
Da arrangementet fandt sted i fjor, var det første gang i mange år, at den lokale akvarieforening stod bag et arrrangement af den størrelse - og der blev da også begået fejl, hvor nogle forhåbentlig er rettet i år. Men arrangementet blev også så stor en succes, at det altså bliver gentaget i år - lørdag den 12. november. Læs mere på vores hjemmeside, www.skiveakvarieforening.dk





TangaThomas — 1. november 2005, 15:50

Lyder godt.. Regner med at komme da vi jo har et sommerhus li i nærheden er det helt perfekt 😉 😀

De bedste hilsner
Thomaz

numse-fisken — 1. november 2005, 16:05

lyder fedt, men skive ligger i jylland ikke?

Med venlig hilsen
Casper

TangaThomas — 1. november 2005, 16:06

Jo i Nordjylland.

De bedste hilsner
Thomaz

numse-fisken — 1. november 2005, 16:14

nåh okay desvære:(
Med venlig hilsen
Casper

thues — 1. november 2005, 16:19

Ja - på grænsen mellem Midt-og Nordjylland. Syd for Limfjorden...:-)

Men Danmark er jo et lille land med små afstande..;-)

De venligste hilsener

Thue

Morten Lyngsaa — 1. november 2005, 18:56

#4
#6 I burde begge have jeres skolepenge tilbage, Skive er ikke i Nordjylland, det er Nordvestjylland. Skive Amt.

Mvh.
Morten Lyngsaa

nikro — 1. november 2005, 19:19

#7 Din skole penge er vist også spildte *GG* Skive amt er der ikke noget der hedder. Skive ligger i Viborg amt. Om det er nord jylland eller det nordlige midt jylland lader vi stå hen i det uvise

Mvh.
Niels

thues — 1. november 2005, 21:46

Tjah...#8 er helt korrekt. Skive Amt eksisterer ikke - og har aldrig gjort det. Heller ikke før den nu snart forrige kommunalreform.
Få kilometer sydøst for Skive ligger Jyllands midtersten - den markerer midtpunktet af Jylland målt i kilometer. Både øst/vest og nord/syd Men sådan kan man heller ikke helt måle - ikke engang geografisk, da landet jo snævrer sig ind nordpå (meget endda) - altså op mod Skagen og grenen.
Så kan man se på, hvor befolkningen føler mest tilknytning - og så er Skive nok Nordvestjylland..;-)

Så det kan der altså være flere rigtige svar på. Under alle omstændigheder er alle velkomne til akvariemarkedet - både fra nord, syd, øst og vest...:-)

De venligste hilsener


Thue

Jacob — 2. november 2005, 18:01

Lyder som et spændende akvariemarked, men kan desværre ikke deltage.
For mig er Nordjylland altså nordenfjords *s*

mvh

Jacob (med svigerfamilie i Nordjylland...)

Flemming Jensen — 2. november 2005, 21:30

Skal desværre på arbejde, men ville ellers gerne have kigget forbi, det må så blive næste år....

MVH
Flemming

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.