Fiskeunger uden foder?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

elisabethen — 26. oktober 2005, 13:00

Halløjsa

Jeg har været så heldig, at mine Pelvicachromis taeniatus "Moliwe" har fået unger. Nu er det bare lidt dårligt timet, da jeg egentlig have planlagt at tage til Jylland hele den kommende weekend...
Mit spørgsmål går så på, om fiskeungerne kan klare sig uden foder i 2-3 dage, og nøjes med at nippe af de alger og infusorier, som er i akvariet?
Hvis ikke de kan, bliver jeg nok hjemme, men jeg ville lige forhøre mig alligevel 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

søvnig — 26. oktober 2005, 13:02

hvis de lige er klægget kan de vel leve på blommesækken.

elisabethen — 26. oktober 2005, 13:03

De er fritsvømmende.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

gibson — 26. oktober 2005, 13:06

Guppyunger kan godt...

Tillykke med dem :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

søvnig — 26. oktober 2005, 13:11

jeg tror jeg ville klægge en lidt størrer omgang artemia lige inden weekenden og tage chancen.

elisabethen — 26. oktober 2005, 13:22

Bruger afskallet artemia... De her fyre æder hvad som helst 🙂 Dejlig nemt.
Kom jo også til at tænke på... Med cichlider er det jo gerne sådan, at har de først fået unger én gang, plejer de at blive ved og ved...
Så en kæmpe satsning ville det heller ikke være. Ser lige hvordan de udvikler sig de næste par dage.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

lab — 26. oktober 2005, 13:30

Hvis de er helt nye, ville jeg tage chancen. Der skal nok være nogle af dem der overlever. Om ikke andet skal forældrene nok fortsætte den gode stil, som du selv skriver.
Tillykke med dem, det lyder spændende. Er det den taeniatus de har haft i Neonfisken?

Mvh.
Lars Brøndum

elisabethen — 26. oktober 2005, 13:32

Mine er købt i Planteimporten. Ved ikke om de har haft dem andre steder 🙂 De er i hvert fald nydelige.. Og de er jo lidt mere "værd", når der er variantnavn på, og det ikke bare er en eller anden krydsning.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

lab — 26. oktober 2005, 13:42

#8: Bestemt:-)
Usædvanlig smuk fisk: http://images.google.dk/images?hl=da&q=pelvicachromis%20taeniatus%20moliwe&sa=N&tab=wi
Vi vil se billeder af dine med unger, Elisabeth!!!
Mvh.
Lars Brøndum

elisabethen — 26. oktober 2005, 13:44

Æh ja... Jeg har så ikke noget digitalkamera. Men du er velkommen til at komme forbi med dit eget :p

Mvh.
Elisabeth Schrøder

torben_l — 26. oktober 2005, 16:04

Hej Eli

Mine fusca fik et hold yngel lige inden jeg tog til Spanien her i efterårsferien...jeg stod i samme dilemma, men valgte at lade yngel være yngel og se om de klarede den!...Det gjorde de ...en uge..nu er de på artemier og æder fint. Så jeg vil mene du godt kan rejse til vesten og nyde opholdet herovre!

vh torben l

elisabethen — 31. oktober 2005, 12:15

Ja, jeg kom så hjem igår... Og ungerne lever i bedste velgående. I hvert fald langt de fleste af dem 😀

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.