Hvad gør vi forkert???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Chau — 9. oktober 2005, 21:28

Hejsa
Vi købte i januar et 54L startersæt + grus, 28 fisk og diverse planter. Der gik ikke mange dage, før den første fisk døde og nu er vi nede på 10 fisk og har skiftet flere planter ud. Vi skifter ca. 1/4 af vandet ud hver anden uge.

Vi har forsøgt at tage nogle billeder af akvariet, som vi håber (på trods af utydeligheden) kan hjælpe:

http://www.student.dtu.dk/~s012013/fisk/img01.jpg
http://www.student.dtu.dk/~s012013/fisk/img02.jpg
http://www.student.dtu.dk/~s012013/fisk/img03.jpg
http://www.student.dtu.dk/~s012013/fisk/img04.jpg
http://www.student.dtu.dk/~s012013/fisk/img05.jpg
http://www.student.dtu.dk/~s012013/fisk/img06.jpg

Da vi spurgte dyrehandleren hvad der var galt siden vi havde så mange alger, svarede hun, at det var normalt i starten og at de ville gå væk af sig selv. Det virker dog som om, at planterne forsvinder først og tager fiskene med sig.

Vi håber at I kan hjælpe os til at få akvariet "op at stå".

Mvh. Mette og Casper

Maria Emmer — 9. oktober 2005, 21:29

Kom fiskene i samme dag i startede det op?

Mvh.
Maria Emmer

Chau — 9. oktober 2005, 21:32

Nej. Der gik vist næsten en uge før de kom i. Vi hældte noget bio-stads i med det samme sammen med planterne.

Temperaturen i akvariet er på 26*C og det får lys i 10-12 timer hver dag.

kim m — 9. oktober 2005, 21:34

Skift vand hver uge i stedet for...måske det kunne hjælpe. Måske fodrer i lidt rigeligt?

Mvh.
Kim Mathiasen

Chau — 9. oktober 2005, 21:36

Det foreslog dyrehandleren også, så vi skar meget ned for maden. Vi har i flere uger i sommerferien skiftet vand oftere end vi plejer, men er tilbage på 2-3 gange om måneden.

Katrine N — 9. oktober 2005, 21:42

Nu er jeg selv nybegynder, men umiddelbart lyder 28 fisk også af meget til en 54l balje.

Har ladet mig fortælle at 1cm fisk til 1l vand er et godt nybegynder trick. Kan se du har neonfisk - de vokser sig vist til en 4 - 4,5 cm ... så 10 af dem = 40-45cm (altså 40-45l) .. og så er der vist ikke plads til 18 andre fisk!?

Men det skal selvfølgelig tages med et gram eller to salt =)

Mvh.
Katrine N

MOK — 9. oktober 2005, 22:10

#6 - ikke nødvendigt med "salt" - efter min mening har du helt ret.

Jeg tror ikke bakteriefloraen i akvariet har været klar til den store belastning med deraf følgende død, men døde alle fiskene i starten eller bliver de ved med at dø (ved godt i har 10 tilbage).

Umiddelbart ser de resterende fisk fine ud - mht. alger så er det en kamp - jeg kæmper pt. selv med især trådalger - det er en pest - det er med at finde en balance mellem planter, fisk, lys og foder - en udfordring, men mon ikke glæden bliver dobbelt så stor, når det lykkedes.

Mvh.
Morten

Thulla — 9. oktober 2005, 22:36

Har I testet for nitratindholdet i vandet?

De bedste hilsner
Thulla

Thulla — 9. oktober 2005, 22:36

Og nitritindholdet?

De bedste hilsner
Thulla

Chau — 9. oktober 2005, 22:59

#7 - 4 ud af 5 zebrafisk døde indenfor en kort periode. De resterende, 1 sugemalle, 6 platy'er, 3 af dem vi ikke kan navnet på og 4 neonfisk er døde siden da. Den sidste, en neonfisk, døde for ca. en måned siden.

#8,9 - Nej det har vi ikke. Vi ved ikke hvad niveauet er, men overvejer at tjekke det, for at se om det er det der er galt.

C-lotte — 9. oktober 2005, 23:04

Jeg gjorde den fejl i starten at jeg vaskede mit filter under koldt vand hver gang jeg skiftede vand. Dermed nedbrød jeg en masse nyttige bakterier.

Med venlig hilsen
Charlotte

Chau — 9. oktober 2005, 23:05

#11 - Vi prøver at rense vores filter under vand med samme temperatur som det i akvariet.

Catplat — 10. oktober 2005, 01:21

#12 Det er ikke nok at temperaturen af vandet er den samme. Filteret skal helst kun renses forsigtigt (ikke vrides hårdt) i det aftappede akvarievand for at bibeholde bakterierne.

Det kan i jeres tilfælde være en idé at putte flere hurtigtvoksende planter i der tager næring (ifølge jeres billeder har I kun langsomtvoksende planter). Et par virkleig fine planter til det formål er vandpest (fintløvet stængelplante) og hornblad (flydeplante).

Oftere vandskift er altid godt når sådan noget sker.

Venligst
catplat

Chau — 10. oktober 2005, 08:31

#13 Vi har haft vandpest og nogle bregnelignende planter i flere omgange, men det er dem der giver op hurtigst.

C-lotte — 10. oktober 2005, 23:01

Jeps, det jeg mener, er at man ikke skal skylle filteret under hanen, ikke så meget temperaturen (kan godt se jeg skrev det forkert).
Men at man skyller filteret i det vand man tapper ud af akvariet, så de nyttige bakterier ikke går tabt.

Med venlig hilsen
Charlotte

Chau — 11. oktober 2005, 08:57

#15 Okay - det gør vi ikke pt, men vi vil da prøve at gøre det.

ulni — 11. oktober 2005, 13:52

i had jo de samme startproblemer som mange andre før jer har haft...
diverse alger og døde fisk,,, jeg tror at det kan skyldes for dårlig filtrering.
Jeg har selv haft et 54l med indvendig filter, og der var altid for meget nitrit i vandet, det stoppede først da jeg fik kørt et ordentlige udvendigt filter på akvariet, med stor filtermasse.
Umiddelbart lyder det også til at i har haft for mange fisk i akvariet og for lidt planter, hvilket også giver for stort nitrit og nitratindhold..
Men fat mod og bliv ved, de fisk der er tilbage burde kunne klare sig, og så sørg for ikke at fodre for meget.

mvh ulrik

XXXX — 11. oktober 2005, 13:56

har lidt mistet overblikket over hvilke fisk der er tilbage i akvariet

Med venlig hilsen
Thomas

Chau — 11. oktober 2005, 14:46

#18 Der er 6 neonfisk, 1 zebrafisk, 1 sugemalle og 2 som vi ikke kan huske navnet på tilbage.

Der er gået længere tid mellem dødsfaldende på det sidste, hvilket jo godt kunne tyde på at bestanden måske har været for stor. Vi har dog fulgt dyrehandlerens anbefalinger mht. mængde af fisk og planter.

Catplat — 11. oktober 2005, 18:37

#19 citat: "Vi har dog fulgt dyrehandlerens anbefalinger mht. mængde af fisk og planter. "

-Det skal I aldrig gøre! Hehe... desværre er det ofte den store sandhed hos de fleste dyrehandlere. De ved ofte alt for lidt om de fisk de sælger (selvom de måske kan lyde overbevisende da de jo gerne vil tjene penge).

28 fisk til 54 liter er meget i overkanten. Som Katrine N var inde på, så er en god begynder-tommelfinger-regel er at sige "1 cm fisk pr. 1 liter vand". De fisk I har købt er vel i gennemsnit mindst 4 cm lange. Dvs. 28*4 = 112. I burde altså have et akvarium på omkring 112 liter for at have det antal fisk I puttede i 54 liter.

Med så mange fisk i så lidt vand skulle I skifte 1/4 vand mindst en gang om ugen. Noget af det vigtigste er desuden en velfungerende bakterieflora i filter og bundlag der kan omdanne det giftige nitrit (NO2) til det mindre giftige nitrat (NO3), som igen fjernes af planterne samt ved vandskift.

Neonfisk skal kun puttes i akvarier der har kørt et godt stykke tid og har en god bakterieflora (de er meget sarte overfor nitrit). Prøv hornblad eller vandpest igen og giv dem en smule flydende gødning (med jern).

Venligst
catplat

XXXX — 11. oktober 2005, 20:37

enig med catplat
skift 25% vand hver uge
og så renser i kun filteret når udstrømningen er væsentligt nedsat


Med venlig hilsen
Thomas

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.