Albino corydoras æg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

C-lotte — 3. oktober 2005, 10:15

Sorry jeg ved godt at der har været mange spørgsmål om corydoras opdræt på det sidste og der er kommet mange svar. Men Jeg har ikke kunne læse mig til om æggene er befrugtede når de sidder på ruden. Hvordan kan man være sikker på det inden man fjerner dem?
Hvordan skal jeg iøvrigt fjerne dem?
Har læst mig til en lille skål med lav vandstand, iltsten og evt. atamon. Kun stuetemp..... er dette rigtigt eller er der andet jeg skal tage højde for?
Med venlig hilsen
Charlotte

C-lotte — 3. oktober 2005, 10:24

Og må æggene komme op af vand når man rykker dem?

Med venlig hilsen
Charlotte

gibson — 3. oktober 2005, 10:48

Hannen plejer at befrugte dem med det samme....
Der burde ikke ske noget ved de kommer over vand i kort tid mens du tager dem fra.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Catfish — 3. oktober 2005, 12:14

Når du skriver Corydoras albino er der højst sandsynligvis tale om C. paleatus eller aeneus. Der syns jeg du skal holde Atamon og andre svampemidler ude af regnskabet, de er nemme at lave uden at skimle, bare hold en god hygiejne (små vandskift og rens bunden... igen igen igen)

C-lotte — 3. oktober 2005, 19:13

Lige nu er de bare i en lille skål med med et par cm vand, så der er ikke meget vand at skifte. Men hvornår klækker de og hvor sårbare er de for vandskift der. Skal jo have dem over i noget mere vand, men læste at det var ok bare med stue temp. Skal vandskift foregå med vand fra det store akvarie eller kan de tåle lidt koldt vand?
Tak for jeres hjælp.

Med venlig hilsen
Charlotte

Catfish — 4. oktober 2005, 16:22

De klækker efter 3½-5 døgn - Afhængig af art og temperatur.
Efter klækningen skal du være meget omhyggelig med at få fjernet ægskaller, og holde rent. Brug gerne en pipette til at suge æg og skidt op med - det gør jeg.

Hvor lidt vand har du dem i nu? -Der må gerne være 8-10 cm vand i klækkekarret - Sørg for at membranpumpen kører på meget lavt blus, så ungerne ikke flyver vildt rundt.

Det vand du giver dem skal under alle omstændigheder være tempereret. Nyklækkede unger / æg kan nok ikke så godt tåle 50% vandskift med koldt hanevand. Om du stiller en spand rent postevand med udstrømmersten til temperering, og bruger vandet derfra, eller om du vurderer dit akvarievand er rent nok, bestemmer du.

Hold os endelig opdateret.
Mvh Allan

C-lotte — 4. oktober 2005, 20:33

Når du skriver membran pumpen, mener du så en iltsten eller hvad. Som jeg lige har skrevet i en anden tråd, så har æggene ikke fået ilt i nat, da stenen røg op, tror du at dt kan skade dem?
De ligger lige nu i en katte skål til mad/vand så der er ikke meget vand, er nok nødt til at hælde dem over i noget andet, bare lidt svært, da æggene jo klistre.
Tusind tak for dine svar.

Med venlig hilsen
Charlotte

Catfish — 4. oktober 2005, 20:53

Iltstenen drives af en pumpe - sædvanligvis en pumpe med to ventiler, og en membran der farer op og ned, deraf navnet. Det er pumpen der skal justeres, enten med en skrue på pumpen, eller hvis en såden mangler, med en klemmeanordning eller justeringsskrue på slangen.

Nogen timer uden vandbevægelse har ikke nødvendigvis skadet æggene, og i så fald vil du kunne se det omkring nu - de bliver hvide, når de dør, og indmaden koagulerer.

Jeg synes, du skal vente med at flytte noget til æggene er klækket.

Er æggene blevet lidt mørke, og er du begyndt at overveje foder 🙂

C-lotte — 4. oktober 2005, 21:59

Jeg kan se en meget lille aflang mørklignende ting inde i nogle at æggene, men det er det eneste mørke jeg kan se. Af foder har jeg sådan noget micro, specielt til yngel, ved ikke om det er godt nok.
Har sat klemme på ilten, så nu er der lidt mere roligt i vandet.
Nogen forslag til foder?

Med venlig hilsen
Charlotte

Catfish — 4. oktober 2005, 22:15

"Aflang mørklignende ting" - Det lyder godt, der er helt sikkert liv - I morgen aften vil du nok endda kunne se det mørke bevæge sig.

Jeg ved ikke lige hvad Micro er - er det noget flerfarvet pulver?
Som startfoder til de små er nyklækket Artemia at foretrække, syns jeg. Alternativt kan man bruge såkaldt decapsuleret artemia - det er mekanisk afskallet artemia, som man ikke selv skal klække.
Såkaldte "microorm" er også godt - det er bittesmå fladorm, som nemt holdes i en kultur og fodres med gær.

Husk at de små ikke skal have mad før blommesækken næsten er væk (tager ca. 36-48 timer) og at fodre i MEGET små mængder men ofte.

Giv endelig lyd når de klækker 🙂

Mvh Allan

C-lotte — 4. oktober 2005, 22:32

Det foder jeg har er helt grønt og skulle være specielt til yngel. Tror måske bare der er ligesom det til voksne, bare mikroskopisk knust. Jeg har næsten lige haft ancistrus yngel, er det så meget anderledes end dem?

Med venlig hilsen
Charlotte

Catfish — 4. oktober 2005, 23:11

Jeg har altid synes at Ancistrusyngel er noget nemmere at opfostre end Corydoras.

Du kan jo prøve dit foder og se hvordan det går, skulle ikke undre mig om det lykkedes. Jeg anbefaler dog alligevel Artemia og microorm 🙂

http://www.fiskejournalen.1go.dk/sider/akvarium/paleatus.htm
- Hvis det er dem du har, kan du måske hente lidt inspiration.

Mvh Allan

C-lotte — 4. oktober 2005, 23:24

Jeps det er præcis dem jeg har, rart at læse lidt om dem.
Tak for hjælpen, jeg skriver når der er nyt, syntes dog jeg så småt kan skimte øjne igennem, er det muligt?

Med venlig hilsen
Charlotte

Catfish — 4. oktober 2005, 23:30

Hvis det er 3 døgn siden æggene blev lagt, så skal det nok passe at du kan se øjne 🙂
- Det er så rart med yngel, savner selv noget af mine C. kanei...

kim m — 7. oktober 2005, 18:37

Helt enig med Allan/Catfish...skaf nogen mikro-orm...det er suverænt det første 7-10 dage.

Mvh.
Kim Mathiasen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.