Kampfisk i 30 L akvarium?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Thulla — 25. september 2005, 11:08

Hej alle,

Vi har et akvarium stående tomt, som vi p.t. overvejer at sætte i brug. Målene er 39 L, 26 B og 30 H. Omkring 30 L.
Det er jo noget småt, men ville det være ok at holde et par kampfisk heri?

Vh
T

viggo0 — 25. september 2005, 11:13

ja, det vil jeg mene, e.v.t. et par rejer sammen med dem også, men så heller ikke mere, der er jo ikke så meget plads ;-)

Med venlig hilsen
Frederik

Thulla — 25. september 2005, 11:17

Ville 3 stk være for meget (1 han og 2 hunner (kampfisk))? Er det ikke bedst med dén fordeling?

Vh
Thulla

viggo0 — 25. september 2005, 11:22

i teorien, så tror jeg også at det er bedst med 3 stk. Men jeg har hørt om ret mange hvis kampfiske hunner er kommet op og slås i et betydeligt større akv. og så har dræbt hinanden :-(
så jeg ville nok kun holde et par deri, for at ungå at de vil skændes...

Med venlig hilsen
Frederik

Thulla — 25. september 2005, 11:38

Ja - det lyder nok som det bedste. Det er trist med de slagsmål. Jeg vil nøjes så med et par - en han og hun.

Ved du om der er noget helt specifikt for kampfisk, som er godt at vide? Jeg har læst og undersøgt lidt. De kræver gode skjulesteder (trærødder og flydeplanter) og de kan bespises med flager.

Vh Thulla

Bo Christensen — 25. september 2005, 12:26

... og så vil de gerne have det lidt lunt - 25-27 C.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Brain — 25. september 2005, 14:53

Jeg har haft tre kampfisk i 35 liter. Det gik fint, men nu er det også nogle meget velopdragne fisk jeg har fået 😉
De var svære at vænne til flagefoder, men det gik til sidst. Nu var de også vant til frostfoder og levende foder. Det får de dog stadig en gang imellem.

De er ikke så glade for stærk strøm i vandet, og der skal, som du selv er inde på, være skjulesteder. Ellers kan hunnerne godt gå hinanden på nerverne. Jeg ville nu vælge at holde tre fisk sammen. Jeg tror at aggressionerne vil blive fordelt lidt bedre end hvis der kun er to.

Der kunne nok også godt blive plads til 4-6 kuhli ål.

Mvh.
Laura

korsholm — 25. september 2005, 16:42

Hej.
Jeg havde 3 kampfisk i et 54l, det var ikke godt. Hunnerne var hele tiden efter hinanden, så mit råd vil være, at du "kun" skal tage 1 han og 1 hun.

De spiste alt hvad der blev serveret, de var bestemt ikke kræsne....

Med venlig hilsen
korsholm

jeppe — 25. september 2005, 17:17

Jeg har lige haft fire kampfisk i ca 30 liter, Har lige flyttet dem over i et 100l, men der har aldrig været noget med dem. Tror det betyder meget om der er skjulesteder nok.

Med venlig hilsen
Jeppe

Thulla — 25. september 2005, 17:28

Tak for henvendelser. Det er lidt svært at bestemme sig, for det lader til, at der er delte erfaringer med at have mere end 2 kampfisk i et ca. 30 liters akvarium. Men som jeg kan forstå, så skal jeg - hvis jeg vil forsøge med 3 stk. - vælge 1 han og 2 hunner. Det lader til at være det mest hensigtsmæssige.

Vh T

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.