Sindsyg hun Kribensis???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ingalisa — 24. august 2005, 16:24

Efter 1 måned med et dejligt kribensis par, hvor man tror at nu kører det, så er hunnen gået helt amok. Har fjernert den første han,inden han blev skambidt. Har nu prøvet med 2 (en af gangen) hanner, men hunnen jager ham som helvede. Er det normalt eller har hun "bare" ligesom andre kvinder sine dage.??

saolosi — 24. august 2005, 19:20

køb 3 hanner og 2 hunner så danner de par.

De bedste hilsner
navnet er johan, johan schultz

Janne — 24. august 2005, 21:17

Jeg har også en strid madame af en Kribensis-hun.... Hun slog sin han ihjel, da de gik i et 86 l akvarie. Nu har hun fået en ny han og et større akvarie (250 l), og det ser ud til, at de kommer meget bedre ud af det med hinanden nu. De har endda ynglet (det var i forbindelse med unger, at hun slog den anden han ihjel) uden problemer.

Mvh.
Janne

ingalisa — 25. august 2005, 12:57

Tak for svarende. Den sidste han ligger nu i en dybt i en hule, ved ikke engang om den er i live. Hvis den er skal den så op af akvariet?
De andre hanner,som jeg har flyttet, lige klokkeren fra Notre Dame.Deres haler er bidt halvt over o.s.v.
Kan hunne selv klare ungerne hvis det er derfor at hun er sådan?

Bernskov — 25. august 2005, 12:59

Døde fisk skal op ja.

Vh.
bernskov

ingalisa — 25. august 2005, 13:02

Ja, sorry forkert formuleret. Hvis den er i live skal den så op?

Janne — 25. august 2005, 14:16

Ja, ellers ender hun nok bare med at slå den ihjel. Har de unger dernede? Så kan det være, at hun har besluttet, at han er en trussel mod ungerne, og derfor skal dø.

Mvh.
Janne

ingalisa — 25. august 2005, 15:24

Desværre tror jeg han er ved at dø, i et andet akvaruim, surt. Nej hun har ingen unger endnu, men med hendes humør må det være lige op over. Kan hun selv passe ungerne, hvis nu???

Janne — 25. august 2005, 15:34

Kribensis føder ikke levende unger på samme måde som f eks guppy og platy. Hunnen lægger æg (i en hule), som hannen så befrugter. Ingen han, ingen unger....

Mvh.
Janne

Bernskov — 25. august 2005, 15:38

Jeg tænkte nok du mente noget andet. :-)

Vh.
bernskov

ingalisa — 25. august 2005, 15:39

Hej igen. tak for alle dine hurtige svar. Nej jeg ved godt at den ikke føder levende unger, men hannerne har været der (altså 1 af gangen), til i formiddags, så måske æggende er blevet befrugtet, who know!!!!....lige i øjeblikket har jeg ikke lyst til at slagte endnu en han.MEN hvis æggene er befrugtet, kan hun så klare det selv???

Janne — 25. august 2005, 16:13

Hvis æggene er befrugtede, kan hunnen sagtens selv klare ærterne derfra! Hvor mange andre fisk er der i akvariet? Hvis der er mange, får hun nok problemer med at holde styr på ungerne og jage de andre fisk væk, ellers kan hun fint være alenemor.

Mvh.
Janne

ingalisa — 25. august 2005, 16:16

Der er kun 5 platy, dem har´hun styr på. Hvorlang mtid går der inden æggende klægges??

ingalisa — 28. august 2005, 17:41

Jubii.............min sindsyge kribensishun fik lige et kuld unger på 40-50 stk. Hun ser ud som om hun har tjek på dem. Jeg giver dem noget artemia, er det ok?, og hvad kan man ellers give, og gøre for dem.
Hvor hurtig vokser de?
Mvh Ingalisa

Janne — 28. august 2005, 20:05

Afskallet eller nyklækket Artemia er et rigtig godt startfoder. Når de er vokset lidt, kan du også begynde at give dem fint knust tørfoder, Cyclops (fra frost) mm. Røde myggelarver kan man findele ved at rive den frosne klump på et rivejern, det er også guf. Brug evt en lille pipette til at fodre med, så maden kommer hen til ungerne, hvis mor fisk ikke fører ungerne hen til maden af sig selv.
Skift vand mindst en gang om ugen, jo større de bliver desto mere mad og dermed mere affald. Pas på med et evt filter, at de ikke kan blive suget ind i det, her er en nylonstrømpe eller et stykke blå filtersvamp en god hjælp, alt efter filtermodel.
Ellers er det bare at nyde synet! Der går nogle måneder, før de er oppe i en størrelse hvor man kan sælge dem.

Mvh.
Janne

ingalisa — 28. august 2005, 21:23

Tak for hjælpen,Janne. Ved du hvor mange gange om dagen de skal fodres??.....De er simpelthen så nuttede de små, glæder mig til at se hvor mange der når at blive "voksne". Pumpen er en indvendig Eheim, tror ikke at de er så kraftig at den suger dem ind.
Mvh. Ingalisa

Janne — 28. august 2005, 21:37

De skal gerne fodres 3-5 gange om dagen, men hvis akvariet er godt alget til med masser af "snulder" på bunden, kan de også sagtens klare sig med mindre.

Mvh.
Janne

ingalisa — 28. august 2005, 22:45

Dumt spørgsmål: hvor mange af et sådan et kuld overlever de første måneder (cirka). Kan "mpar" finde på at æde
nogle af dem?

ingalisa — 28. august 2005, 23:16

Moren

Janne — 28. august 2005, 23:25

Alt efter hvor omhyggelig (og heldig) man er, kan næsten alle ungerne overleve.... Mor fisk æder kun ungerne, hvis hun bliver stresset af en eller anden grund.

Mvh.
Janne

ingalisa — 28. august 2005, 23:36

Hej igen........jeg er så stolt at dem, så derfor skriver jeg sikkert nogle irriterende spørgsmål. Hvorfor skulle hun spise sine egne unger?, omhyggelig, går jeg ud fra er at skifte vand, foder o.s.v........heldig?
Hilsen Ingalisa

Janne — 29. august 2005, 00:15

Hvis hunnen f eks bliver forstyrret af andre fisk, meget nysgerrige mennesker eller forholdene bare ikke er til det, kan hunnen finde på at spise ungerne. Ofte kræver det lidt øvelse for dem at finde ud af det med æg/unger, så det først er det 2., 3. eller 4. kuld, der bliver til noget.
Jeps, med omhyggelig mener jeg vandskifte, fodring osv.
Held skal der også lidt til ;-). Nogle gange går det bare galt, uden man kan finde en årsag.

Mvh.
Janne

ingalisa — 30. august 2005, 11:30

I hvor lang tid gider moren at passe sine unger (husk at der er ingen han i akariet endnu og ved heller ikke om hvornår der skal en i igen). Ellers går det rigtigt godt, de små æder hele tiden. De er 5 dage gamle, er der andre typer foder ud over artemia jeg kan begynde at give dm?
Mvh Ingalisa

Janne — 30. august 2005, 12:31

Hunnen kan passe ungerne i uger eller op til et par måneder. Normalt bliver hun træt af dem efter nogle uger.

Mvh.
Janne

ingalisa — 2. september 2005, 15:12

Hej
Hvad gør man når og hvis hunne ikke gider at passe dem mere, tager man ungerne over i et andet akvarium?
De er nu 9 dage gamle, skal jeg fortsætte med at give dem artemia og Cyclops, eller kan de tage noget andet?
Mvh. Ingalisa

KasperK/Lolland — 2. september 2005, 15:54

Ja, det bedste er at flytte ungerne når du kan se, at mutter ikke er så moderlig overfor ungerne og inden hun æder dem.
Du kan som regel gå ud fra den hovedregel, at ungernes øjestørrelse = foderdyrets størrelse. Fintrevede røde myggelarver, du kan evt lave din egen foderblanding med lidt grønt og lidt rogn eller rejer ( med skal ) som du blender. Der skal du blot være MEGET opmærksom med rengøringen, da det sviner som bare h******. Det er i øvrigt også et godt voksenfoder, der skal det bare ikke blendes så meget.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

ingalisa — 6. september 2005, 14:07

Er det helt umuligt at lade ungerne blive i akvariet sammen med moren, også selv om hun ikke gider at passe dem mere, hvilket hun dog stadig til dels gør. Der er ikke andre fisk i akvariet.
Hilsen Ingalisa

KasperK/Lolland — 7. september 2005, 01:11

Nej-nej, så længe hun ikke gør noget ved dem, kan du lige så godt lade dem gå sammen. Du KAN blot risikere, at hun bliver en kende utålmodig over "de unge lømler" og begynder at guffe. Omvendt kan du også have en kernefamillie indtil ungerne har en salgsstørrelse.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

ingalisa — 7. september 2005, 01:23

Også hvis man søger for at hun får nok at spise, eller er det "bare" fordi hun bliver irriteret?
Hilsen Ingalisa,Odense

KasperK/Lolland — 7. september 2005, 09:07

Både og! Du skal naturligvis sørge for, at de får rigeligt at æde. Det kan dæmpe aggressionerne meget og forældrefiskene lader ofte deres unger i fred når der er rigelig med foder i "territoriet". Omvendt kan hun også være en hysterisk matrone, der bliver irriteret over afkommet og begynder at æde.
Se tiden an, hvis du synes, at der bliver mindre unger, skal du måske overveje at flytte dem.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.