Akvarie foreninger

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

darmann — 19. august 2005, 23:06

hvor mange af jer er medlem af en akvarie forening
jeg vil melde mig ind i Horsens akvarie forening for at møde andre med samme hobby så man kan sludre over en kop
kaffe og høre på andres erfaringer så man kan blive lidt klogere
jeg er også medlem af to fugle foreninger det er en kæmpe hjælp i mit fuglehold plus at man får forbindelser til gode fugle jeg køber kun fugle privat da fuglene er i meget bedre stand og til andre priser


Med venlig hilsen
Darmann

nc — 20. august 2005, 01:22

Jeg er medlem af min lokale nivå-kokkedal akvarieforening. Den er er ikke stor men vi har det da hyggeligt (tror vi er ca 23 betalende medlemmer).

Med Venlig Hilsen

Niels Christian Mohr

johs — 20. august 2005, 06:55

Jeg er medlem af http://www.vestsj-akvarie-og-terrarieklub.dk/.
Det er en rigtig god ide. En masse gode erfaringer at trække på.
Kontigentet tjener sig selv ind igen, da man få gode kontakter til opdrættere, og dermed kan købe billige fisk m.v.

De bedste hilsner
Johannes

darmann — 20. august 2005, 07:52

#2
hvor mange sidder i så til et møde
#3
det er sådan nogle forbindelser jeg også vil have

Med venlig hilsen
Darmann

Peter Jensen DGK — 20. august 2005, 08:39

Jeg er medlem af www.danskguppyklub.dk

"Guppy er sagen fra Gedser til Skagen" :-)

Venligst
Peter Jensen DGK

thues — 20. august 2005, 09:57

Jeg er medlem af:
Skive og omegns Akvarieforening, www.skiveakvarieforening.dk
For nogle år siden var den ved at dø - Nu kører den rimeligt, og vi er 26 medlemmer. Vi er fra 10-25 til møderne - alt efter emne. Hvis der er en god foredragsholder, kommer der mange - og der satses derfor en del på den type arrangementer. Det er en forening, som er meget bred og også har et klart socialt formål - man snakker fisk eller planter, får en kop kaffe og hygger sig. En gang om året er der også udflugt.

Desuden er jeg medlem af Poecilia Scandinavia - en specialforening for naturformer af ungefødende fisk.
www.poecilia.org
Og det er jo en helt anden slags forening, fordi den dækker hele Skandinavien. Der er færre arrangementer, men dem, der dækker hele Skandinavien, er til gengæld store og spændende (der var et i DK i marts og der er et i Stavanger, Norge 2-3. september) - og så holdes der nogle lidt mere lokale ting somme tider. Desuden - hvad der er nok så vigtigt - er der medlemsblad samt for medlemmer adgang til artslister og medlemslister (så man kan se, hvem der har hvad) og en hel del artikler med mere via hjemmesiden. En del foregår altså i dag via nettet. Det sociale er naturligvis nedtonet i forhold til den lokale forening - her handler det mere om fiskene og specialinteressen.

Jeg synes også, det er en god ide at melde sig ind i akvarieforeninger - både lokale foreninger og specialforeninger. De er naturligvis forskellige, men det er vel også meningen.

De venligste hilsener
Thue

elisabethen — 20. august 2005, 13:12

Jeg blev i marts medlem af Københavns akvarieforening... 🙂 Fik en super modtagelse.. Men de er også lidt ivrige efter at hverve nye medlemmer 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

thues — 20. august 2005, 13:16

Det er nok en fordel, når der i den LOKALE forening er mange forskellige interesser.

Specialforeningerne kan jo netop dække dét behov (altså for Malawier eller ungefødende).

Nu har jeg ikke været i Aalborg - og kan derfor ikke tage stilling til din beskrivelse - men netop lokale foreninger skal passe på med sammenspisthed (hvor folk, der kender hinanden, kun snakker sammen med hinanden). Lige dét problem har specialforeninger næppe (fordi de dækker hele landet eller måske endda Skandinavien som Killi-foreningen og Poecilia), men der så til gengæld nogle andre (i kraft af den geografiske afstand).

Tendensen generelt er, at specialforeninger går frem - og lokalforeningerne tilbage. Computeren, bilen og mobiltelefonen med mere er nok med til mindske geografiens betydning (og ulemperne ved afstande). (Min lokale akvarieforening er så en af undtagelserne i øvrigt, for den øger medlemstallet).

De venligste hilsener

Thue

jonas_s — 20. august 2005, 14:03

ja jeg kan kun give bvognsen ret jeg var sammen med ham i Aalborg akvarieforrening, og havde samme Oplevsel.
min forstilling når man kommer som ny, var at folk var lidt interesse i at lære nye at kende, og hvad de går og makker med, men det var som om at jeg ikke var der.
der var lige en enkel der var meget imødekommen.
da jeg kørte hjem var jeg 100% sikker på at det var ikke der jeg skulle være medlem.

Mvh.
jonas_s

jonas_s — 20. august 2005, 14:08

ja nu har jeg haft akv i mange år og var sikker på at nu skulle jeg ud og snakke med nogle der havde samme hobby. men det er ikke altid sådan det går:(

Mvh.
jonas_s

thues — 20. august 2005, 14:21

Men en dårlig oplevelse betyder jo ikke, at sådan er det alle steder...måske ikke engang altid det samme sted...:-)

De venligste hilsener

Thue

jonas_s — 20. august 2005, 14:24

det vil jeg give dig ret i 🙂

Mvh.
jonas_s

elisabethen — 20. august 2005, 14:30

Altså, nu vil jeg ikke hænge en forening ud med navns nævnelse (synes jeg nemlig er lidt tarveligt)... Men den forening, som jeg før var medlem af, var også en anelse sammenspist.. Forstået på den måde, at de medlemmer, som kendte hinanden, brugte det meste af tiden på at snakke biler eller hi-fi... Og når der endelig blev snakke fisk, skulle det foregå på dansk... Og hed en fisk nu ikke noget på dansk, skulle de latinske stavelser klappes for dem 🙂
For mig er det kun sjovt at være medlem af en forening, hvis det faglige niveau er tilpas højt.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

thues — 20. august 2005, 14:37

Det er jeg personligt ikke uenig i, Elisabeth - og tror nok, jeg kan regne foreningen ud..:-)

Lidt af det dilemma - for eksempel det med, at navnene absolut skal være danske - kan vi også opleve hos medlemmer her i Skive (indspistheden synes jeg, vi har undgået nogenlunde). Sagen er jo, at mange forskellige er med i sådan en forening. Fra folk med et enkelt stueakvarium til relativt store opdrættere og/eller specialister...efter min mening bør en forening arbejde for at højne det faglige niveau - og f.eks. arrangere nogle foredrag, der putter lidt viden på siden af hovedet. Det sociale er vigtigt, men ikke nok i sig selv..men der kan sagtens være nogle med andre holdninger (også i foreningen i Skive).

De venligste hilsener

Thue

elisabethen — 20. august 2005, 14:47

Er godt klar over, at folk har vidt forskellige baggrunde og går mere eller mindre op i hobbyen.. Men så må man jo virke villig til at lære 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

thues — 20. august 2005, 14:52

Eli> Jeg tror IKKE, vi er uenige. Selv om det da var sjovere, hvis var...;-) og :-)

De venligste hilsener
Thue

elisabethen — 20. august 2005, 14:54

Sådan havde jeg heller ikke opfattet det 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

darmann — 20. august 2005, 15:18

nå nu skal jeg være der ja det er rigtigt som Thue siger foreningsliv er ikke nem mere ja der skal heletiden nytænkning til og det skal gå stærkt. Mange folk siger de ikke har tid til den slags det er noget fis efter min mening
1 gang måneden kan man vil nok finde tid til det lykkes fint for mig som er medlem af to foreninger(fugle foreninger)
og det er en billig måde at udbygge sin horisont lidt.
men skive akvarieforening lyder ellers til at køre godt 26 betalene medlemmer og 10-25 hvergang er flot
den største af foreningen jeg er medlem af har 100 medlemmer og der kommer 10-15 stk hvergang der er møde og det er de samme folk

Med venlig hilsen
Darmann

thues — 20. august 2005, 15:23

Retfærdigvis er en af forklaringerne, at på aftener med gode foredragsholdere (uden at gøre reklame, er der et par stykker i efteråret - det kan ses på vores hjemmeside, www.skiveakvarieforening.dk ) kommer der også temmelig mange udefra - også fra helt andre steder i Jylland. Så på sådan en god foredragsaften med 25 tilhørerere, er det måske kun anslået de 15, der er medlemmer hos os..men det synes vi overhovedet ikke gør noget.

De venligste hilsener

Thue

darmann — 20. august 2005, 15:29

nej det er kun godt at der kommer nogle fra andre foreninger for så bliver de klikker brudt og der kommer massere nye erfaringer ud af det. den store forening som jeg er medlem af har tre venskabsforeninger og den lille 2

Med venlig hilsen
Darmann

thues — 20. august 2005, 15:34

I øvrigt skal vi heller ikke være kede af specialforeningernes fremgang - det er ofte i den sammenhæng, der sker en virkelig kvalificering af folk (selvfølgelig indenfor et helt specifikt område)..:-)

De venligste hilsener

Thue

darmann — 20. august 2005, 15:46

det er lidt skægt at den slags foreninger har fremgang og ikke lokal foreningerne men det er jo spørgsmålet om de lidt hærdet akvarieholder som har fundet en bestemt slags fisk de går meget op vælger at blive medlem af en specialforening for ikke at høre om andre fisk end dem de gård op i.

Med venlig hilsen
Darmann

darmann — 20. august 2005, 15:55

vi har i begge foreninger lavt en masse pr for at få nye medlemmer med god gevinst i den ene forening har vi lavet nogle udstillinger på biblioteker og vi har gået med folder i gågader og fortalt at vi fantes og så engang om året har vi noget der hedder åben volieredag hvor der bliver annonceret i aviser og radio om at der er nogle fugleholder som har åbent for alle og der henter vi mange unge nybegynder og det er dem vi skal have for at kunne holde vores hobby gående

Med venlig hilsen
Darmann

thues — 20. august 2005, 15:56

#25>Og så det med, at det er lettere at kommunikere med interesses-fæller i dag - altså den moderne teknik med internet, mobiles - og selvfølgelig også biler m.m. - gør, at geografiske afstande betyder mindre, end de har gjort...Så betyder det ikke længere så meget, at en forening er landsdækkende (eller måske endda dækker hele Skandinavien...)

Jeg tror, det er en fordel, fordi det udvikler en stor specialviden - og giver en form for miljø til det. Man kan jo sagtens være med både i en lokal forening og i en specialforening (eller flere) samtidig...faktisk kender jeg en del, der i dag er medlem af tyske specialforeninger - og det understreger jo den samme udvikling..

De venligste hilsener

Thue

darmann — 20. august 2005, 16:02

okay det med udlanske det lyder godt for vores foreninger herhjemme for det er tit at de udlandske hobby folk er længere fremme i skoene så hvis der er sådanne medlemmer i vores foreninger kan de jo være arbejder og hente erfaringer fra udlandet

Med venlig hilsen
Darmann

thues — 20. august 2005, 16:05

#28> Enig...:-)

De venligste hilsener

Thue

darmann — 20. august 2005, 16:14

men jeg må sige med mine begynder øjen inden for fisk er i nået meget længere med den moderne udvikling end fugleholdere vi har ikke rigtigt nogen forum på nettet som virker så hurtigt som den her der går sommmetider en uge inden man for svaret og det holder ikke hvis det er nu man skal bruge svaret. Men vi har en hammer god køb og salg side den duer http://www.fuglemarkedet.dk/

Med venlig hilsen
Darmann

thues — 20. august 2005, 16:28

I forhold til den ti-årige purk har du da ret.

Man kan snakke om fisk på mange sprog - men hvis man faktisk GØR det, kan det være virkelig vanskeligt at kommunikere, hvis man overhovedet ikke kan nogle videnskabelige navne (som er latinske) - og som gælder på tværs af sprog og landegrænser...:-)

Selv på kun ét sprog - dansk - er der et problem, fordi mange arter har fået mere end et populærnavn. Og det omvendte kan du også finde eksempler - altså samme populærnavnn til flere, måske endda meget forskellige arter.
Dertil kommer, at en del arter slet ikke har noget dansk navn.

Hvis man vil være sikker på at snakke om det samme, kan det derfor være en god ide at bruge det videnskabelige (latinske) og internationalt anerkendte navn...:-)

I øvrigt har jeg da kendt flere 10-årige, der slet ikke var så dumme til det. Men at det er en ikke særlig god introduktion til hobbyen, er jeg enig med dig i..

De venligste hilsener

Thue

darmann — 20. august 2005, 16:30

#31
det er rigtigt latinsk skal man ikke bruge over for børn de fatter jo ikke noget af det de skal jo først lære at snakke dansk først men når man køber udlands og finder info på nettet er tit godt at kunne det latinske navn

Med venlig hilsen
Darmann

Brian C — 20. august 2005, 16:33

Ja det kan man da, og man kan sidde og snakke om tre forskellige fisk med det samme danske/populærnavn
det du kalder møgsprog har den store fordel at du kan være rimelig sikker på at det er samme fisk du snakker om uanset om det er en dansker, amerikaner eller whatever...
selvf. skal der være plads til popnavnene, men det andet gør sq tingene noget lettere

De bedste hilsner
Brian C

hustler west på — 20. august 2005, 16:36

Ville selv gerne melde mig og konen ind i den vi har her i Esbjerg men gider helt ærligt ikke og betale den skyhøje pris for 2 medlem skaber, det giver jo hverken fordel eller noget for de penge.
Syntes generelt at priserne p ådisse klubber er for høje kontra det man for tilbage.

Med venlig hilsen
Hr. Jonas Erbs

darmann — 20. august 2005, 16:38

#36
hvad koster et medlemsskab i esbjerg

Med venlig hilsen
Darmann

thues — 20. august 2005, 16:45

Generelt synes jeg, det er nærmest rørende billigt.
I Skive betaljer jeg 125 kroner om året. Hvis jeg var en hel husstand (altså kone, børn med videre ud over mig selv) kunne vi alle være medlemmer for sammenlagt 200 kroner årligt.

I Poecilia Scandinavia betaler jeg vist nok 250 kroner om året (kan ikke huske det præcist, men det er i det niveau). Altså sammenlagt mindre om året end jeg skulle betale pr. måned i mange sportsforeninger...;-)

I Esbjerg - ifølge hjemmesiden www.eoa.dk - 200 kroner årligt for enkeltpersoner og 300 kr. for en familie....

Hvisd man vil arrangere møder med foredrag, udflugter etc., marked m.m. koster det altså også at drive en forening..og hvis man ikke gør, kan foreningen selvfølgelig være billig - men så sker der heller ikke en pind (og så får mann netop ingenting igen).

De venligste hilsener

Thue

hustler west på — 20. august 2005, 16:51

Det husker jeg ikke helt, glemte alt om det for 8-9 måneder siden da jeg undersøgte det.
Så hellere bruge 7-800 kr på et medlem skab af sydvestjysk fiskeklub, fisker nemlig en del med flue stang.

Med venlig hilsen
Hr. Jonas Erbs

hustler west på — 20. august 2005, 16:53

Ved godt at det kosten en del og drive sådant et foretagende, men pt. skal pengene spares lidt da min kone føder vores første søn inden for 3 uger, så tid til og komme i en forening bliver der nok ikke så meget af, men hvem ved, måske vi begge gæster foreningen næste år.
Det er jo sundt og møde andre ligesindede.

Med venlig hilsen
Hr. Jonas Erbs

Brian C — 20. august 2005, 16:57

mht til 10 årige så kan man sagtens stille og roligt introducere dem for de videnskabelige navne
jeg kender da eksempler på nogle som sagtens kan være med blandt de "seriøse" han har en formidabel viden og ti årige er normalt meget videbegærlige

De bedste hilsner
Brian C

thues — 20. august 2005, 16:57

Jo - det er da o.k.

Tænder bare lidt af, når folk skriver om et skyhøjt konntingent - og det så er på et par hundrede kroner om året. Når man tænker på, hvad ting ellers koster (såmænd også i vores hobby)..:-)

De venligste hilsener

Thue

thues — 20. august 2005, 17:04

Enig med Brian C.

En sjov historie - et norsk medlem af Poecilia begyndte at maile med et helt nyt medlem, og blev overrrasket over den formidable viden, det nye medlem havde..han begyndte at snakke om, at Norge havde fået en ny ekspert...han havde aldrig set den nye, som senere viste sig at være 14-år.

Jeg har kun fået historien genfortalt (på 3. hånd), men hvis den holder, viser det jo endnu eg gang, at det er helt rigtigt, at mange unge og store børn kan være store kapaciteter..


De venligste hilsener
Thue

Brian C — 20. august 2005, 17:20

i dette tilfælde holder den, jeg opleve vedkommende face to face ved et cichlidemøde
og jeg er ret sikker på at der er en hel del der kan bekræfte mig i mine udtalelser

De bedste hilsner
Brian C

Brian C — 20. august 2005, 17:23

det sjove ved det var at jeg sad og fulgte en debat hvor han var med, han debatterede som en voksen, mere voksen og sagligt nogle af os såkaldte voksne gør, det var først da jeg så hans profil at jeg opdagede hans alder, da jeg så så/hørte ham til pågældende møde blev jeg først rigtig imponeret

De bedste hilsner
Brian C

Brian C — 20. august 2005, 17:26

det var osse mere betegnelsen møgsprog der irriterede mig, som jeg skrev synes jeg osse der skal være plads til popnvne, MEN, de videnslabelige navne gør det hele meget meget nemmere


De bedste hilsner
Brian C

Brian C — 20. august 2005, 17:26

Nope ikke ubbe
men skander

De bedste hilsner
Brian C

thues — 20. august 2005, 17:30

Et eller andet er der nok også om historien fra Norge - for sådan en historie opstår ikke helt ud af det blå...den pågældende nordmand (som gennem mannge år har arbejdet og specialiseret sig i ungefødende), skulle efter sigende være ved at tabe både næse og mund, da han fandt ud, hvem det var han gennem længere havde mailet med..

Og det er jo kun fint nok, at vi også har unge eksperter..:-)

De venligste hilsener

Thue

Brian -Lyngby- — 20. august 2005, 17:44

bvognsen, er det ikke meget få malawi'er man kan få hvis man ikke vil bruge latinske navne?

Hilsen Brian

thues — 20. august 2005, 18:10

He, he, Kai - jeg skrev jo også, jeg ikke kunne huske det præcist..der sparede jeg lige 20 kroner!

De venligste hilsener

Thue

darmann — 20. august 2005, 20:16

hej jeg vil lige start med at fortælle at jeg har fået det lækreste grillmad med hele svineriget og herlig fuglesang fra mit fuglehold. Det med kontigent er utroligt at folk kan klage over et beløb lad os sige 275 kr som jeg er vandt til at betale pr. forening om ÅRET ikke i timen men ÅRET. hvad Koster en fodbold klub ikke puha alle de fisk

Med venlig hilsen
Darmann

Brian -Lyngby- — 20. august 2005, 21:23

Jeg syntes bare det var lidt morsomt at du som Malawi mand har så meget imod latin, da det er de færreste Malawier der har et dansk navn.

Hvad gør man så når man går ind i en akvarie-butik? Siger man "Goddag, jeg vil gerne have lille flok øøh... af de gule med de blå striber..."

Hilsen Brian

PS tag det med et smil, jeg giver dig til dels ret. Jeg ville aldrig gå ind i en forretning og bede om en Poecilia reticulata.

thues — 20. august 2005, 21:29

#58>Som måske i virkeligheden hedder en Lebistes reticulata - de latinske navne er heller ikke altid helt entydige..Guppyens navn er lidt et spørgsmål om den slægtsmæssigt hører sammen med Mollyerne (Poecilia-slægten) - og det fortæller jo, der er en systematik i det med de videnskabelige navne. Også selv om en art bliver flyttet fra én slægt til en anden eller måske endda får sin helt egen - og den systematik har det lidt en betydning at kende...i hvert fald overordnet. Så kan man nemlig også bruge det til at finde ud af i hvilken udstrækning, arter er beslægtet - og hvor tæt med mere....

De venligste hilsener
Thue

Brian -Lyngby- — 20. august 2005, 21:42

Thue, det er ikke fordi jeg er imod latin, jeg synes bare man skal bruge det med måde. Den almindelige akvarist kan udemærket klare sig med danske trivial navne. Faktisk ved jeg ikke om det ovehovedet giver mening at give latinske navne til de kultur-varianter af guppyer man kan købe i almindelige forretninger.
Den almindelige akvarist er nok også tilfreds med at kalde en rødnæse for en rødnæse, men da jeg er ved at prøve at lave en Rio Negro biotop er det ret vigtigt for mig om det er en Petitella georgia en Hemmigrammus rhodostomus eller en Hemmigrammus bleheri.

Så det jeg prøver at sige er, hver ting til sin tid.

Hilsen Brian

thues — 20. august 2005, 21:47

Brian - jeg tror bare ikke man kan skelne helt sådan. Jeg har ikke noget imod navne som guppy og platy - der er altså bare ni forskellige (videnskabeligt beskrevne, undskyld) platy-arter. Personligt har jeg de fem. Og så er det ikke længere helt nok at kalde dem platyer..

I øvrigt ved jeg ikke, hvor uenige vi er - men de latinske navne (videnskabelige navne) kan altså bruges til at gøre det helt klart, hvad det præcist er, vi snakker om...at man så kalder alle kulturvariationer af platy (hvor flere arter ofte er krydset) for platy (uden at bruge latinske navne) er for mig helt o.k.

De venligste hilsener

Thue

Brian -Lyngby- — 20. august 2005, 21:49

Hov, så tror jeg vi er enige...

Hilsen Brian

darmann — 20. august 2005, 22:18

Thue hvad er alders grupperne i akvarie foreninger

Med venlig hilsen
Darmann

thues — 20. august 2005, 22:21

Uh ha...mon ikke det svinger lidt..jeg ved det ikke.
Hos os i Skive har vi nogle få unge, men de fleste er fra 30-35 OG opefter..

I Poecilia ved jeg det ikke helt - men det skulle ikke undre mig, om billedet ligner...

De venligste hilsener

Thue

elisabethen — 20. august 2005, 22:24

Det er meget det samme billede i KA, så vidt jeg kan se. Det er ikke rigtig trendy blandt fx mine jævnaldrende at være foreningsmennesker :/

Mvh.
Elisabeth Schrøder

darmann — 20. august 2005, 22:25

nå okay så er akvarie folk yngre ind fugle folk de ligger ca. fra sidst i 30 og fremad

Med venlig hilsen
Darmann

thues — 20. august 2005, 22:31

Darmann - jeg er også gammel småfuglemand...men har ikke rigtig pladsen til fugle mere - desværre..

Jeg tror ikke, der er den helt store forskel...måske er der nogle enkelte lidt yngre blandt akvariefolkene (og det trækker så snittet lidt ned)....for det er i øvrigt rigtigt..der er mange rigtig gamle fuglefolk - sådan i bogstaveligste forstand..:-)

Men nogle af dem er så også meget erfarne - og VED meget..:-)

De venligste hilsener

Thue

elisabethen — 20. august 2005, 22:36

Fuglehold tiltaler også mig en hel del, men det er lidt svært at få plads til en voliere på et kollegieværelse, så det er sikkert derfor, at snittet måske ligger lidt højere... Man skal næsten bo i hus for at have plads til sådan noget 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

jan — 20. august 2005, 22:39

Jeg kender en del 10-15 årige der kender navnene på Latin, de kan lige som mig ikke udtale ordene rigtigt, men vi ved dog hvilke fisk vi taler om og ja Skander er et kapitel for sig selv, han rettede mig i et Latinsk navn da han var på besøg og han havde ret 🙂, godt gået af en dreng på 10 år.
Sjovt nok kan mange af dem der besøger mig, huske navnene (nogle af dem) når de kommer igen, så helt svært kan det ikke være, men det fremmer forståelsen.

He he bvogensen
Fiske navne = Latin
Restaurant mad = Fransk
Skrevet med et stort smil 🙂



Med venlig hilsen
Jan Andresen

jan — 20. august 2005, 23:06

Undskyld Rasmus jeg kunne ikke lade være 🙂

Med venlig hilsen
Jan Andresen

fo_dk — 22. august 2005, 17:15

Når jeg husker at komme til møderne er jeg medlem af Ølstykke Akvarieklub -🙂
Ellers er jeg medlem af Poecilia.org...sæføli.

Kærlig hilsen
fo_dk

KasperK/Lolland — 22. august 2005, 20:05

Pt er jeg ikke medlem af nogen akvarieforening, men havde været medlem af Silkeborg AF fra '76 til midten af '80'erne og derefter igen fra '92 til jeg flyttede på lolland i '04. Dog lige afbrudt af et år hvor jeg prøvede at være medlem af Århus AF. Men der følte jeg mig sgu' for fremmed blandt de 40-50-60 stk der troppede op på mødeaftenerne, så jeg røg tilbage til Silkeborg til de "sædvanlige" 8-10 stk der kom til medlemsaftenerne ud af et medlemstal på ca 30.
Efter at jeg emigrerede, var jeg et år medlem af sydhavsørernes AF, men pga. arbejdet valgte jeg, at stoppe som medlem.
Jeg har egentlig altid interesseret mig for de latinske navne, også da jeg var 10-12 år gammel, men for et halvgammelt reaktionært fjols, er den seneste oprydning i de latinske navne et mareridt kun sat i værk for at irritere.

mvh Kasper

Stepien — 27. august 2005, 12:18

Hvis man ikke kan se det smarte i brugen af latinske navne, er der da et eller andet galt...!

AndreasDK — 27. august 2005, 12:28

#77

Jeg formoder Mikkel mener at det er ret indlysende at det hjælper at vide hvad der bliver snakket om.
De latinske navne er meget bedre til at forklare hvilken familie der menes, hvilken art der tales om og sidst men ikke mindst hvilken evt. variant.

Alt dette er ladt tilbage som rent gætværk hvis man nøjes med at sige fx guppy.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

Stepien — 27. august 2005, 12:29

Lad os tage et eksempel - en Microgeophagus ramirezi har det danske handelsnavn sommerfuglecichlide, men i USA/Canada hedder den Ram. Prøv du at fortælle en Amerikaner, hvilke fisk du snakker om? Det kan være, du prøver med noget lignende, "... a butterfly cichlid!" hvilke desværre er det amerikanske handelsnavn for Hemichromis thomasi... altså en helt anden cichlide end den der først var snak om!

Det er så her, det smarte ved latinske navne kommer ind i billedet! Du siger, "... Microgeophagus ramirezi," og gutten ved straks hvilken art der er tale om! Er det ikke smart...???

Vh
Mikkel

AndreasDK — 27. august 2005, 12:37

Det vil jeg give bvogensen ret i - det er en hobby, som kan dyrkes på mange niveauer. Selv synes jeg at det er sjovt at øve de latinske navne for at lære en smule om arternes tilhørsforhold og derpå se ligheden mellem de forsk. arter i virkeligheden.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

Stepien — 27. august 2005, 12:42

Jeg svarede bare på det du skrev i indlæg #31 - nemlig at latinske navne til fisk var noget være vås.

Vh
Mikkel

fo_dk — 27. august 2005, 14:40

Jeg syns ikke det er svære at huske latinske end handelsnavne....et spørgsmål om tilvænning og pludselig kan man begge -🙂

Kærlig hilsen
fo_dk

gibson — 29. august 2005, 07:30

I min lokale akvarieforening er der også en person der ikke kommer længere. Han stoppede lidt før jeg begyndte i foreningen. Da jeg startede fortalte de at han ikke var der mere, men at de heller ikke forstod hvad han sagde da alle arter var på latinsk. Jeg tænkte at det var da lidt underligt at sådan en fyr skulle fyre alle navne af på latin hvis ingen så kendte arterne. Jeg har så efterfølgende besøgt ham gutten flere gange, og grunden til at alle hans arter er på latin er fordi han holder tropheus. De har jo ingen danske populærnavne :-)
Jeg bruger som hovedregel selv latinske navne på cichlider, killi og "sjælnere" arter, men ikke på de mest gængse prydfisk som neonfisk, kampfisk, perlegurami og guppy. På maller bruger jeg L-numre, og det skaber en del forvirring nogle steder.... også for mig selv da det kan være svært at huske de numre man kun hører én gang årligt :-)
Dem der ikke kan de latinske navne skal bare spørge. Det gør jeg selv hvis jeg ikke ved hvilken art de mener, og det sker tit. Man kan også øve sig på d latinske navne ved at lave sin artsliste her på siden :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

KasperK/Lolland — 29. august 2005, 17:42

Jeg var for nyligt i poppy's i Nykøbing F. Det er jeg egentlig sjældent, men de havde lige fået nogle labyrint fisk hjem, som de ikke havde nået at spolere. Da jeg spurgte hvad det var for nogle, fik jeg det svar, "at det var nogle guramier"!
Det var jeg sådan ikke i tvivl om, men "hvaffor en slags"?
Så måtte ungersvenden have fat i en mappe, og kunne da fortælle mig, "at det var nogle vitti.... vitti...vittata!
Aha, tænkte jeg Trichopsis vittata, hurra for det latinske, jeg skal have 6 stk Knurrende gurami, tak.

mvh Kasper

Celia — 4. september 2005, 22:02

Jeg er b.la medlem af Rokilde akvarieforening http://www.roskilde-akvarieforening.dk og deltager aktivt. - det er faktisk en af de få foreninger der i gennemsint kan trække 21 medlemmer til hver gang. (det gjorde vi sidste sæson)

Vi er meget glade for at være medlem af en akvarieforening - der er gode foredrag - billige og gode fisk og planter og man danner et unikt netværk (som man ikke kan på nettet)
Desuden vil jeg vove at påstå at de gamle rigtigt erfarne folk aldrig kommer på de forskellige akva-forums, men kun kan mødes (live)
Således har vi mødt mange forfattere og andre virklige dygtige akvarister - og så er det jo rigtigt sjovt at få lov til at plukke deres hjerner :-)

Med hensyn til de latinske navne... dem er jeg heller ikke god til (jeg ved hvordan det ser ud man kan ikke udtale dem ) - det har jeg aldrig hørt et ondt ord for ;-)
Faktisk er jeg heller ikke helt skarp til de danske populærnavne og kom til det sidste foredrag til at kalde Brokade-barben for Blokade-barbe. (der måtte jeg så selv smile lidt ;-)

Det jeg syntes vi mangler i vores forening er hjemmebesøg... og vil man have noget så må man jo arbejde indefra og i år er jeg supliant i bestyrelsen (kommer til alle møder alligevel) og nu kan de være vi får et par møder til hjemmebesøg
Vi har været medlemmer i 4 -5 år.

Jeg syntes altid at vore formand gør noget ud af at hilse på nye medlemmer, spørge om de har realationer til andre i klubben og hvordan og hvorledes med akvarier.
Resten er jo op til den nye!

Vi har folk i foreningen der ablosut hader enhver form for kultur fisk - og folk der holder tanganika og diskus sammen ... og alt indimellem.
Trods de meget store forskelle, så kan alle snakke pænt til hinanden og vi har nogle rigtig gode møder. Moralen er nok at vi ikke ser skævt til dig fordi du har nogle andre meninger end en anden.
Dog er holdningen at man ikke bør holde hybrinder som papagøjecichliden og andre "kunstige" fisk

Som man kan se på hjemmesiden så er det rigtig gode fordrag og der er et arrengement til hvert møde (sommetidr kan de være at bygge noget, men for det meste er det et fordrag eller vidio film)

Jeg syntes at foreninger er glimrende :-) jeg har dog ikke oplevet unge medlemmer (de fleste er i 30´ne) - men møderne har det også med at trække ud til midnat.

Foreninger er ikke for alle, men jeg syntes at de kan være rigtigt gode. vi har i øvrigt medlemmer fra hele sjælland og ikke kun fra Roskilde og omegn.

Hilsen
Cecillia

jensp — 4. september 2005, 22:15

vedr. #7
Jeg var til akvarieweekend i april md. i år i Ålborg, vært: Ålborg akvarieforening.
Hele weekenden var mit indtryk af folkene i foreningen det modsatte af det du oplever Rasmus. imødekommenhed og åbenhed!
Flinke folk! (:
MVH. jensp
Mvh.
jensp

torben_l — 4. september 2005, 22:53

Jeg er ret nyt medlem i Aarhus akvarieforening, faktisk blev jeg meldt ind til nytår sammen med flere her fra siden.
Jeg ved, man i mange bestyrelser er meget opmærksomme, hvis der er nye medlemmer..I Aarhus spørger formandinden Bodil hver gang om der er nye, så vedkommende ikke kommer til at sidde en aften og føle sig totalt overset hvilket må være ganske ubehageligt .
Personligt har jeg aldrig risikeret den følelse, idet jeg kendte flere i Aarhus i forvejen gennem fælles fiskeinteresser.

I dag ville jeg ikke undvære et medlemsskab i en akvarieklub, jeg synes det er vældig inspirerende at træffe andre "lidelsesfæller", få et blad ind ad døren næsten hver måned, at overvære gode foredrag og - ikke mindst - at få lejlighed til at købe fisk, planter og udstyr til beskedne penge, alene den besparelse kan let opveje kontingentet

Jeg er en af de personer Thues nævner, der af og til kigger ind til Skive akvarieforening, når de afholder noget spændende: akvadage ..foredrag af Tonny fra Akvarie West, og har altid følt mig meget velkommen, selvom de færreste i klubben aner hvem jeg er, endvidere har jeg været gæst i Avedøre akvarieforening og også der blevet vældig godt modtaget, så mine erfaringer med klubber er langt overvejende positive!

Så skal jeg sammenfatte mine erfaringer mht akvaklubber så må det være en opfordring til at melde sig ind så hurtigt som muligt enten i en lokal eller en aktiv landsdækkende specialklub. Desværre er der ikke en specialklub for bettaer i Danmark, men i Aarhus er der flere særdeles aktive indenfor netop den fiskegruppe, hvilket så begrunder mit valg af forening!

mvh torben l

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.