Blødt vand

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

elfie — 14. august 2005, 15:30

Kan man lave blødt vand med soda?? og i så fald hvordan

Jacan — 14. august 2005, 16:36

Soda = natriumcarbonat.
Jeg kan ikke umiddelbart se hvordan soda kan gøre vandet blødt. Soda vil hæve pH og KH men GH vil forblive det samme så vandet bliver ikke blødere.

Ionbyttere, osmoseanlæg, regnvand og oxalsyre er de muliheder der er for at få blødt vand og alle er de endten dyre eller besværlige.


Mvh.
Jacan

Brian -Lyngby- — 14. august 2005, 17:11

Hvis KH stiger, vil GH da ikke også stige?

Hilsen Brian

Jacan — 14. august 2005, 17:47

Nej, ikke nødvendigvis
Der er flere muligheder bland andet kan
...KH øges med natron (Natriumhydrogencarbonat, bruges til bagning) men GH ændres ikke.
...KH sænkes med saltsyre men GH ændres ikke
...GH øges (hårdt vand) med calciumchlorid (købes hos Matas) men KH ændres ikke
At sænke GH (blødt vand) er det mest besværlige, se #2.



Mvh.
Jacan

Brian -Lyngby- — 14. august 2005, 19:08

OK, jeg forveksler muligvis GH med den dH (totalhårdhed) der bliver målt på drikkevand.

Er dH så GH + KH?

Hilsen Brian

PiranhaBoss.dk — 14. august 2005, 20:29

Al den snak om Gh er KH, dGH og dKH m.m. er nok den største årsag til mytedannelser i akvarie-kemien.
Disse forkortelser dækker over det, man tidligerer kaldte total-hårdhed og forbigående-hårdhed. - Men at det sidste skulle være en del af det første er noget sludder, når man baserer det på de almindeligt anvendte dråbe-tests.

Eksempelvis måler de almindelige KH-test på indholdet af calcium- og magnesiumkarbonat, så hæver man karbonat-hårdheden med natron, - ja så har man faktisk højere Kh, men en test vil stadig vise en lav måling.

Personligt anvender jeg selv mg/l og ledningsevne, som sammenlignings-parametre, da jeg med disse standarder har et mere realistisk billede, omend noget uspecificeret, af hvad den ene vandmasse rummer i forhold til en anden.


Med venlig hilsen
Morten

Jacan — 14. august 2005, 22:01

Dråbetest måler ikke kun hydrogencarbonat bundet til calcium og magnesium, men f.eks. også natriumhydrogencarbonat.

GH = Calcium + magnesium lavt indhold af Ca+MG=blødt vand, højt indhold af Ca+Mg=hårdtvand
KH = hydrogencarbonat (har ingen bytydning for om vandet er blødt eller hårdt, KH er en pH-buffer)
°dH er måle enheden for GH og KH f.eks. GH = 10°dH eller KH=8°dH

Vandværker oplyser som regel kun GH. KH opgives meget sjældent i stedet skrives koncentrationen af hydrogencarbonat f.eks. HCO3 = 175mg/L hvilket svarer til KH = 8°dH

Mvh.
Jacan

PiranhaBoss.dk — 14. august 2005, 23:11

Hmm. Så er vi igen uenige Jacan. damn it.

Ifølge de pamfletter der medfølger de dråbetests jeg har anvendt (Tetra og JBL) er de kun Ca- og Mg-karbonat der tales om.
-og jeg har selv personlig erfaring med at, ihvertfald JBL's test, ikke reagerer på soda- og natron-tilsætninger.

Rigtigt nok tager Gh-testene fat i indholdet af Ca og Mg, men hvad så med crom, kalium, jod osv. De stoffer er jo også en væsentligt del af de elektrolytiske processer i vandet.
Vandets hårdhed handler jo ikke om hvorvidt fiskene slår hovedet når de bevæger sig omkring, men om koncentrationen af stoffer, der bærer stof-udvekslingen i biomassen, og tillige, om det osmotiske tryk er i overensstemmelse med fisk og planters genetiske præferencer.

Der er derfor jeg foretrækker at orientere mig ved mg/l (ppm) og ledningsevne

Med venlig hilsen
Morten

Jacan — 15. august 2005, 21:23

Et forsøg med natron førte til a pH var ca 8,5 og kH blev > 15 dH (stoppede ved 15 dH hvilket var det dobbelte af hvad vandet var før tilsætning af natron. Tetra testsæt)

" om det osmotiske tryk er i overensstemmelse med fisk" Det er korrekt men hvad skal måles og hvad er ikke nødvendig at måle, eller hvad er muligt at måle indenfor rimelighedens grænse?
Et godt eksempel er de forslag der kommer herinde på Akvariesiden med tilsætning af køkkensalt 1g/L, hvilket må siges at være ekstremt især hvis fiskene har det bedre med så store salt tilsætninger.

Ledningsevnen er nem at måle men det er først og fremmest ved brug af osmoseanlæg at ledeevnen har sin berettigelse. For en akvarist der lige er begyndt at interesserer sig for kemien er en ledeevne måling i akvariet ikke meget værd. pH KH og GH måling siger meget mere, eller ved sygdom måling af nitrit og ammonium/ammoniak.

KH og GH målt i °dH siger de fleste akvarister noget det største problem er at de ofte blandes sammen. Nitrat ilt osv opgives i mg/L, mens ppm har det problem at når der er om GH og KH er ppm ikke lig mg/L
HCO3=175mg/L <=> KH=8°dH <=> KH=144ppm as CaCO3

Mvh.
Jacan

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.