Indkøb fra loppemarkedet
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
AndreasDK — 9. august 2005, 22:00
Min plan er at lave et af de dersens lukkede økosystemer hvor man lukker af for luften og dermed lader planterne leve af den smule vand der er i bundlaget til at starte med men er der en af jer der kender det specifikke ord for denne teknik?
Jeg vil nemlig gerne søge efter lidt mere information om dette - kunne være fedt at dyrke nogle cryptocoryner på denne måde - luftfugtigheden kan jo blive temmelig høj deri.
Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen
buje — 9. august 2005, 22:05
det kan godt blive sjovt.. det kan også blive svært
der er en del litteratur på emnet...
jeg tror du skal have rejer i
ah så lige at du ikke vil fylde den ved vand, æv :-(
Venligst
buje
AndreasDK — 9. august 2005, 22:11
Jeg har skam tænkt på noget havedamsler og jord, nogle C. lucens.
Nu ved jeg ikke lige hvor meget ilt rejer kræver, men jeg får faktisk nogle red cherries fra Bjarne i næste uge, så der kan da komme et par stykker i.
Så er spørgsmålet bare om den skal fyldes helt med vand eller om jeg skal forsøge at lade dem vokse på sump.
Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen
buje — 9. august 2005, 22:16
Venligst
buje
fo_dk — 9. august 2005, 22:17
Kærlig hilsen
fo_dk
Brain — 9. august 2005, 22:17
http://www.diynetwork.com/diy/ic_other/article/0,2029,DIY_13965_2270145,00.html
Der er også et lille videoklip på denne side der viser hvordan man gør.
http://www.michaelholigan.com/departments/TVShow/seg_tscript.asp?ts_id=5739&text_type=T&text_page=1
Spekulerer lidt på hvordan man planter noget igennem sådan et lille hul. Kom endelig med flere billeder når du kommer igang.
Mvh.
Laura
AndreasDK — 9. august 2005, 22:19
Den vil jo være temmelig fugtig og der vil rejerne jo ikke kunne komme til.
Jeg vil dog stadig gerne have det korrekte navn så jeg kan læse lidt mere indgående om det. Der må være folk der har prøvet det med akvarieplanter før.
Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen
AndreasDK — 9. august 2005, 22:29
Jeg tror jeg vil gøre som det bliver vist i førstnævnte link, men skal lige undersøge med hensyn til planterne.
Personligt er jeg vild med tanken om en mark af C. lucens.
Mht at plante dem kan man vel bare skille dem ad, smide dem i og stikke rødderne ned i jorden vha. en bambuspind.
Da jeg ikke har en prop regner jeg med at klippe en badehætte itu og fæstne dem med en elastik.
Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen
Peter_Kristensen — 9. august 2005, 22:50
AndreasDK — 9. august 2005, 22:52
Ja - det kunne su være dejligt med sådan en 30l rødvin hver weekend.
Så havde den jo hele fem dage til at blive fyldt op igen.
Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen
buje — 9. august 2005, 22:58
drop det.. selv den værste i netto er bedre end hjemmesprøjt
Venligst
buje
AndreasDK — 9. august 2005, 23:12
Jeg har læst lidt på denne side: http://www.euronet.nl/users/rkohm/biosphere/index.html og overvejer lidt at smide noget riccia fluitans derned sammen med nogle dafnier.
Så vil mit problem bare være hvad jeg skal gøre for at fiske det organiske materiale op når de gamle dafnier dør.
Gad vide om dette vil blive så opløst i vandet så ricciaen kan nå at bruge det som næring...
Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen
buje — 9. august 2005, 23:25
Venligst
buje
|Neo| — 10. august 2005, 11:01
Problemet er bare at da det er så lille et system, er der ikke nok plads/planter osv. til at det kan løbe rundt.
Jeg ville nok få en vinduesmand til at skåre tuden af nede ved kanten så der blev en større åbning. Så var det nemmere at komme til.
Med venlig hilsen
Martin Rasmussen
Bo Christensen — 10. august 2005, 12:18
Hvis den er åben i toppen, er det en flaskehave.
Med venlig hilsen
Bo Christensen
buje — 10. august 2005, 12:19
nemlig
men det kan nok godt gå med en stor gummiprop *S*
Venligst
buje
viggo0 — 10. august 2005, 15:39
Plante-flaske-have
Et 'økosystem' er et afgrænset område hvor der sker ingen eller meget lidt transport af 'stof ' ud og ind over områdets grænser. Hele jordkloden kan betragtes som et økosystem, men også en skov, en sø eller en kornmark er økosystemer. Her cirkulerer ilt, kvælstof, phosfor og andre stoffer i kredsløb. De veksler mellem forskellige former men forlader (stort set) aldrig systemet. Det eneste, der passerer ud og ind af systemet, er energi. Ind kommer solens kortbølgede højenergistråling. Den omdannes i systemet til kemisk energi i organiske stoffer (fx. ved fotosyntese) som så kan omdannes til andre organiske stoffer osv. Da der ved enhver omdannelse af stof er et tab af energi som varme, vil alt den indstrømmede energi før eller siden forlade systemet som varmestråling der så er det eneste der passerer ud af økosystemet igen. Således driver energiens nedgang i kvalitet (fra solenergi til varmestråling) alle kredsløb og processer i økosystemet.
Det er muligt at etablere et minøkosystem i en lukket glasbeholder hvor planter (primærproducenter) og nedbrydere afbalanceres i forhold til hinanden. Forsøget er et konkret eksempel på et økosystem hvor vand, ilt, kuldioxid og næringssalte bevæger sig i lukkede kredsløb. Det drives af energistrømmen fra sollyset der strømmer gennem flaskevæggen og som forlader systemet som langbølget varmestråling. Er miniøkosystemet først etableret, kan det bevares i flere år uden ret meget anden pasning end at man sørger for en passende belysning.
Materialer
Klar glasbeholder, f.eks. en vinballon eller lignende med tætsluttende skruelåg
LECA-ærter eller kattegrus
Trækul eller grillkul i små stykker - max. 1 x 1 x 1 cm
Steril havejord, f.eks. pottemuld
Planteredskaber: passende lange pinde hvor der i enden er bundet en ske eller gaffel
Pind med ståltrådskrog til at fjerne blade og planter med
Fugtighedselskende planter. Ved starten anvendes små planter. Følgende arter kan f.eks. bruges: bladbegonie (små arter), diffenbachia (Diffenbachia), eksplosionsplante (Pilea), kobberplante (Episcia), fiskeben (Maranta), musehale (Peperomia), paletblad (Coleus), slangeskind (Fittonia), stuescepter (Aphelandra), vandrende jøde (Tradescantia), vedbend (Hedera), venushår (Adiantum), væddeløber (Chlorophytum), spansk mos (epifyt) (Tillandsia usneoides).
Fremgangsmåde
1. LECA-ærter og trækul hældes i beholderen vha. en tragt af avispapir. Lagtykkelsen skal være omkring 10 cm. Ved at anvende let fugtede materialer undgås lettest at støve på beholderens inderside.
LECA-ærterne er et porøst materiale, som let opsuger vand og derfor virker vandregulerende på systemet. Trækullaget virker vandrensende og nedsætter risikoen for opvækst af skimmelsvampe.
2. Jorden hældes derefter i beholderen. Det er atter en fordel at anvende let fugtig jord for at undgå støvproblemer på beholderens inderside. Jorden må ikke være så fugtig at der kan presses vand ud af den. Det er nemt senere at regulere fugtigheden.
3. Et mindre udvalg (2-4) små planter placeres i jorden vha. planteredskaberne. Den midterste plante plantes til sidst. Denne plante skal også være den største.
Hvis der er slyngende planter i systemet, placeres en gren i ballonen. Til grenen kan man i toppen binde spansk mos med noget plantebast. Spansk mos har ingen rødder og kan repræsentere skovens 'epifytter'.
4. Låget lukkes tæt, og beholderen placeres et lyst sted uden direkte solbestråling.
5. Efter nogle dages forløb indstiller ligevægten mellem luftfugtigheden og temperaturen sig. Hvis der på beholderens inderside er overdugget, er fugtigheden for høj. Denne kan reguleres ved at linde på låget af beholderen et par dage.
6. Pasningen er herefter meget beskeden. Større visne planterester fjernes for at undgå problemer med skimmelsvampe, og vandbalancen justeres eventuelt.
fandt det engang på nettet men kan ikke finde linket igen :-/
Med venlig hilsen
Frederik
viggo0 — 10. august 2005, 15:40
Med venlig hilsen
Frederik
buje — 10. august 2005, 15:42
jeg ville ikke bruge sterilt jord, men levende jord
Jeg mener at der er meget at hente i EL-natural principperne der kan bruges i flaske-projektet *S*
Venligst
buje
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.