Fiskesammensætning i selskabsakvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

rina — 3. august 2005, 22:44

Hejsa

Jeg har købt et 200L akvarium som skal bruges som selskabsakvarium. Omkring fiskesammensætningen har jeg nok brug for råd og kommentarer. Jeg vil jo gerne se både store og små fisk. Fisk med flotte farver og spændende adfærd. Smiler.. men så let er det vist heller ikke hvis fisk, planter og ejer skal gå i harmoni og nyde tilværelsen. Men det har ikke hold mig fra i det mindste at prøve. Nedenfor er listet de fisk som jeg har tænkt på om man kunne slippe af sted med at sætte sammen. Jeg vil være glad for råd og vejledning.
Akvariet har en baggrund med huller og huler. Der er og kommer rimeligt med høje og lave planter i akvariet. Cirkulationen er stille og rolig.

Ancistrus sugemalle (den er næsten obligatorisk *s* -bund)
1 par a 15 cm = 30 cm
Borellis dværgcichlide (spændende yngleadfærd, måske for aggressiv? Bund/midt)
1 par 7+4 cm = 11cm
Scalare, Pterophyllum scalare eller leopoldi (stor fisk (for stor med tiden?) vil nyde dens tilstedeværelse i akvariet)
1 par 15+15 = 30cm
dværg gurami (Dem har jeg allerede og nyder dem –top/alle zoner)
1par 7+4cm = 11cm
Blålæbet lille mundruger (Pseudocrenilabrus philander dispersus) (Spændende yngleadfærd, måske for aggressiv? Bund)
1 par = 8+8 = 16cm
Puntius semifasciolatus "schuberti" - Guld barbe, Brokade barbe (Stimefisk… bund/mellem)
7 stk a 7cm = 49 cm
Pomacea bridgesii – Mysteriesnegl (Flot snegl, alle zoner)
(2 stk = 14 cm)
Neocaridina denticulata sinensis - Kirsebær reje, Red cherry shrimp (sød og anderledes, alle zoner)
(5 stk a 3,5cm = 17 cm)

I alt 137 (168) cm


Med venlig hilsen
Karina

viggo0 — 3. august 2005, 22:46

ville droppe mundrugerne ellers lyder det godt :-D

Med venlig hilsen
Frederik

viggo0 — 3. august 2005, 22:48

hvor mange var der ialt?
Cm. reglen kan du kun gå efter hvis du kun har stimefisk i akvariet ;-)

iøvrigt ville jeg nok også købe 3 brokade barber mere :-)

Med venlig hilsen
Frederik

rina — 3. august 2005, 22:58

Hej Viggo0

Tak for kommentar!
Ok til mundrugerne... men hvorfor? (skal jo lære også *s*)
Smiler... du har nok ret mht. cm reglen.. men jeg kan nu godt lide at støtte mig lidt til den... i hvert fald endnu *S*
3 Brokade barber vil sikkert kun gøre stimen smukkere *S*
Så bliver det vist 20 fisk ialt (27 incl. rejer og snegle)

Med venlig hilsen
rina

Kasper A — 3. august 2005, 23:14

Har du mulighed for at tage et billed af baljen? 😉

Med venlig hilsen
Kasper

viggo0 — 3. august 2005, 23:15

Aahhh, hehe, mange tak...
nå men de der mundrugere kommer jo fra afrika og er lidt agressive og det skulle jo næsten være dem eller dværg cihliden eller dværgguramien (da de alle sammen er forholdsvis agressive), og da de går nede ved bunden, og dværgcilhiderne også går der ville de nok jage dem væk, og da skalarene jo også tit går ved bunden, ville de nok også blive jaget væk (i tilfælde af for mange "bundfisk") da det er en forholdshvis rolig fiskeart.

Egentlig kunne du godt tage 10-20 exstra brokade barber hvis du vil :-)

Husk at sørge for at dine skalare er af "kulturformen" da de ellers vil vokse ud af dit akvarie rimmelig hurtigt.


Med venlig hilsen
Frederik

rina — 3. august 2005, 23:15

Hehe Kasper... du kender det jo... men skal se hvad jeg kan gøre ;-)

Med venlig hilsen
Karina

rina — 3. august 2005, 23:35

Her er et billede. Ømm.. ja, altså helt stolt er jeg ikke af min indretning af akvariet (mildt sagt). Indtil videre er planterne sat for lige at se hvordan de trives, inden de endelige vælges. Så lad være med at tro det er sådan jeg har tænkt at det skal se ud i den "endelige version". Jeg vil gerne have så mange planter som muligt uden at skjule baggrunden... helst fremhæve den :-)
Jeg har også tænkt på lidt mørkt grus i overfladen...

Viggo: Tak igen *s*. Ja, havde godt tænkt på det med aggressiviteten. Fristende med 20 stimefisk. Tror evt. jeg vil øge stimen lidt af gangen.

Med venlig hilsen
Karina



rina — 3. august 2005, 23:46

Kulturformen af Scalare... hvad betyder det? Jeg har læst om Pterophyllum Scalare og leopoldi. Er der både en "kulturform" og "ikke kulturform" af de arter?

Med venlig hilsen
Karina

Kasper A — 3. august 2005, 23:59

#7 Jaja, men skulle jo lige se, hvordan det er kommet til at se ud.... *s*
Det skal nu nok blive pænt!!

Med venlig hilsen
Kasper

nichr04 — 4. august 2005, 00:00

lige en indskudt bemærkning, rart at se en der er ny i faget der har sat sig så meget ind i hobbyen inden man begynder....

Mvh.
nichr04

rina — 4. august 2005, 00:07

Kasper: Hehe... kan jeg godt forstå, -og kan se i en anden tåd at du har udnyttet din "nye" plads godt *S*... -tak for du tror det bliver pænt. Det håber jeg. Der er i hvert fald en masse spændende muligheder i det (syntes jeg).

nichr04: ømm.. mange tak... :-)

Med venlig hilsen
Karina

rina — 4. august 2005, 00:08

tåd=tråd ..

Med venlig hilsen
rina

XXXX — 4. august 2005, 07:33

Jeg syntes det er alt for mange semiterritorielle fisk
Personligt ville jeg vælge 2 af følgende fra (måske hele 3 og så bygge de andre fisk op efter kongeparret)
Dværgcichlide
Scalare
Dværg gurami
Mundruger


Med venlig hilsen
Thomas

viggo0 — 4. august 2005, 09:16

jeg ville nøjes med en (stadig), da du så har:
en territoriel slags fisk på bunden en i toppen og en i bund/mellem.

men få dig nogle flyde planter før dværgguramierne kommer i (det skulle forhindre at de søger for meget mod bunden).

der findes både "naturform" og "kulturform" af skalare. en art af naturformen kan fx. blive 30 cm høj eller 20 cm høj hvilket er alt for stort til dit akvarie ;-)
Derimod bliver kulturformen (fx. marmoret skalare, fås dog også i "stripper" ligesom naturformen) max. ca. 15 cm.

Med venlig hilsen
Frederik

rina — 4. august 2005, 21:10

Jeg tror jeg forstår omkring de semiterritorielle fisk.... Men det kunne være dejligt hvis jeg kunne indrette akvariet til at have 3 af arterne... men selvfølgelig ikke for enhver pris.
Der har "fra starten" været de 2 dværgguramier. (som er helt tosser med parringen her til aften. (igen)) Samt 5 nye små guld barber som jeg købte i dag. (starter blødt ud med antallet *s*). Det ser ud til at gå godt med dem sammen. De er nysgerrige og selv om han Guramien holder vagt under skumreden er han ikke speciel hård over for andre end hun guramien hvis hun kommer for tæt på.

Omkring scalare er jeg stadig usikker på det med størrelser. Siden nedenfor lister både naturformer og kulturformer men alle bliver ca. 24 cm høje. Var der nogle som kun bliver ca. 15 cm høje?
http://www.akvarieforretningen.dk/Fisk_prisliste_Cichlide_Sydamerika.html

Med venlig hilsen
Karina

viggo0 — 4. august 2005, 21:21

kom til at bytte om på højden og længden :-S, men jep det er kulturformen du har kig på, ssåå det går nok ;-)

Med venlig hilsen
Frederik

rina — 4. august 2005, 21:22

Tak Frederik. :-)

Med venlig hilsen
rina

viggo0 — 4. august 2005, 21:22

lyder iøvrigt godt med guramierne :-D
glæder mig til at høre mere...

held og lykke!

Frederik

rina — 4. august 2005, 21:26

Hvis nogle overlever skriver jeg under opdræt :-)
(Jeg har et indlæg derinde og der er stadig >11 levende unger fra det "kuld" ... men må indrømme jeg famler lidt i blinde mht. hvad jeg skal gøre og ikke gøre....)

Med venlig hilsen
rina

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.