Test af sten? Eller billigt skifer!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

salmon — 28. juli 2005, 10:23

Er der nogen (forholdsvis tilgængelig) mulighed for at teste sten, hvis man nu f.eks. falder over en sten fra naturen, der kunne se godt ud i akva?

Jeg har læst, at man med eddike kan tjekke for kalk, og at man skal holde sig fra marmor, men er der andre typer sten, jeg IKKE skal putte i?

Jeg kunne enormt godt tænke mig noget sort granit/skifer (sidstnævnte finder jeg nok ikke lige), og bryder mig ikke om de lavasten, der er i handlen. Men vil jeg kunne gå ud og finde et stykke mørkt granit, og uden problemer putte det i akvariet efter rengøring?

Hvis det lyder helt tosset, så må I også gerne foreslå steder, hvor jeg på Fyn kan få fat i billigt skifer.

Med venlig hilsen
Sine Vestrup

elisabethen — 28. juli 2005, 11:11

Granit kan du sagtens bruge. Det gør jeg selv, og de afgiver ingenting til vandet...
Medmindre du er til malawi- eller tanganyikacichlider, skal du undgå kalkholdige sten som fx marmor og flint.. Men de to typer synes jeg, at det er rimeligt nemt at genkende.
Derudover kan du faktisk bruge alle natursten.. De må bare ikke se forurenede ud. Fx med rustrøde belægninger, oliepletter el. lign.. Du skal også holde dig fra slagger, som ellers kunne se flot ud.. Men det indeholder en masse usundt. Er heller ikke noget man sådan lige finder i naturen.
Ved godt, at man ikke må.. Men der er mange flotte sten på en ganske alm. strand 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Bruger #623896 — 28. juli 2005, 11:25

"Medmindre du er til malawi- eller tanganyikacichlider, skal du undgå kalkholdige sten......"
Det er stik imod alt det jeg har hørt, man siger da at Malawi skal havde hårdt vand, derfor er der mange der bruge kalksten. Det er også derfor at Malawi cichlider stortrives i det danske postevand.
Hvordan er du kommet frem til det Elisabeth?

Mvh Troels

gibson — 28. juli 2005, 11:30

Troels, skriver hun ikke det samme som dig?

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Bruger #623896 — 28. juli 2005, 11:33

Okay, nu forstår jeg, undskylder 🙂

Mvh Troels

Bruger #623896 — 28. juli 2005, 11:35

Når jeg læser det for jeg det bare til, "medmindre" - hvis du er til malawi skal du holde dig fra det.

Mvh Troels

gibson — 28. juli 2005, 11:37

Hun skriver omformuleret...

Hvis du ikke skal have malawi eller tanganyika, så skal du ikke købe kalksten
Hvis du skal have malawi eller tanganyika, så skal du have kalksten

Sådan læser jeg det :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

elisabethen — 28. juli 2005, 11:50

Eller faktisk skal man ikke have kalksten til malawi, da vandet i den sø slet ikke er så hårdt, som jeg gik og troede... men nok om det...

Men altså.. Nul kalksten til alm. selskabsfisk!

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Bruger #623896 — 28. juli 2005, 11:51

Ja, jeg har forstået det nu, men man kan godt forstå det på begge måder 🙂

Mvh Troels

gibson — 28. juli 2005, 11:52

Malawi har en dh på 6-10 hvilket ikke må betegnes som hårdt. Det er blødede end meget af det postevand vi har. Men pH'en er rimelig høj.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

salmon — 28. juli 2005, 14:47

Jeg har guppyer og platyer, så vi er slet ikke i nærheden af en afrikansk sø 😉

Jeg har fundet en sort sten, der glimter lidt (nu må I ikke sladre, men jeg tog den fra en strand), og nu får den lige eddiketesten - hvis den nu får lov at ligge lidt i eddikebad, så må den da blive afkalket (det ser ikke ud til at være en kalksten i sig selv, den er meget sort, ikke ren granit men det ligner) og så får den en uge i en spand vand, der skiftes. Mon så ikke den til slut er rimeligt uskadelig at komme i?

Den er i hvert fald lige så pæn som noget, man kan købe sig til - lægger billede ind senere, så kan I bedømme, om den er "farlig" 🙂

Med venlig hilsen
Sine Vestrup

elisabethen — 28. juli 2005, 14:50

Eddike kan ikke fjerne kalken fra en sten. Men du kan se, om der er i kalk i, hvis eddike eller anden form for syre begynder at bruse, når det kommer i kontakt med kalken.
En sort sten, der glimter, kunne godt lyde som en slags granit i hvert fald..
Hvis jeg var dig, ville jeg bare skure den grundigt i rent, varmt vand og så lade det være det... 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

fo_dk — 28. juli 2005, 17:17

Ingen grund til at teste.....er den hvid er der kalk....med mindre det er en sukkersten!!!!!

Enig med #12.......ingen grund til andet end afvaskning og skrubning.....mine sidste sorte granitsten er blevet lagt i vand i noget tid og er derefter kommet direkte i baljerne.

Kærlig hilsen
fo_dk

salmon — 28. juli 2005, 17:50

Der var ingen brusen, og stenen er nu kommet op af sit eddikebad igen - om ikke andet har den rædselsfulde lugt skræmt ethvert småkravl væk, der måtte sidde på den.

Men vandet var blevet en anelse guld-glimtende, ligesom hvis jeg havde strøet fint glimmer i - det er tilsyneladende noget, glimmerstenen afgiver, men er det mon farligt?

Den har områder, der tydeligvis er mørk granit, men også områder, hvor den mere er sort med det hersens guldglimmer. Jeg har set det i sten før, men spørgsmålet er bare, om den bliver ved med at "støve" og om det er skadeligt for fiskene? Jeg skurede den grundigt, og nu ligger den i rent vand, så jeg kan holde øje med den. Billede er vedlagt 🙂
Med venlig hilsen
Sine Vestrup



salmon — 28. juli 2005, 17:51

På billedet er den våd, og de små lysende pletter på den er glimmeret - min kamera kan ikke fange guldskæret 🙁

Med venlig hilsen
Sine Vestrup

fo_dk — 28. juli 2005, 18:15

Flot sten...i med den -🙂

Kærlig hilsen
fo_dk

nikro — 28. juli 2005, 18:38

Man høre meget mange steder, og ofte ret modsigende, men jeg fik en gang at vide at man ikke skal bruge sten som gilmter fordi de indeholder tungmetal. Er der noget om sagen?

Mvh.
Niels

salmon — 28. juli 2005, 18:43

... det vil jeg også gerne vide?!

Den kommer under alle omstændigheder først i om en uge, store omrokeringsdag er lørdag d. 6. juli 🙂

Med venlig hilsen
Sine Vestrup

MOK — 28. juli 2005, 19:54

Ups - det var længe at vente (6. juli ;o).

Hvis du har gjort den grundig ren vil jeg følge #16 - wooops - og i med den ;o)

Mvh.
Morten

Janne — 28. juli 2005, 22:13

I med den! Jeg har mange gange haft brugt granitsten med "glimmer" i, og der er endnu aldrig sket noget ved dét.

Mvh.
Janne

salmon — 28. juli 2005, 22:27

#19 - jeg skal lige ha' nye planter også og et smut til KBH - og SÅ skal der leges med indretning!

#20 - der er vist meget kalk i vores ledningsvand, i hvert fald kalker alt hurtigt til, men fiskene ser ikke ud til at mistrives.

Stenen får lov at komme i så, den er også kanon flot, meget flottere end den skifersten, jeg kiggede på i en akvarieforretning tidligere idag.

Tak for svar allesammen!

Med venlig hilsen
Sine Vestrup

rina — 30. juli 2005, 10:26

Glimmer mineraler (det er ofte glimter i sten) skulle bestemt ikke være tungmetaller. Kan prøve at finde ud af mere hvis det har interesse...

Med venlig hilsen
rina

nikro — 30. juli 2005, 11:32

Rina>> Det kunne være dejligt at få lukket den diskution en gang for alle, med nogle fakts

Mvh.
Niels

rina — 30. juli 2005, 12:33

Så har jeg læst lidt op på det… og jo, der kan være noget om snakken. Men som så meget andet er det ikke sort eller hvidt.
Hvis I skriver hvilke mineraler det er man skal passe på med, kan jeg måske se i hvilke typer sten de findes.

Først en ”lettere kort ufuldstændig konklusion”:
Der er ”tunge” metaller i nogle former for glimmermineraler (og også i alm. mørke mineraler). F.eks. kan nogle indeholde jern (Fe) eller mangan (Mn).
Sten hvor disse mineraler findes i er mange, bl.a. Granit.
Disse stoffer kan, som jeg læser det, forholdsvis let frigives til vandet.
Der står også at disse mørke mineraler (incl. glimmer mineralerne) er gode for at skabe en frugtbar jord til plantevækst og afgrøde dyrkning)

Men der står ikke noget om mænger… er små mængder jern eller mangan farlige i akvariet?

Her kommer forskellige direkte sitater fra bogen ”Sten i det danske landskab” af Per Smed:
”Glimmer” er en ”familie” af ganske bløde cilikatmineraler
…
Glimmer familien har 2 almindelige medlemmer, lys glimmer = moskovit (som er gennemsigtig til beigefarvet) og mørk glimmer = biotit (Som er sort, evt. med et bronzefarvet skær). Begge findes i Granit, biotit også i mere basiske bjergarter (sten *s*)
Derudover bl.a.: Sericit(gullig) glaukonit/seladonit og klorit (grønlig)
…
De kemiske formler er indviklet.
…
Lidt kemiske formler for nogle af glimmermineralerne:
Klorit (Mg, Fe,Al)6(Si,Al)4O10(OH)8
(Så her er i hvert fald det ”Tunge” mineral Jern i.)
Klorit er et grønligt glimmer mineral som findes i sten der er ”kogt” i jordskorpen. (Detaljer kan findes i bogen *s*)

Biotit K(Mg,Fe)3AlSi3O10(OH)10
(Så her er også jern og Mangan af de ”tunge” metaller i )
Det er et mørkt mineral. Findes i magmabjergarter (f.eks. granit og basalt), gnejs, amfibolit, glimmerskiffer.

Muskovit KAl2AlSiO5O10(OH)2
Lys glimmer som findes i bl.a. granit. Svært nedbrydeligt. Findes derfor tit i sand. Kan danne glimmer skiffer.

Seladonit (grønjord) (K,Na,Ca)(Fe,Mg)2(Al,Si)O10(OH)2
(også jern i dette mineral)
Sés som udfyldninger/hulrum i basalter. (basalt er sten der er dannet af størknet lava. De har ofte en sorts grundmasse)

hehe.. håber ikke det er alt for meget volapyk. Og jeg er lidt i tvivl om man måske mener "tunge" metaller på forskellige måder. Men i hvert fald er nu listet hvad de 4 af glimmermineralerne består af. (Det er i hvert fald fakts *S*)

Med venlig hilsen
rina

rina — 30. juli 2005, 13:09

Kikkede lige lidt mere om kring tungmetaller ikke "tunge" metaller:

Tungmetallerne
Arzen Az
Bly Ph
Cadium Cd
Kobber Cu
Crom Cr
Kviksølv Hg
Nikkel Ni
Zink Zn
Ser ikke ud til at findes i glimmer mineralerne.
:-)

Med venlig hilsen
rina

Bjarke — 30. juli 2005, 13:52

Herligt med den slags fakts rina. Tak for det.

Både Jern og Mangan er gavnligt for planterne i små mængder.
Så ikke alene er stenen ufarlig, den er endda gavnlig.

Med venlig hilsen
Bjarke

nikro — 31. juli 2005, 09:09

Tak for det. Så skal jeg på standen i dag, og finde nye sten *GG*



Mvh.
Niels

Peter Jensen DGK — 31. juli 2005, 09:10

Jeg tror nu ikke planterne kan optage de metaller der findes i sten, men de gør ingen skade.

Venligst
Peter Jensen DGK

Janne — 31. juli 2005, 10:31

Planterne kan ikke optage mineralerne direkte fra stenen, men når stenen (i løbet af mange, mange år) bliver nedbrudt, bliver den jo til sten, grus, sand, silt og til sidst ler, efterhånden som partiklerne bliver mindre og mindre. Når den er tilstrækkelig nedbrudt, kan planterne optage (mikro)næringsstofferne fra den.

Mvh.
Janne

rina — 31. juli 2005, 10:45

Jeg tror heller ikke der bliver frigivet ret meget til vandet. Men igen er nogle mineraler lettere opløselige end andre.
Glimmer mineralerne ved jeg ikke helt med, men jeg tror de måske er mere ”villige” til at forvitre end andet. Her er endnu et citat fra bogen:

******
Glimmer” er en ”familie” af ganske bløde cilikatmineraler, der har én spalteretning i krystallerne. Denne spalteretning er til gengæld så udpræget, at glimmerkornene selv ved små stød falder fra hinanden som bladene i en dårlig hæftet bog. Hårdheden er 2, dvs. kornene kan ridses eller pilles ud med en negl.
******

Når jeg læser det og kan se at de let ”falder ud” af stenen samt de er bløde i materialet, tænker jeg at de måske ”opløses” lettere end andet. Men jeg må indrømme jeg ikke ved det.

Men som I andre også siger, så ser de ikke ud til at skade, højst tilfører lidt næring.


Med venlig hilsen
rina

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.