Opdræt af dafnier.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

funkevej — 21. juli 2005, 20:28

Hej.

Så er jeg kommet så vidt at jeg får en dafnier kultur i morgen(har bestilt hos en på nettet)og så ville jeg lige høre om der er andre brugere på AS, som har en kultur og som kender noget til hvordan man hånterer dem såsom temp, fodring og opdræt??

Hilsen Allan Rasmussen

Hilsen
Allan Rasmussen

gibson — 21. juli 2005, 20:30

masser af lys og så foder med lidt gær. Hvis der er godt med sollys kan de nemt fordoble deres antal i døgnet 🙂
temperaturen er ikke så vigtig. Mine gik i stuetemperatur.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

funkevej — 21. juli 2005, 20:37

Hej Gibson.

Hvad har du dine dafnier"gående"i, og lader du"kun"dine stå i sollys ell.under en akvarie lampe?

Hilsen
Allan Rasmussen

Marty_DK — 21. juli 2005, 20:38

Allan, tag et kik på http://www.dafnier.dk - der er alt om dafnier.

Læg mærke til baggrundsbilledet i øvrigt. Det er mig, der har taget det. *GG*

Tørgær, rør det op i lidt vand. Ikke for meget.

Der er en anden tråd om samme emne. Lidt lang tråd, men det bliver de nogen gange. Sjovt nok tit, når jeg blander mig, - og jeg forstår ikke hvorfor. *S*
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=1&id=135498

Venlige hilsner
Martin

gibson — 21. juli 2005, 20:42

Hej Allan,

Jeg har dem ikke mere. Men jeg havde nogle i et akvarium. Andre i et vindue. Begge dele fungerede, men lys skal der til! :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Marty_DK — 21. juli 2005, 20:52

Allan, bare smæk dem i et syltetøjsglas - helst et lidt større, min. 1 liter. (Syltede agurker i Fakta)

Glasset op i vindueskarmen, og i sommerperioden passer de sig selv. Tjek om der er alger i glasset, og så er alt ok. Og om vinteren hiver du så tørgæren frem.

Venlige hilsner
Martin

funkevej — 21. juli 2005, 20:55

MANGE tak for hjælpen og de gode råd Marty_DK & gibson.

Det er nu dejligt med alle de gode råd fra andre her på siden.

Hilsen
Allan Rasmussen

Marty_DK — 21. juli 2005, 21:03

Allan, vi er så flinke her, så du drømmer ikke om det. Især når vi ikke taler med hinanden indbyrdes. *kæmpe tandsmil med dild mellem tænderne*

Venlige hilsner
Martin

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.