Eheim pumpe

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Miwes — 18. juli 2005, 12:19

Så er min flotte præmie ankommet og jeg glæder mig til at prøve den nye Eheim 2080, som er en voldsom stor sag. Tak til alle jer der stemte og jeg ønsker jer alle en fortsat helt fantastisk sommer.

Med venlig hilsen Michael Westermann

dako — 18. juli 2005, 13:12

Den lyder lækkert 🙂.. Håber du bliver glad for den.. I lige måde 🙂

Med venlig hilsen
Mads

Ole Rasmussen — 18. juli 2005, 13:45

Ja held og lykke.... sig endelig til hvis du vil af med den!! *S*

Forsat go' sommer her fra

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

jan — 18. juli 2005, 16:49

Dejligt at høre, håber du bliver glad for den.


Med venlig hilsen
Jan Andresen

Miwes — 18. juli 2005, 18:27

Pumpen er nu installeret og kørende :-))
Lige først troede jeg ikke den kunne være i mit underskab (effect Line) men det kan lige lade sig gøre, men så er der ikke en millimeter tilovers.

angående støj er der en svag brummen så helt lydløs er den nu ikke, men ikke mere end man kan forvente af så stor en pumpe. Pumpens ansugnings-system er helt suverænt og i det hele taget er det oplevelse af topkvalitet når man taqer pumpen i brug.

Den rummer 25 liter så der går noget filtermateriale til, men det fulgte heldigvis også med. Den har nu kørt i et par timer og alt det smulder der lå på bunden af mit akvarie er allerede væk, så det er en effektiv "støvsuger" så det passer fint at den ligner og har størrelse som en stor støvsuger.

Det største arbejde ved installationen var at tilpasse rørene, som på grund af min store baggrund, skal tilpasses specielt.

Det bliver spændende at se hvor længe den holder sin gennemstrømningskapacitet inden den skal renses.

Slut herfra :-))
Miwes

gibson — 18. juli 2005, 18:46

Tillykke med det Miwes, det er fortjent :-)

Jeg er selv glade for mine Eheim 2080'er (selv om den ene jeg fik leveret havde en defekt aksel)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Brian C — 18. juli 2005, 21:25

Jeg vil da osse lige tilslutte mig, nu har jeg haft min 2080'er kørende i ca 3 mdr. og har endnu ikke mærket den store nedgang i flowet, det er en lækker pumpe, jeg er yderst tilfreds med min, og jeg tror kun, at du bliver tilfreds med den, og hvis man synes den larmer, kan man jo bare lytte lidt til en 2260'er ;-)

men tillykke med den ihvertfald

De bedste hilsner
Brian C

gibson — 19. juli 2005, 00:04

hehe har to stk. 2260, de siger meget i forhold til 2080 😀

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Miwes — 19. juli 2005, 10:15

Hej Brian
Der er ikke nogen tvivl om at denne pumpe er designet til at holde en lang drifttid, mellem service/rensning.

Ang. Støj så vurderer jeg ud fra en EHEIM 2028 som jeg har kørende, og denne pumpe er utrolig lysløs, og er indtil nu den mest støjsvage pumpe jeg har afprøvet.

Den nye 2080 har et noget højere støjniveau, så en sagte brummen kan høres i stuen...også selv om den står inde bag en skabslåge, og det er ikke noget imod 2260 eller mange af de andre pumpe jeg har prøvet gennem tiden, men det vil være forkert at give det billede til læserne at pumpen er helt lydløs.

Jeg er ovenud tilfreds og dette ville jeg også være hvis jeg havde købt pumpen, for den er i topklasse og der findes ikke lige pt. noget der overgår den. Der er så mange detaljer og blot for at nævne nogle få....de små hjul som gør det lettere at flytte pumpen....den store "knap" man bruger til ansugning er nu designet meget bedre, så der skal ikke bruges de store kræfter for at betjene den....osv.

Mvh. Michael

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.