Cichlider og alm. ferskfisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

rfckent — 17. juli 2005, 10:19

Kan det passe at man ikke kan sætte cichlider ned i et akvarie der allerede indeholder alm. ferskvandsfisk. Der er bla. Rød Neon,Sort Neon,Perle Gurami,Dværggurami,Sejlfinnemolly,Platy,Guppy,Rødnæser,Elefantfisk,Siam Algeæder,Pragtsmerlig og Pansermalle.
Venlig hilsen
Kent

gibson — 17. juli 2005, 10:23

Nogle cichlider kan du godt have sammen med dine selskabsfisk, og andre kan du ikke. Nogle cichlider er fredelige over for andre arter, og andre er ikke. Man kan sige at nogle cichlider er velegnet til selskabsakvarier, men andre skal holdes i artsakvarier :-)

Er der nogen speciel cichlide du havde i tankerne?

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Marty_DK — 17. juli 2005, 10:27

Det er lidt svært at give et præcist svar på. Det kunne godt se ud, som om der er i forvejen er en lidt sjov blanding af fisk i akvariet, - hvis det altså er samme akvarium, der huser alle de der arter.

Generelt er cichlider mere aggressive end f.eks. guppyer eller neon, - helt generelt altså. Hvis noget er småt nok til at komme ind i cichlidemunden, bliver det ædt, - igen helt generelt altså. Men cichlider er jo mange ting.

Jeg har selv engang for mange år siden, da jeg var ung og naiv (nu er jeg kun små-naiv), sat en blå delfin (cichlide) ned til en blandet flok af guppyer og sugemaller og andre sjove fisk. Det var en meget lille blå delfin, og den fik i løbet af en uge ryddet godt op i akvariet, så der til sidst kun var den selv og et par hurtige sugemaller tilbage.

Sagt på en anden måde: det handler om at se sig godt for, - eventuelt finde en bestemt cichlide og læse om den for at se, hvilke krav den stiller.

Venlige hilsner
Martin

elisabethen — 17. juli 2005, 10:28

Cichlider er et meeeeget vidt begreb, så du bliver nødt til at være lidt mere specifik.. Cichlider omfatter alt fra store, glubske rovfisk, til bittesmå dværgcichlider.. Og alt fra livlige malawi-cichlider til fredelige, nærmest sky, discusfisk og scalarer.

Sammen med de fisk du nævner, kan du godt holde et par af en af følgende cichlider: Kribensis, Kakadudværgcichlide, gul dværgcichlide, sommerfuglecichlide, lille- eller egyptisk mundruger eller Dværgacara. Kommer selvfølgelig an på akvariets størrelse.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

rfckent — 17. juli 2005, 10:37

Jeg havde tænkt på et par Prinsessen af Burundi

Venlig hilsen Kent

gibson — 17. juli 2005, 10:41

Den er desværre uegnet til et selskabsakvarium. Den formere sig utrolig let, og når den først har unger, så nakker den dine selskabsfisk. Derimod kan du have den for sig selv i fx et 80L akvarium dekoreret med sand og sten. De er meget sjove at holde og de får mange unger. Forældrene passer ekstremt godt på deres unger, og hos denne fisk hjælper selv søskende med at passe de mindre unger. Jeg kan kun anbefale den, men den er uegnet til et selskabsakvarium :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

elisabethen — 17. juli 2005, 11:08

Prinsessen af Burundi er en rigtig underholdende fisk, men som gibson siger, er den ikke egnet til selskabsakvarium. Den er aggressiv og kræver desuden en anden vandkemi end de gængse selskabsfisk. Men hvis du kan få plads til et 80-100 liters akvarium, skal du ikke snyde dig for den.. Den er rigtig sjov!

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Kristoffer — 17. juli 2005, 13:50

kan prinsesen af burundi egentlig godt gå sammen med zebra cichlider.

Med venlig hilsen
Kristoffer

elisabethen — 17. juli 2005, 14:10

weeell... Nu kommer zebracichlider jo fra centralamerika, hvor vandet faktisk er forholdsvist hårdt, så vandkemisk burde det faktisk kunne gå. Men begge arter er uhyre aggresssive, så kun i store akvarier.
Synes selv, at det er lidt fy at blande tanga med amerikansk, men sådan er jeg bare 😉

Mvh.
Elisabeth Schrøder

gibson — 17. juli 2005, 18:20

det kan i hvert fald give problemer når prinsesserne får unger :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Pumulsa — 14. februar 2013, 20:31

Det ville jeg ikke gøre
Min far siger at alle de andre fisk ville blive stresset af cichliderne
De fræser jo rundt og graver alting op*uhh*

Bruger #381101 — 14. februar 2013, 20:33

#11 Du har vel set, at tråden 7½ år gammel?

Plu2nium — 14. februar 2013, 21:15

😀:D:D

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.