Hej fra mig
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Creedence1 — 4. juli 2005, 09:12
Jeg fik for en lille måned siden mit første akvarie, efter års overvejelser. Akvariet er dog kun 54 liter, og derved er mulighederne jo desværre ret begrænsede. Jeg fik denne side anbefalet af min kæreste, som også har profil her (Line). Hun roste jer og jeres hjælpsomhed, og nu er jeg her også.
Billeder af mit akvarier følger senere.
Disse følgende fiks har jeg i mit akvarie - har I kommentarer til disse, så skriv endelig:
- 1 Balihaj (denne blir leveret tilbage til dyrehandleren når den er blevet for stor til mit 54 liters...men hvor meget større må den blive? Den er ca. 6 cm. nu)
- 12 Neonfisk
- 2 Black Mollys
- 2 Flying Foxes
- 2 Platys
Venligst
Mark Ebbesen
gibson — 4. juli 2005, 10:09
Velkommen til :-)
Rigtig set med balihajen. Den bliver alt for stor :-)
Bortset fra det, så er det en god sammensætning. Der kan være problemer mht. flying fox. Nogle af typerne kan være lidt agressive. Har du mulighed for at tage et billede af den? Det ville være bedst hvis det var en siamesisk algeæder fremfor fx en kinesisk algeæder.
De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt
buje — 4. juli 2005, 11:22
Velkommen til.
Hvis du får mod på det, kan du i den profil, som jeg ser du har fundet ud af hvor er, angive dit akvarium størrelse.
Hvis du så bliver rigtig kåd, kan du se om du kan finde de latinske navne på dine fisk, så du kan tilføje dem i din artsliste. Det er slet ikke noget must, men det kan være en sjov lille opgave for en nybegynder som dig, at se om du kan lave en komplet liste, ved at søge rundt på internettet. Hvis der skulle være nogen du ikke kan finde kan du altid spørge i forumet her, hvor der så er mange der gerne vil hjælpe...
Endnu engang; velkommen
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.